Ekstremt vejr presser landbruget: GMO kan være løsningen

Sluk et par gener med teknologien Crispr, og vores afgrøder klarer tørke i ugevis.

(Arkivfoto) Fremtidens kornsorter kan ved hjælp af genteknologi blive mere standhaftige over for tørke eller oversvømmelse. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Oversvømmelse. Usædvanlig varme. Og tørke.

Fremtidens klima bliver mere ekstremt. Én sommer vil vi for eksempel få rekord-meget regn, mens sommeren efter bliver ekstremt varm og tør.

Den slags udsving er nok noget, der bekymrer enhver landmand.

For det er ikke let at få afgrøderne til at trives, når vejret ikke er til at stole på.

Men der er håb. For med den revolutionerende genteknologi Crispr kan forskere med stor præcision mutere - altså ændre - planters gener og dermed give dem nye egenskaber.

Og fordi teknologien er så præcis, mener forskere, at man kan klippe og klistre i planternes gener uden den store risiko.

Derfor bliver teknologien i høj grad prøvet af på alverdens plante-laboratorier. Et af de steder, hvor forskerne har haft succes, er i Spanien.

Her har adjunkt Ana Caño Delgado ved universitetet i Barcelona været med til at ændre planten gåsemad, så den kan klare lange tørkeperioder.

- Normalt ville planten dø efter syv til ti dage, hvis ikke den fik vand. Men de her planter overlever i to uger og fortsætter endda med at vokse, fortæller hun om de nye GMO-planter.

Næste skridt for de spanske forskere er at lave samme genetiske ændring i de planter, vi normalt bruger som afgrøder.

Adjunkt Ana Caño Delgado fra Barcelonas universitet været med til at ændre planten gåsemad, så den kan klare lange tørkeperioder.

Danske forskere er også igang

Der er også flere danske forskere, der har kastet sig ud i at klippe og klistre i planter med Crispr. En af dem er professor Henrik Brinch-Pedersen fra Aarhus Universitet.

- Vi arbejder med mange af de afgrøder, som folk kender fra danske marker: byg og hvede for eksempel, fortæller han.

Målet er blandt andet at gøre afgrøderne bedre rustet til fremtidens klima i Danmark.

- Nye klimatilstande kræver, at vi har ny variation i planternes genmasse. Og det er sådan set den variation, vi kan lave med Crispr, siger Henrik Brinch-Pedersen.

Og ifølge Henrik Brinch-Pedersen er det ikke kun klimaforandringerne, der gør det nødvendigt at bruge teknologier som Crispr.

For samtidig med at landbruget vil blive udfordret af mere ekstremt vejr, vil der også komme flere og flere mennesker på Jorden.

Flere munde at mætte, men ikke mere jord at dyrke.

- I 1960’erne, der gik det rigtig godt med at øge produktionen af afgrøder. Vi øgede den med over tre procent hvert år. Men sådan er det ikke længere, så vi er nødt til at tænke i nye baner, siger professoren.

En mutation er bedre end tusinde

Men en ting er, hvad teknologien kan.

Genetisk modificerede afgrøder har været heftigt diskuteret. Blandt andet fordi det kan være svært at gennemskue de fulde konsekvenser af at ændre i planters gener.

Hvad hvis de nye superplanter slipper ud i naturen? Og kan det have helbredsmæssige konsekvenser for dyr eller mennesker at spise GMO-afgrøder?

De bekymringer holder ikke Henrik Brinch-Pedersen vågen om natten.

- Jeg har ingen bekymringer overhovedet. Alle vores moderne afgrødeplanter er genetisk optimerede. Og i forhold til hvad vi gør allerede i dag i planteforædlingen, har de nye teknikker en markant mindre indgriben. Det er en klar forbedring, siger han.

I dag udsættes planter ofte for kemi eller stråling for at skabe gen-mutationer hurtigere, end de kommer helt naturligt. Men det er en uspecifik metode, som ofte betyder mange tusinde ændringer.

- Pointen ved de nye teknikker er, at der ikke laves utallige ukendte mutationer - men én enkelt. Katastroferisikoen er tilsvarende mindre, vurderer Henrik Brinch-Pedersen.

Hør mere om Crispr i 21Søndag, som sendes 6. oktober. Du kan også se udsendelsen her.