Den værste tørke i 10 år plager Danmark.

Sådan lyder det fra DMI ovenpå en maj måned, der satte rekord i både antallet af solskinstimer og gennemsnitstemperatur.

Aldrig før (i hvert fald ikke i de 145 år DMI har målt) har maj været så varm. Og indtil videre viger juni sig ikke tilbage for rekordholderen.

Et påtrængende spørgsmål melder sig. Nok ikke hos Donald Trump. Men hos nogle af os, der har forstået, at menneskeskabte klimaforandringer er en realitet.

Er klimaforandringerne grunden til, at Danmark sveder?

Eigil Kaas er professor i klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Ifølge ham rammer rummer svaret et både og:

- Varmen skyldes til en vis grad klimaforandringer, men vi kunne sagtens have haft samme vejrsituation for 100 år siden.

Ekstrem varme bliver mere normalt

Og det havde vi faktisk - for mere end 100 år siden.

Maj anno 1889 var den næstvarmeste til dato med en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader, hvilket er den del over de 10,8 grader, som er gennemsnitstemperaturen for maj i den såkaldte klimanormalperiode fra 1961-1990.

- Men det faktum, at gennemsnitstemperaturen i maj var mere end en grad varmere end den tidligere rekord, kan tilskrives klimaforandringer, siger Eigil Kaas.

Han bakkes op af Mads Faurschou Knudsen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

- Man kan ikke sige noget om, at et enkelt vejrfænomen, som den varmebølge, vi oplever nu, skyldes klimaforandringer. Men vi kan sige, at de ekstreme varmetemperaturer bliver mere sandsynlige i fremtiden, fordi verden bliver varmere.

I dagens Danmark er gennemsnitstemperaturen mellem 1 - 1,5 grader varmere, end den var i 1800-tallet.

Hvor meget, den stiger i fremtiden, afhænger af den globale indsats for at nedbringe drivhusgasser, mens tre grader på global plan er et sandsynligt scenarie med den nuværende fart på den grønne omstilling.

Kraftig regn i vente?

Men hvad kan vi så forvente os af resten af sommeren?

Det er som altid op til de utilregnelige vejrguder, men der er ifølge Eigil Kaas smidt brænde på bålet til kraftig regn.

- Havene omkring Danmark er usædvanligt varme for årstiden, og det giver en masse energi at tage af, hvis der skulle komme et lavtryk og lægge sig over os. Så kan vi godt få nogle kraftige regnskyl.

Og apropos regn - så kan godt begynde at vænne os til, at der kommer endnu mere af det end i dag. I hvert fald i perioder.

- Vores største problem i fremtiden bliver vand. Der kommer flere ekstreme regnskyl. Det er nok især vestkysten, der får problemer, fordi regnen oftest kommer ind fra vest, så meget af vandet bliver “smidt” der, siger Mads Faurschou Knudsen.

Kulden bliver sjælden gæst

Generelt bliver vejret i fremtiden mere varmt og vådt. Der vil komme flere perioder med tørke, men også flere perioder med kraftig regn som følge af, at en varmere atmosfære kan rumme mere vanddamp.

- Når temperaturen stiger bare én grad, kan den indeholde syv procent mere vanddamp, og især om vinteren vil det i fremtiden regne mere, fortæller Eigil Kaas.

Når fremtiden bliver varmere, betyder det også - ikke overraskende - at vi får færre og færre kulderekorder. En tendens vi allerede har set de sidste år.

- Det betyder ikke, at vi ikke kan få en kølig sommer om 100 år, hvis vejrsituationen tillader det. Det betyder bare, at det bliver mere sjældent, siger Eigil Kaas.