'En falliterklæring': De næste to år ser der ikke ud til at blive sat eneste vindmølle op på land

Midt i en klima- og energikrise er udbygningen af landvind gået helt i stå. Det er ikke godt nok, erkender klimaminister Lars Aagaard.

I en analyse fra Energistyrelsen står der lige nu et stort rundt nul ud for udbygningen af landvind i Danmark i både 2023 og 2024. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Alle skriger på grøn strøm, der er altafgørende for at løse klimakrisen og samtidig kan gøre os uafhængige af russisk gas.

Men udbygningen af landvind er gået komplet i stå.

I år og næste år vil der ikke blive sat en vindmølle op på land i Danmark.

- Jeg synes faktisk, det er en katastrofe, siger Kristian Jensen, der er administrerende direktør for brancheforeningen Green Power Denmark.

- Jeg er skuffet over, at al den snak, der har været om høje ambitioner, ikke har resulteret i bedre regler og bedre vilkår (for elselskaberne, red.), så vi kunne få en udbygning og mere grøn energi, siger han.

Et bredt flertal af Folketinget gav sidste sommer hånd på at fordoble energien fra landvind i 2030, men siden da er der sket meget lidt.

Ifølge en analyse fra Energistyrelsen er der et stort rundt nul ved udbygningen af landvind i 2023 og 2024.

Ser man på årene frem mod 2030 ser det også sløjt ud. Ifølge Energistyrelsen vil der i alt blive sat 2,6 gigawatt op - langt fra de otte gigawatt, som et flertal i Folketinget har aftalt.

- De fossile brændsler, der bliver fyret af nu. Den CO2, der er kommet op i atmosfæren, vil være der fremadrettet. Vi kan ikke bare indhente det senere, siger Kristian Jensen.

- Derfor har vi brug for at få mere vedvarende energi hurtigt, så vi sikrer, at vi kan få udfaset naturgas og spare naturen for mere CO2, siger han.

Strømmen fra vindmøller på land skal fordobles frem mod 2030, har et flertal i Folketinget vedtaget. Men lige nu er vi langt fra den ambition. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

En falliterklæring for foregangslandet Danmark

Det er nødvendigt med mere vind og sol på land, hvis Danmark skal nå sine klimamål.

Godt nok er der planer om store vindprojekter på havet, men udbygningen på vandet tager længere tid end på land og vil derfor ikke kunne levere nok strøm til at dække behovet i 2030.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder det på linje med Kristian Jensen en "katastrofe", at der ikke er mere landvind på vej.

- Det betyder, at vi ikke har gang i de den billigste måde at producere el på. Vi står i en energikrise, som ikke slutter inden for de kommende år, siger han.

- Hvis ikke vi får en mølle op i 2023, så er det en falliterklæring i forhold til de lande, der kigger til Danmark som et foregangsland.

Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) erkender, at det ikke er "godt nok".

- Det er rigtig, rigtig træls, siger han.

Minister: 'Jeg har ikke guddommelige evner'

Forklaringerne på, hvorfor udbygningen er gået i stå, er mange.

Ifølge energiselskaber skyldes det for en stor del, at det indtil nytår var usikkert, hvor meget de skulle betale for at blive tilsluttet elnettet, så strømmen fra møllerne kan ledes rundt i landet.

Den takst er nu blevet fastsat, men Green Power Denmark er stadig utilfredse over den ekstraregning, som taksten giver hver gang, der skal sættes vindmøller op.

En ekstraregning, som branceorganisationen mener, er i strid med EU-retten, og som den derfor har klaget over til Energiklagenævnet.

Ud over økonomisk usikkerhed er der også til stadighed problemer med at få vindmølleprojekter igennem ude i kommunerne. For eksempel på grund af naboklager og sammenstød med naturhensyn, der sætter udbygningen i stå.

Den sidste forklaring er, at elnettet flere steder i landet er så forældet, at det skal forstærkes, før der kan kobles mere strøm på.

I den nye regerings grundlag står der, at regeringen vil "sætte turbo på den grønne omstilling med vedvarende energi".

Regeringen lovede i grundlaget, at sagsbehandlingstiden for vindmølleprojekter skal afkortes, unødig bureaukrati fjernes og elnettet udbygges. Men da regeringens første lovprogram blev offentliggjort tidligere på ugen, var udbygning af landvind ikke nævnt.

Alligevel forsikrer Lars Aagaard, at han vil arbejde på at løse problemet.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at der vil blive sat ny landvind op i år.

- Jeg er ikke tilfreds med det, og derfor er det også en prioritet for mig at få kigget på, hvordan vi kan gøre processen lettere og mere smidig, siger Lars Aagaard (M).

- Men jeg har ikke de guddommelige evner, der gør, at jeg kan ændre de planer, investorerne har på så kort bane, siger han.