Enorme is-tagrender i Grønland sender mere og mere smeltevand ud i havet

Metertykke isplader forhindrer smeltevand i at trænge ned og fryse til is.

I det værste tænkelige klimascenarie kan ispladerne bidrage til en stigning i havniveauet på op til 74 millimeter i år 2100. Her ses Indlandsisen nær Nuuk. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er ikke nogen hemmelighed, at verdenshavene stiger. Det fortsætter de med i takt med, at indlandsisen i Grønland og isen på Antarktis smelter på grund af stigende globale temperaturer.

Noget af det, som vil bidrage til stigningen i havniveauet, er såkaldte isplader i indlandsisen - der fungerer som en slags tagrender, der leder smeltevand ud i havet.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra blandt andet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Danmarks Meteorologiske Institut og University of Colorado.

- Når vi for eksempel har haft en sommer, som den vi har haft i år, så giver det meget smeltevand. Og de her isplader sørger altså for, at en del af smeltevandet driver ud i havet, siger Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI og medforfatter til undersøgelsen.

- Og bidraget vil vokse markant i takt med, at ispladerne vokser, fortsætter hun.

Kan bidrage med 74 millimeter

Ispladerne dannes, når vand genfryser mellem eksisterende islag. Pladerne er flere tusinde kilometer brede og over en meter tykke. De forhindrer smeltevand i at trænge gennem og genfryse dybere nede.

I stedet ryger smeltevandet ud i havet.

Forskerne vurderer, at i det værste tænkelige klimascenarie som FN's klimapanel arbejder med, kaldet RCP 8,5, kan ispladerne bidrage til en stigning i havniveauet med op til 74 millimeter i år 2100.

RCP 8,5 indikerer en situation, hvor verdenssamfundet intet gør for at forhindre klimaforandringerne.

Ved et lavere klimascenarie, kaldet RCP 4,5, kan ispladerne bidrage til en stigning i havniveauet på op til 33 millimeter i år 2100.

Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer, glaciolog og direktør ved Nansencenteret i Bergen, har kigget på den nye undersøgelse.

- Den her undersøgelse er interessant, fordi det giver en bedre fysisk forståelse for, hvad der sker under sneoverfladen, når smeltevandet begynder at strømme ned fra overfladen.

- Det ser ud til, at det går hurtigere, end vi har tænkt, siger Sebastian H. Mernild.

Han bakkes op af Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

- De beskriver et fænomen, vi ikke har været særlig opmærksom på tidligere. Deres forskning viser, at det her bidrager med mere afsmeltning i havet. Det er i sig selv ikke noget, der skal holde os vågen om natten, men det er et ekstra bidrag, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Smeltevand samler sig flere steder på isen. Her ses indlandsisen nær Nuuk i Grønland. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Data kan gøre os klogere i fremtiden

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved hjælp af analyser af snekerner, radarobservationer og computersimuleringer.

Ifølge Ruth Mottram vil undersøgelsen her gør arbejdet med at forudsige havniveaustigninger nemmere.

- Genfrysning var tidligere en proces, vores modeller har haft problemer med at efterligne, men nu ser det ud til, at vi kan beskrive processen bedre, og derved får vi også et mere korrekt bud på, hvad vi kan forvente i fremtiden, hvad angår havniveaustigninger, siger hun.

Jens Hesselbjerg Christensen og Sebastian H. Mernild tilføjer, at undersøgelsen også kan gøre os klogere på klimaforandringernes påvirkning på Antarktis i fremtiden.

- Det er vigtigt at slå de her processer fast. Nede på Antarktis oplever vi stort set ikke overfladeafsmeltning. Men hvis temperaturen stiger mere, så kan de her processer også begynde at ske der, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Så det, at begynde at forstå processerne, kan være med til, at vi bedre forstår de risici, der er forbundet med opvarmningen af Antarktis.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature