Enorme sværme af krebsdyr fjerner milliarder tons CO2 fra atmosfæren

Men krill trues af fiskeri og fisk på flugt fra varmere vand.

Antarktisk krill bliver op til seks centimeter lange og lever i kæmpestimer i Det Sydlige Ishav. (Foto: ho © Scanpix)

I ishavet omkring Antarktis lever milliarder af krebsdyr kaldet krill. Krebsdyrene findes i gigantiske stimer og er mange hvalers livret.

Nu fastslår ny forskning i Nature Communications, at de små krebsdyr også er enormt vigtige for havets CO2-cyklus.

Krillen flytter nemlig hele 12 milliarder tons CO2 om året fra Jordens atmosfære og ned på havets bund.

Krebsdyrene spiser store mængder planteplankton og skider så resterne ud som små hårde kugler, der synker ned på havets bund.

Ifølge Mark Payne, seniorforsker ved DTU Aqua, fastslår forskningen, at de små dyr er enormt vigtige.

- Vi har brug for processer, der kan fange kulstof fra luften og gemme det i dybhavet. Og det gør krillen, siger han.

- De fungerer som en kæmpe pumpe.

Vigtig rolle i forhold til at lagre CO2

Ifølge den nye forskning er krill-lortene den største andel af kulstofholdige partikler, der synker mod bunden i Det Sydlige Ishav omkring Antarktis.

Og havet her spiller en stor rolle i forhold til at opsamle CO2.

- Det Sydlige Ishav er en af de største kulstofdræn på kloden, så krill har en vigtig indflydelse på kulstofniveauet i atmosfæren og dermed det globale klima, siger hovedforfatter Dr. Emma Cavan fra Imperial College London, i en pressemeddelelse.

Fylder 10.000 gange mere end alle pingviner

Selvom de små krebsdyr kun bliver op til seks centimeter lange, har de en afgørende betydning.

For der er ufatteligt mange af dem, forklarer Mark Payne.

- Man snakker tit om, at der er mange pingviner ved Antarktis, men krill fylder 1000-10.000 gange mere, siger han.

- Forskerne her anslår, at der er 250 millioner ton krill i Det Sydlige Ishav, men andre anslår, tallet er tættere på 400 millioner ton.

Krill-arter lever på hele Jorden - også i Arktis. Men slet ikke nær så mange. Her er der til gengæld en lang række dyreplankton og andre dyr, der udfører den samme rolle.

- De er sammenlignelige med rejer, som udfører den samme kulstofbevægelse, der er bare ufatteligt mange flere krill, siger Mark Payne.

I Arktis er rejer et yndet mål for store fiskeflåder, og det kan blive fremtiden for krill omkring Antarktis.

Fiskeriet kan true krill på sigt

Men når der er så mange af de små krebsdyr, er det fristende at tænke, at intet kan true dem. Men det er ikke tilfældet.

For selvom det kun er 0,5 procent af krillbestanden, der i dag fiskes, er mængden stigende, forklarer Mark Payne.

- Der er en tendens, der kaldes at fiske ned igennem fødekæden, siger han.

- Man kommer længere og længere ned, i takt med at fisk længere oppe i fødekæden forsvinder.

De 0,5 procent svarer dog til et relativt stort fiskeri på omkring 300.000 tons om året, forklarer Mark Payne. Til sammenligning er det samlede makrelfiskeri i Europa 1.000.000 tons. Det lyder altså bare af lidt, fordi der er så mange krill.

Udover det stigende fiskeri betyder klimaforandringerne og de stigende temperaturer, at krill også kan trues af fiskearter, der bevæger sig længere sydpå for at undslippe det varme vand.

I den seneste FN-klimarapport SROCC, påpeges det også, at krillbestanden kan blive påvirket af det skiftende klima - og at det indirekte kan reducere mængde af CO2, der lagres i havbunden.

Fortsætter vi den nuværende udledning, vil mængden af biomasse i havbunden reduceres i 95 procent af dybhavene.

Krill formerer sig hurtigt

I modsætning til mange af de fiskearter og andre dyr, som er truet i verdenshavene, er der dog en stor fordel ved, at krill er så små.

De formerer sig nemlig meget hurtigt. Så selvom de reduceres i et antal år, kan de hurtigt vende tilbage, forklarer Mark Payne.

Men han påpeger også, at de er et eksempel på, at forskerne bliver mere og mere opmærksomme på, at det ikke kun er plankton, der spiller en rolle i havenes CO2-cyklus.

- Vi forstår mere og mere omkring den rolle store dyr spiller og deres betydning for klodens biokemiske cyklus, siger han.

- Forskning viser for eksempel, at hvaler også spiller en stor rolle i at opsuge og gemme CO2. Det samme med store stimer af sild, der tager store mængder kulstof med sig i dybet.

Alt i alt spiller dyrelivet i havet en meget vigtig rolle i kulstofcyklussen, og ifølge Mark Payne understreger den nye forskning, hvor vigtigt det er, at vi passer på de her dyrearter, så vi ikke angriber havene fra to forskellige retninger: Direkte via fiskeri og indirekte via menneskeskabte klimaforandringer.

Men han er også enig med de australske forskere bag den nye undersøgelse i, at der skal meget mere forskning til. Vi ved simpelthen alt for lidt om, hvordan de her ting hænger sammen.