Er global opvarmning overhovedet et problem i Danmark?

Få overblik over, om global opvarmning også har konsekvenser for Danmark.

Med klimaforandringerne vil der være større risiko for oversvømmelser ved kyster og kystbyer. Her er det Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord i forbindelse med stormfloden 2. januar 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den seneste klimarapport fra FN fastslog for nylig, at situationen er alvorlig på globalt plan - og at vandstanden kommer til at stige mere end forventet.

Men hvad med herhjemme i Danmark, kommer vi overhovedet til at mærke til de her problemer?

Det er nogle af de spørgsmål, der er dukket op på dr.dk/klimasvar, hvor danskerne kan stille deres spørgsmål om klimaforandringerne.

Herunder kan du få overblik over de vigtigste direkte konsekvenser af den globale opvarmning i Danmark.

Faktisk kan vi allerede se, at der er sket forandringer. Miljøstyrelsen fastslår, at der har været en stigning i gennemsnitstemperaturen herhjemme på 1,5 grader siden 1873.

Altså før industrialiseringen rigtig tog fat.

I samme periode er der kommet 15 procent mere regn i Danmark.

Kysterne er truet

Kystdirektoratet har udpeget 14 områder i Danmark, hvor der er særlig stor risiko for oversvømmelser med klimaforandringerne.

Vandstanden i havene kommer til at stige, og herhjemme regner DMI med, at havet kommer til at stige mellem 30 og 60 centimeter inden for det næste århundrede.

Kystdirektoratet vurderer samtidig, at nogle kystbyer og kystområder er i særlig høj risiko for at opleve oversvømmelser, forklarer kystteknisk chef i Kystdirektoratet Per Sørensen.

- Generelt når havet stiger, så vil kysterne rykke tilbage ind i landet. Risikoen for oversvømmelser og erosion langs kysterne vil altså stige med klimaforandringerne. Der er en del huse og boliger, der er i fare, siger han.

Ifølge Per Sørensen er det svært at sige, præcis hvilke områder vi kan udpege, som er truede, for der er mange steder lokalt, der bliver ramt.

Derfor mener han, det er vigtigt, at kommunerne og de berørte grundejere i de udpegede risikoområder tager stilling til, hvordan de håndterer risikoen for oversvømmelse.

- Det kan de gøre ved at hæve bygninger op, flytte dem, gøre dem mere robuste for vand udefra, bygge diger eller lave andre former for kystbeskyttelse, siger han.

Et samarbejde mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet har i år udvalgt syv kystsikringsprojekter ved nogle af de mest udsatte kystbyer i Danmark.

Oversvømmelser inde i landet

På kortet her er det markeret, i hvilke områder i Danmark grundvandet ligger lavere end to meter. Kilde: Miljøstyrelsen

Med klimaforandringerne får vi mere regn i Danmark om vinteren. Det kommer til at påvirke grundvandet herhjemme, forklarer Hans Jørgen Henriksen, der er seniorrådgiver og hydrolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Han har været med til at lave de seneste modelberegninger for, hvad klimaforandringerne vil betyde for grundvandet. - Vores seneste modeller viser, at grundvandet herhjemme kommer til at stige omkring en halv meter i en stor del af landet, og alt efter forholdene kan grundvandet komme til at stige med flere meter lokalt, forklarer han og fortsætter:

- Der er ikke i dag et landsdækkende detaljeret kort over dybden til det terrænnære grundvandsspejl, der screener for, hvor grundvandsstigningerne vil ramme hårdest. Men vi er i gang med en kortlægning, der vil være klar i 2020. Her vil vi kunne udpege de områder, der bliver særligt udsatte. Allerede nu ved forskerne, at landskabet kommer til at forandre sig flere af de steder i Danmark, hvor grundvandet ligger lige under jordoverfladen.

- Det kan man blandt andet se i Vestjylland, hvor der er en meget sandet jord. Med voksende hyppighed dukker der allerede nu hedesøer op her efter kraftige regnskyl, siger Hans Jørgen Henriksen.

- Det er, fordi regnvandet meget hurtigt siver ned gennem jorden til grundvandet, som i disse områder ligger meget tæt på jordoverfladen.

Nye vilkår for landbruget

Mere nedbør i Danmark udfordrer de traditionelle afgrøder, der måske skal skiftes ud med typer, der klarer mere vand og højere temperaturer bedre. Her en oversvømmet mark i Vendsyssel. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Landbrugets vilkår ændrer sig også med de ændrede vejrforhold. Flere danske forskere eksperimenterer med at forbedre afgrøder, så de bliver mere modstandsdygtige over for de nye vejrforhold, eller forsøger sig med helt nye afgrøder.

Blandt andet har agronom og tidligere forsker ved Københavns Universitet Sven-Erik Jacobsen gennem mere end 20 år været med til at udvikle den sydamerikanske plante quinoa, så den kan gro i Danmark.

Han er i dag direktør for et firma, der sælger og forsøger at udbrede planten som afgrøde i Nordeuropa.

- Quinoa er en helt oplagt afgrøde, fordi den har nogle karakteristika, der lever op til de forhold, vi kommer til at se her i Danmark med klimaforandringerne, siger han.

- Det er en af de mest tørketolerante afgrøder, der kan dyrkes med mindst nedbør. Det fik man et klart bevis for sidste år, hvor vi havde en ekstremt tør sommer. Det gik hårdt ud over de fleste afgrøder, men quinoaen blev påvirket minimalt.

Quinoaen bliver i dag dyrket kommercielt af landmænd flere steder i Danmark. Blandt andet på Lolland, hvor en gruppe landmænd er gået sammen om at dyrke den sydamerikanske plante i stedet for sukkerroer.

Nye dyr kommer til

Med ændret klima kommer også nye dyr, som blodcikaden her, der suger saft fra planters blade og rødder. (Foto: Wikimedia commons)

Det varmere vejr gør også, at nye arter og parasitter finder vej til Danmark. Disse arter kalder forskere fra Danmarks Naturhistoriske Museum Aarhus for klimaarter.

Ifølge deres seneste rapport er der i alt kommet mere end 500 nye arter til Danmark, omkring 100 af dem er kommet hertil på grund af klimaforandringerne.

Det er blandt andet guldsmeden grøn kobbervandnymfe og blodcikaden, som har fundet vej hertil på grund af de ændringer, vi allerede nu har set i klimaet.