EU har endelig foreslået ny klimalov: Hvorfor er der så ingen der jubler?

EU-Kommissionen har præsenteret sin klimalov, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050.

Greta Thunberg er ikke tilfreds med EU's klimalov, som hun mener sætter et for langsomt tempo for at nedbringe EU's udledning af drivhusgasser. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

Om mindre end 30 år må

EU
ikke udlede flere
drivhusgasser
, end vi optager.

Det er kernen i det udkast til en klimalov, som

EU
-
kommissionen
har fremlagt i dag. Her er de vigtigste ting, du skal vide om loven.

1

Hvorfor vil EU have en klimalov?

Polakkerne er meget afhængige af kul - her er vi i havnen i Gdynia, hvor der losses. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix)

Stort set alle

EU
-lande blev før nytår enige om, at
EU
skal være klimaneutralt i 2050. Kun Polen, som er meget afhængige af deres kulindustri, bakker ikke op om målet.

Klimaloven skal sætte de juridiske rammer for, hvordan den ambition bliver ført ud i livet.

Loven er indtil videre kun er et udkast. For at det kan blive til en endelig lov, skal både

Europa-Parlamentet
og Ministerrådet godkende det.

2

Hvad er de vigtigste punkter i klimaloven?

  • Al EU-lovgivning skal flugte med 2050-målet. Det gælder både nye og eksisterende love og regler.

  • Klimamålet om at være klimaneutral i 2050 er kollektivt. Det betyder, at ikke alle lande skal gå i nul, hvis blot EU samlet set bliver klimaneutralt i 2050.

  • Der skal indskrives et mål for, hvor meget EU skal have reduceret sine udledninger af drivhusgasser i 2030. Men det mål bliver først præsenteret til september og vil først blive en del af loven fra 2021. Kommissionen går efter at hæve målet fra de nuværende 40 procent til 50 eller 55 procent.

  • Fra 2030 får EU-Kommissionen udvidet ret til at skærpe delmålene, uden at det skal gennem den normale lovgivningsprocedure.

3

Hvad mener Greta Thunberg om klimaloven?

Klimaaktivist Greta Thunberg mener EU's klimalov er alt for uambitiøs. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Greta Thunberg er ikke imponeret over klimaloven, fordi den indtil videre kun indeholder et mål for 2050.

Hun mener, at man kommer for sent i gang med at

reducere
udslippet, hvis politikerne kun har et 2050-mål at gå efter. Derfor opfordrede hun i dag til, at der kommer et mål for "hver eneste måned og år".

- Når ens hus brænder, venter du ikke nogle år med at begynde at slukke ilden, sagde hun blandt andet i Bruxelles i dag.

4

Hvorfor er det 2030-mål så vigtigt?

At der endnu ikke er et mål for, hvor meget

EU
skal
reducere
deres
drivhusgasser
med i 2030 er det, der har udløst størst kritik af klimaloven.

Til efteråret mødes verdens lande til

klimatopmøde
i Glasgow, det såkaldte COP26. Her skal landene aflevere nye og mere ambitiøse mål for, hvor meget de vil skære udledningerne ned med i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Flere lande vil gerne have et 2030-mål hurtigt, for at kunne presse resten af verdens lande til også at hæve deres ambitioner.

EU
's mål ligger lige nu på at
reducere
udslippet med 40 procent, men det er ikke nok, hvis klodens temperatur kun må stige med 1,5 grader. Det skal her også nævnes, at
EU
-landene allerede har reduceret deres udledninger med 23 procent.

Faktisk sendte Danmark i går et brev til

EU
-Kommissionen, hvor de sammen med 11 andre lande opfordrede til "så hurtigt som muligt og senest til juni" at få sat et mere ambitiøst mål for 2030.

Underskriverne af brevet nævnte blandt andet et topmøde mellem

EU
og Kina til september, som grund til at fremskynde 2030-målet.

Til det møde vil

EU
gerne lave en aftale med Kina om et 2030-mål, som de kan bruge til at presse andre store udledere som USA og Indien. Og det er
selvsagt
lidt svært, hvis
EU
ikke er enige om et mål.

5

Hvad for et 2030-mål vil klimaforskerne gerne have?

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Ud over det politiske er det selvfølgelig klimasituationen i sig selv, som kritikerne af det

udskudte
2030-mål nævner.

- Det er bekymrende, fordi det betyder, at der går lang tid, inden lovgivningen får

effekt
, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

- Det tager tid at gennemføre klimatiltag. For eksempel tager det otte år at opstille en ny vindmøllepark. Jo længere vi venter, jo mere bliver der udledt, og jo værre står det til for planeten, siger han.

En lang række ngo'er er også utilfredse med, at

EU
-Kommissionen kun vil
reducere
med 50 til 55 procent i 2030. Folkekirkens
Nødhjælp
vil gerne have delmålet helt op på 65 procent.

- Det vil vi gerne, fordi det flugter med videnskaben. Hvis man skal nå 1,5 grader, så skal det være 65 procent i 2030, siger klimarådgiver Mattias Söderberg.

6

Hvad siger Kommissionen til kritikken?

EU's klimakommissær, Frans Timmermans. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

EU
-Kommissionen vil vente med at melde 2030-målet ud til de har fået resultatet af en analyse, som skal vise, hvilket mål der er bedst at sætte. Det arbejde er først færdigt til september.

Frans Timmermans, der er

EU
's klimakommissær, afviste derfor også kritikken af det
udskudte
mål.

- Hvis

kommissionen
kommer med forkert sat mål, vil det betyde månedlange diskussioner om procenter, også har
EU
alligevel ingen position, sagde han.

7

Hvilket mål vil EU-landene selv gerne have?

EU
har allerede et 2030-mål på 40 procent, og
EU
-Kommissionen har altså meldt ud, at de gerne vil have det op på 50 til 55 procent. En del lande vil gerne beholde det lave mål. Det gælder især nogle af østlandene, som frygter, at den grønne omstilling bliver alt for dyr.

I den modsatte ende er der lande, som gerne vil have den helt op på 65 procent.

Facebook
Twitter