Et skridt på vejen til at løse klimakrisen: Dansk opfindelse fjerner CO2 fra biogas

Metoden mindsker den mængde CO2, som biogasanlæg i dag lukker ud.

Her ses den biogasreaktor, hvor de danske forskere har udviklet og testet deres nye opfindelse. Nu er tiden kommet til at prøve det af i længere tid for at teste, om det er klart til at blive rullet ud til flere værker.

Hele verden leder i disse år desperat efter metoder til gøre vores samfund grønnere.

Om det er så er mere effektive vindmøller, lagring af grøn strøm eller alternativ brændsel til bilerne. Milliarder kastes efter at finde løsningerne på klimakrisen.

Et af de helt store håb i jagten på grønne løsninger kaldes for “Power-to-X”.

Konceptet går ud på at anvende den billige overskudsstrøm, som for eksempel kommer fra vindmøller, når det blæser meget. Den overskydende strøm kan vi så lave om til grønne produkter til andre sektorer.

Det kunne eksempelvis være at levere biobrændsel til færger eller lastbiler.

Ved at pumpe ekstra brint, der dannes fra grøn strøm gennem en proces, der kaldes elektrolyse, ind i et biogasanlæg, kan de omsætte noget af den CO2, som anlægget producerer, til biometan.

Dermed bliver produktionen af biogas, der typisk bruges i industrien til brændsel eller til at lave strøm, langt grønnere.

- Vi stimulerer processen, der i forvejen sker i biogasreaktoren, ved at sørge for, at der er tilstrækkeligt brint til, at mikroorganismerne kan omsætte så meget CO2 som muligt. På den måde genbruger vi en stor del af CO2’en fra biogasprocessen, som ellers ville blive sendt ud i atmosfæren, siger Michael Vedel Wegener Kofoed, der er en af forskerne bag teknologien.

Kan bruges på de anlæg, der findes i forvejen

Udfordringen med nye opfindelser og teknologier, der kan gøre vores energisektor grønnere, er ofte, at det kræver store investeringer. Investeringer i udbygninger af eksisterende anlæg eller anlæggelse af helt nye.

Fordelen ved den nye teknologi her er, at den kan bruges på de biogasanlæg, der findes i forvejen. Det kræver blot, at der installeres et injektorsystem.

- Omkostninger er en stor del af hurdlen ved Power-to-X. Hvis det er for dyrt, er det for svært at finansiere. Derfor har vi forsøgt at udvikle en injektor, der udnytter reaktoren og de mikroorganismer, der allerede er til stede, siger han.

Teknologien er allerede blevet testet under kortere forsøg på Aarhus Universitets bioreaktor ved Foulum. Nu er planen så, at den skal afprøves over længere tid for at klarlægge teknologiens potentiale.

Hvis det viser sig at fungere lige så godt i en større kommerciel skala, kan forskerne bag stå med en teknologi, der kan gøre en stor forskel mange steder i verden.

Gør biogas grønnere

Når vi til daglig taler om løsningerne på klimakrisen, er det sjældent, at snakken falder på biogas. For det meste bliver vind- og solenergi nævnt.

Men faktisk er biogas med til at erstatte den CO2-udledende naturgas fra gas og oliefelter med grøn energi. Omkring 21 procent af gassen i gasnettet i Danmark stammer i dag fra biogas.

Biogas er i modsætning til naturgas CO2-neutral, men det betyder ikke, at den slet ikke udleder CO2.

Men Michael Vedel Wegener Kofoeds teknologi kan lave om på det.

Når brint sprøjtes ind i biogasreaktoren, begynder mikroorganismerne ved hjælp af brinten at omdanne CO2’en til metan.

- Ud af reaktoren får vi en biogas, der har langt mindre CO2. I projektet skal vi undersøge, hvor meget af CO2’en vi kan omdanne, hvilket vil være et afgørende punkt for teknologiens potentiale og fremtidige anvendelse, siger han og fortsætter:

- Vi håber på, at det fører til, at vi kan øge den mængde biogas, vi bruger i Danmark, så vi i fremtiden kun har biometan på det danske naturgasnet.

Del af en stor forskningsindsats

Regeringen satser i disse år på, at “Power-to-X”-teknologier kan være en del af løsningen på klimakrisen.

I efteråret blev en aftale vedtaget, hvor 3,1 milliarder kroner blev sat af til forskning i grønne løsninger - herunder specifikt “Power-to-X”-teknologier.

Michael Vedel Wegener Kofoeds løsning er derfor måske kun den første ud af mange nye teknologier, vi vil se i de kommende år.

- Projektet skal frem mod 2023 teste teknologien af i en større skala - og så vil tiden vise, om det er effektivt og prisstærkt nok til at blive rullet ud i resten af landet, fortæller han.

Gr. står for grader. (© DR Nyheder)
Gr. står for grader. (© DR Nyheder)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk