Faktatjek: Er gasudslippet fra Nord Stream-rørene en klimakatastrofe?

Gasudslippet fra Nord Stream-rørene minder os om det farlige ved at bruge gas, siger forsker.

Optagelser af gasudslippet fra den svenske kystvagt.

Klimaskadelig naturgas bobler lige nu fra havoverfladen ved de ødelagte gasledninger Nord Stream 1 og 2 og ud i atmosfæren, hvor den vil være med til at varme kloden op.

Grønne organisationer taler om en superudslip-event, men hvor skadeligt er det for klimaet?

Ifølge beregninger, som Aarhus Universitet har lavet for DR, kan der i værste fald være tale om et udslip, der svarer til mellem 20 og 30 millioner ton CO2.

Det svarer til op mod to tredjedele af den CO2, som Danmark alt i alt udleder på et år.

- Set i forhold til det danske udslip af drivhusgasser er det stort, men globalt set er det en lille event, siger lektor Gorm Bruun Andersen fra Aarhus Universitet.

- Men der skal selvfølgelig ikke være for mange af dem, siger han.

Forsvarets video af gassen, der bobler op fra havet.

Metan varmer kloden hurtigere op

Regnestykket har dog en del usikkerheder, understreger Gorm Bruun Andersen.

For det første står det endnu ikke klart, hvor meget gas der præcis var i tre af de fire Nord Stream-gasledninger, der er gået hul på. Og ingen kan sige præcist, hvor meget af gassen der i sidste ende vil slippe ud.

Nord Stream 2 oplyser til DR, at der var 177 millioner kubikmeter i deres beskadigede rør.

Men Nord Stream 1 - som er et andet selskab - vil ikke bekræfte, hvor meget gas der var i deres to beskadigede rør. De siger dog, at rørene har samme potentiale som rørene fra Nord Stream 2.

Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: © Kort : Morten Fogde Christensen)
Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: © Kort: Morten Fogde Christensen)

I regnestykket er vi derfor gået ud fra, at der var mellem 300 og 450 millioner kubikmeter gas i rørene alt i alt.

Gassen i rørene består primært af metan, som varmer kloden mere op end CO2, men til gengæld bliver nedbrudt hurtigere.

Det betyder ifølge FN's Klimapanel (IPCC), at metan over 100 år vil opvarme kloden 30 gange mere end CO2, mens den set over 20 år vil varme kloden 80 gange så meget som CO2.

I regnestykket fra Aarhus Universitet har forskerne regnet med det højeste tal. Det mener Gorm Bruun Andersen er mest rigtigt, da udslippet af drivhusgasser i verden skal nedbringes inden for en kort årrække, hvis ikke temperaturen skal stige for meget.

Regner man med det høje tal vil det betyde et udslip på de 20 til 30 millioner ton CO2, som vi nævnte i starten af artiklen. Ser man derimod på klimaeffekten over de næste 100 år, vil der i stedet være tale om, hvad der svarer til mellem 7 og 11 millioner ton CO2.

Det farlige ved gas

Fordi det ikke er et konstant udslip, men en engangshændelse, er det ifølge Gorm Bruun Andersen ikke noget, der alene rykker stort ved den globale opvarmning af kloden.

Men udslippet minder os om det farlige ved at bruge naturgas, som ellers i sommer fik stemplet som bæredygtig energikilde i EU - til stor ærgrelse for grønne organisationer.

- Det sætter lys på det generelle problem ved at bruge gas, siger han.

Begrundelsen er, at naturgas - når det bliver brændt af - er mindre klimaskadeligt end for eksempel kul. Men flere forskere har påpeget, at gas kan være lige så forurenende som kul.

For mange af de steder, hvor naturgas udvindes, eller biogas produceres, er der nemlig læk fra anlæggene, fra rørledninger og fra gasfelterne, som gør gasforbruget meget mere problematisk.

- Når gas slipper ud, har det en stor klimapåvirkning. Så når der er læk eller sker hændelser som det her, så viser det, at vi løber en risiko ved at bruge gas, siger han.

Ud over udslippet fra Nord Stream 1 og 2 er det tidligere kommet frem, at Rusland brænder gas af ved den finske grænse, som ellers skulle have været transporteret til Tyskland, fordi de ikke kan komme af med det.

Energistyrelsen har lovet, at de også vil komme med beregninger på klimaeffekten af udslippet, men kan endnu ikke sige hvornår.