Elefanter tilbage til Danmark: Istiderne afslører hvilke arter, der kan overleve klimakrisen

Klimaforandringerne betyder, at vi kan få eksotiske dyrearter i Danmark

I overgangsperioderne fra istider til mellemistider stiger temperaturen voldsomt på få hundrede år. De perioder er derfor gode at studere, hvis man vil blive klogere på, hvordan biodiversiteten bliver påvirket af klimakrisen nu og i fremtiden. (© Colourbox / Volodymyr Goinyk)

For omkring 11.700 år siden sluttede den sidste istid.

Herefter steg temperaturen i Arktis med mere end 20 grader på bare få hundrede år.

Det fik det kilometertykke dække af is, der lå hen over Danmark og store dele af Nordeuropa og Nordamerika, til at trække sig tilbage.

Og det efterlod et landskab klar til indflytning af nye dyre- og plantearter.

De store temperaturforandringer, der typisk sker, når en istid bliver til en mellemistid eller omvendt, fører nemlig til store ændringer i hvilke dyr og planter, der kan leve i eksempelvis Danmark.

De tidligere ændringer i dyre- og plantebestanden kan bruges til at forudse, hvilke dyr der bliver ramt af den menneskeskabte globale opvarmning, som vi oplever i disse år, og som kommer til at ramme os endnu hårdere i fremtiden.

Det fortæller professor Dorthe Dahl-Jensen, der er professor i Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet og en af forskerne bag de nye resultater.

- Ved at finde de perioder, hvor Jordens temperatur har ændret sig markant på kort tid og undersøge, hvordan det har påvirket økosystemerne, har vi fået et overblik over, hvor vi skal sætte ind for at sikre biodiversiteten, siger hun.

Resultater bekræfter, at vi er på rette vej

De nye resultater peger på, at der også er international enighed om danske forskeres anbefalinger til, hvordan vi kan sikre biodiversiteten.

Det mener Camilla Fløjgaard, der forsker i dansk biodiversitet ved Aarhus Universitet.

- Vores anbefalinger tager i høj grad udgangspunkt i, hvordan naturen så ud for 130.000 år siden. Altså før vi mennesker kom og ændrede landskabet, siger hun.

Tidligere har forskning i biodiversitet fokuseret på at genskabe naturen, som den så ud for et par hundrede år siden - altså før industrialiseringen.

Men det er ved at ændre sig.

Grunden til, at man er begyndt at kigge meget længere tilbage i tiden er, at det giver et bedre billede af, hvordan naturen så ud, før mennesket for alvor påvirkede den.

Under sidste mellemistid - en periode man også kalder Eem - var temperaturen i Danmark nogenlunde, som den er i dag.

Der var endda perioder, hvor det var varmere. Derfor er perioden god at studere, hvis man vil forstå naturen i dag og de udfordringer med klimaforandringer, vi står overfor.

Sæt store pattedyr ud i naturen igen

Noget af det, forskerne har opdaget, er, at store pattedyr spillede en afgørende rolle for biodiversiteten i Danmark for 130.000 år siden.

Noget vi måske kan lære af i dag.

- Vi ved, at på trods af svingende temperaturer har store vilde dyr været karakteristiske for de økosystemer, der har skabt biodiversiteten. I Danmark har vi haft elefanter, næsehorn, elge, bisoner, vildheste og mange flere store dyr, som sidenhen er forsvundet fra naturen, siger Camilla Fløjgaard og forsætter:

- Hvis vi vil sikre biodiversiteten fremadrettet, er vores anbefalinger at genoprette lignende økosystemer. Eksempelvis ved at genudsætte de dyr, der er forsvundet.

Hun fortæller, at de i de seneste år i forskerkredse har været diskussioner om man kunne sætte den asiatiske eller afrikanske elefant ud i Danmark.

- De nu uddøde europæiske skovelefanter kan erstattes med afrikanske eller asiatiske elefanter. Og det kan jo være, at det varmere klima i fremtiden viser sig at løse usikkerheden om, hvorvidt de vil fryse deres ører heroppe om vinteren. Men det må komme an på en prøve, siger hun.

Flodheste svømmede rundt i England

Danmark var ikke det eneste sted, hvor der levede helt andre dyr i sidste mellemistid end i dag. I England levede der flodheste, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

- Vi ved, at der svømmede flodheste rundt i Themsen i perioder med mildere klima, siger hun og fortsætter:

- Og i midtvesten i USA levede der store skildpadder. Men så kom istiden, og de kunne ikke længere overleve der. Skildpadderne kan nemlig ikke tåle frost, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Når temperaturen skifter, er dyrenes måde at forsøge at overleve på typisk at søge væk. Polarræven søger mod nord, hvor det stadig er koldt.

Andre dyr søger mod syd for at undgå frosten.

Men i dag kan dyrene ikke bevæge sig rundt, som de kunne under slutningen af sidste istid.

- Mange af de arter, der er uddøde, er døde på grund af en stærk menneskelig påvirkning. Vi jager dem, og vi tager deres jord til landbrug og byer. Hvis det bliver koldere eller varmere, kan de ikke bare flytte sig i dag, siger hun.

Den lille humlebille er et af de dyr, der er kommet til Danmark, efter at klimaet er blevet varmere. (© Naturbasen.dk / Ole Martin)

Flere dyr vil søge mod Danmark

At dyrene flytter sig, når temperaturen stiger, kommer især til at påvirke os i Danmark.

Flere nye dyrearter vil nemlig komme til landet, end der er arter, som søger væk.

Det forklarer Camilla Fløjgaard.

- Nogle af de arter, der har deres sydlige grænse i Danmark, vil forsvinde. Men der vil komme flere nye arter til fra Syd- og Centraleuropa, siger hun og fortsætter:

- Eksempelvis er den lille humlebille kommet hertil sydfra. Den blev set i Danmark i 1998 for første gang. Det går stærkt, og i år så jeg den i min have. Den er sandsynligvis kommet til Danmark med det mildere klima.

Men hvor flere dyr vil komme til Danmark, er der andre egne, hvor dyrene får sværere ved at leve.

Isbjørnen er ikke nødvendigvis truet

Den nye forskning afslører en række dyr, som tidligere har tilpasset sig temperaturforandringerne, og som vi måske ikke bør være så bekymrede for.

Andre dyr skal have vores hjælp, hvis de skal overleve i fremtiden.

Et af de dyr, som ofte er billedet på den globale opvarmning, er isbjørnen.

Men den overlevede sidste mellemistid, hvor der blev varmt og isen smeltede.

- Selvom havisen blev meget mindre, klarede bestanden sig. De flytter sig hen, hvor sælerne er. Hvis sælerne ikke længere kan ligge på isen, ligger de på kysterne. Og det er så her. isbjørnene trækker hen, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Andre dyr som moskusoksen eller ræven kan ikke nødvendigvis søge nye græsgange.

Men her er det, at vi mennesker kan sætte ind og sikre, at de har plads til at overleve i nationalparker og andre naturområder, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Hun håber på, at de nye resultater blot er begyndelsen - og at mere forskning i fremtiden kan gøre os endnu klogere på, hvor vi skal sætte ind for at sikre biodiversiteten.

Facebook
Twitter