De rigeste personer i Danmark er en del af en eksklusiv klub, som på globalt plan tilsammen har så højt et forbrug og bruger så mange penge, at de har ligeså stort klimaaftryk som de tre milliarder fattigste.

Ser man på den rigeste procent af danskerne udleder én person herfra 10 gange så meget som en gennemsnitsdansker og lige så meget som 912 af de fattige personer fra Etiopien.

Zoomer man ud på hele verden udleder den ene rigeste procent - som er 63 millioner mennesker - dobbelt så meget som verdens 50 procent fattigste, der udgør flere end tre milliarder mennesker.

Det viser en ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis. Rapporten bygger på tal fra den internationale 'World Equality Report', som internationalt anerkendte økonomer står bag.

- Det er rigtig vigtigt at være klar over, at den klimakrise, vi oplever, er skabt primært af velstående mennesker i rige lande, mens den primært rammer sårbare mennesker i de fattigere lande.

Det siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Ibis.

- Vi (de rigeste lande, red.) har en klimagæld, for det er os, der har skabt krisen. De klimaforandringer, der allerede finder sted, kræver, at udviklingslandene tilpasser sig. Samtidig får de enorme skader. Se bare på Pakistan, siger Lars Koch.

De rigestes høje klimaaftryk skyldes udover forbrug, at de har deres formuer investeret i selskaber, der udleder CO2.

Brudte løfter om klimahjælp

Han henviser til den voldsomme monsunregn, der lige nu har oversvømmet en tredjedel af Pakistan.

En "klimakatastrofe" kalder FN's generalsekretær Antonio Guterres oversvømmelserne.

Ifølge Pakistans regering løber skaderne for oversvømmelserne lige nu op i 30 milliarder kroner.

På et klimatopmøde i København tilbage i 2009 og igen i Paris 2015 blev de fattige lande lovet 100 milliarder dollars af de rige lande i klimabistand i årene fra 2020 til 2025.

Penge som skulle hjælpe landene med at tilpasse sig mod de uundgåelige klimaforandringer og samtidig mindske landenes udledninger af CO2.

Men her i 2022 har de rige lande kun leveret 80 milliarder dollars.

Derudover er størstedelen af pengene givet som lån, der skal betales tilbage eller taget fra allerede eksisterende udviklingsbistand.

Ifølge klimaaftalen fra Paris i 2015 burde være nye penge.

Danmark burde give mere

Oxfam Ibis kritiserer på baggrund af rapporten den danske regerings udspil til næste års finanslov, der blev præsenteret i går.

Ifølge flere danske udviklingsorganisationer burde Danmark i alt betale fem milliarder kroner i ny klimabistand for at leve op til Parisaftalen.

Men der er i udspillet kun afsat 3,5 milliarder kroner i klimastøtte, og pengene er taget fra den kasse, der ellers gik til udviklingsbistand.

- Vi synes ikke, at det skal være de fattigste, der skal betale for de problemer, vi har skabt. Men det er reelt det, man gør, siger Lars Koch.

Danmark giver allerede milliarder i støtte. Hvorfor skal vi betale mere?

- Det skal vi, fordi vi målt per person er en af de helt store CO2-udledere. Derfor har vi et ansvar for at gøre skaden god igen over for nogle mennesker, der er helt uforskyldte i den klimakrise, som vi står over for, og som koster liv, siger Lars Koch.

Det har ikke været muligt at få et interview med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S). Men han skriver i en mail:

- Danmark ligger allerede i den absolutte superliga af kun en håndfuld vestlige lande i verden, der lever op til FN’s anbefaling om at bruge mindst 0,7 pct. af BNI (bruttonationalindkomst, red.) på udviklingsbistand, skriver udviklingsministeren.

Han understreger, at regeringen har foreslået at hæve den del af udvkilngsbistanden, der går til klima, med 700 millioner kroner på næste års finanslov. Derudover skaffer Danmark også lån og anden finansiering til verdens fattige lande på 3-4 milliarder kroner årligt.

- Danmark leverer derfor mere end sin rimelige andel til indfrielsen af det globale mobiliseringsmål for klimafinansiering, skriver Flemming Møller Mortensen.

Venstre: "Det er chokerende"

Venstres klimaordfører Marie Bjerre er overrasket over tallene i rapporten.

- Det er chokerende, at det der så stor forskel. Vi bliver alle nødt til at have et mere ansvarligt forbrug. Bare fordi man er rig, kan ens forbrug godt være klimavenligt, siger hun.

Venstre er enig i, at Danmark har en "moralsk forpligtelse" til at hjælpe de fattigste og mest klimaudsatte lande.

- Det gør vi allerede gennem udviklingsbistanden, hvor vi har fokus på klima, siger Marie Bjerre og afviser også umiddelbart at sætte beløbet til klimabistand op.

Vi kan ikke kompensere fattige lande én til én

Ud over slagsmålet om de 100 milliarder dollars udestår et endnu større økonomisk opgør mellem de fattigste og de rige lande.

Det er spørgsmålet om erstatning for de tab og skader, de fattigste lande bliver udsat for, når klimakatastrofer som oversvømmelser, tørke og orkaner rammer dem.

På sidste års klimatopmøde i Glasgow blev opgøret sparket til hjørne, men nu forsøger en gruppe af de fattigste lande at få det på dagsordenen til dette års klimatopmøde i Epypten.

Ifølge gruppen skylder verden rigeste at betale erstatning for tab og skader på grund af klimaforandringer. Det beløb vil ifølge de fattigste lande løbe op i meget mere end de 100 milliarder kroner, der skal gå til klimatilpasning.

- Vi mener ikke, det kan lade sig gøre at kompensere de fattige lande én til én. Det er vigtigere, at vi får stoppet udledninger, så vi får bremset klimaforandringer. Det er vores fokus, siger Marie Bjerre.

Har de rigeste lande pligt til at betale en eller anden form erstatning til de fattigste lande, når nu det er de rigeste, der står for langt det største udslip?

- Det er ikke realistisk at kompensere én til én, da det er astronomiske summer. Og der skal også være penge til den grønne omstilling herhjemme, siger Marie Bjerre.

Note: Der er tilføjet pointe om, at de riges høje CO2-aftryk blandt andet skyldes investeringer i selskaber med CO2-udslip.