Faktatjek: Er klimaforandringer grunden til, at Danmark sveder?

Både og, svarer to eksperter. Klimaforandringerne har nemlig været med til at gøre varmen endnu varmere.

I omkring en måned har solen braget ned over Danmark kun afbrudt af ganske få skyer og sporadisk regn. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Den værste tørke i 10 år plager Danmark.

Sådan lyder det fra DMI ovenpå en maj måned, der satte rekord i både antallet af solskinstimer og gennemsnitstemperatur.

Aldrig før (i hvert fald ikke i de 145 år DMI har målt) har maj været så varm. Og indtil videre viger juni sig ikke tilbage for rekordholderen.

Danske sol- og varmerekorder

Gennemsnitstemperaturen for maj 2018 endte på 15 grader. Det er 1,2 grader varmere end den næstvarmeste maj i 1889.

Med sine 363 solskinstimer blev maj 2018 også den mest solrige måned. Den tidligere rekord tilhørte 2008 med sine 346 solskinstimer.

Kilde: DMI

Et påtrængende spørgsmål melder sig. Nok ikke hos Donald Trump. Men hos nogle af os, der har forstået, at menneskeskabte klimaforandringer er en realitet.

Er klimaforandringerne grunden til, at Danmark sveder?

Eigil Kaas er professor i klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Ifølge ham rammer rummer svaret et både og:

- Varmen skyldes til en vis grad klimaforandringer, men vi kunne sagtens have haft samme vejrsituation for 100 år siden.

Ekstrem varme bliver mere normalt

Og det havde vi faktisk - for mere end 100 år siden.

Maj anno 1889 var den næstvarmeste til dato med en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader, hvilket er den del over de 10,8 grader, som er gennemsnitstemperaturen for maj i den såkaldte klimanormalperiode fra 1961-1990.

- Men det faktum, at gennemsnitstemperaturen i maj var mere end en grad varmere end den tidligere rekord, kan tilskrives klimaforandringer, siger Eigil Kaas.

Han bakkes op af Mads Faurschou Knudsen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

- Man kan ikke sige noget om, at et enkelt vejrfænomen, som den varmebølge, vi oplever nu, skyldes klimaforandringer. Men vi kan sige, at de ekstreme varmetemperaturer bliver mere sandsynlige i fremtiden, fordi verden bliver varmere.

I dagens Danmark er gennemsnitstemperaturen mellem 1 - 1,5 grader varmere, end den var i 1800-tallet.

Hvor meget, den stiger i fremtiden, afhænger af den globale indsats for at nedbringe drivhusgasser, mens tre grader på global plan er et sandsynligt scenarie med den nuværende fart på den grønne omstilling.

Flere steder i verden kan folk se frem til lange tørkeperioder i fremtiden. Også i Kansas, USA. 2017 er netop blev opgjort til at være det varmeste år i USA nogensinde. (Foto: STAFF © Scanpix)

Kraftig regn i vente?

Men hvad kan vi så forvente os af resten af sommeren?

Det er som altid op til de utilregnelige vejrguder, men der er ifølge Eigil Kaas smidt brænde på bålet til kraftig regn.

Klimaforandringer i andre lande

Perioder med tørke, kraftige skybrud og stigende havvand kommer til at skabe flere og flere problemer i Danmark i takt med, at klimaet bliver varmere.

Men de danske problemer er små set i forhold til andre lande. Her er et par eksempler.

I lande som Indien og Pakistan kan de se frem til lange tørkeperioder med ekstreme temperaturer, som bliver endnu mere dødbringende end i dag.

I sydøstasiatiske- og afrikanske lande, hvor de er afhængige af en stabil monsunregn, risikerer langt flere mennesker end i dag at dø af enten sult eller oversvømmelser, hvis regnen udebliver eller er for kraftig.

I et land som Fiji, der er afhængig af fiskeri, kan klimaforandringerne true med ren katastrofe, fordi fiskene forsvinder, når havet bliver varmere.

Kilder: FN, National Geographic

- Havene omkring Danmark er usædvanligt varme for årstiden, og det giver en masse energi at tage af, hvis der skulle komme et lavtryk og lægge sig over os. Så kan vi godt få nogle kraftige regnskyl.

Og apropos regn - så kan godt begynde at vænne os til, at der kommer endnu mere af det end i dag. I hvert fald i perioder.

- Vores største problem i fremtiden bliver vand. Der kommer flere ekstreme regnskyl. Det er nok især vestkysten, der får problemer, fordi regnen oftest kommer ind fra vest, så meget af vandet bliver “smidt” der, siger Mads Faurschou Knudsen.

Kulden bliver sjælden gæst

Generelt bliver vejret i fremtiden mere varmt og vådt. Der vil komme flere perioder med tørke, men også flere perioder med kraftig regn som følge af, at en varmere atmosfære kan rumme mere vanddamp.

- Når temperaturen stiger bare én grad, kan den indeholde syv procent mere vanddamp, og især om vinteren vil det i fremtiden regne mere, fortæller Eigil Kaas.

Når fremtiden bliver varmere, betyder det også - ikke overraskende - at vi får færre og færre kulderekorder. En tendens vi allerede har set de sidste år.

- Det betyder ikke, at vi ikke kan få en kølig sommer om 100 år, hvis vejrsituationen tillader det. Det betyder bare, at det bliver mere sjældent, siger Eigil Kaas.