Faktatjek: Er plantedrikke bedre for klimaet end mælk?

Soja, ris, mandler og så videre - plantedrikke bliver stadigt mere populære. Og de er faktisk også langt bedre for klimaet end komælk.

Hver dansker drikker i gennemsnit cirka 80 liter mælk om året, og det udleder omkring 250 kilo Co2. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Selvfølgelig skal der mælk på havregrynene og i kaffen. Fløde? Det skal i sovsen.

Sådan er det for de fleste af os.

Hver dansker drikker i gennemsnit mere end 80 liter mælk om året. Og vi bruger sammenlagt over 130 liter mælkeprodukter.

Men de seneste år er der kommet alternativer til komælken. Butikkernes salg af plantebaserede drikke, der er lavet på for eksempel soja, ris, havre og mandler, er steget voldsomt.

Alene hos Coop Danmark voksede salget fra 2016 til 2017 med 30 procent.

Mange af drikkene bliver markedsført med påstande om, at de er bedre for klimaet og miljøet end mælken fra køerne. Hvis det passer, så kan der være gode grunde til at hælde en plantedrik over havregrynene.

Den seneste rapport fra FNs Klimapanel konkluderer, at vi bør ændre vores kostvaner, så vi i fremtiden bliver mindre afhængige af produkter fra dyr.

Alene hvis man ser på udledningen af Co2, så udleder landbruget i Danmark i alt cirka 10,5 millioner ton om året. Omkring 60 procent af det er fra dyrehold og langt det meste fra malkekvæg.

Men er det nu også så slemt med vores forbrug af mælk?

Det kræver for eksempel også enorme mængder vand at dyrke ris, og det skal forarbejdes og transporteres over lange afstande, før det ender på hylden i et dansk supermarked.

Mælk og cement

Så hvad er værst for klimaet - mælkeprodukter eller plantedrikke?

- Det er helt klart mælkeprodukter. Hvis man ser på forbrug af vand, størrelsen af jordarealer, der kræves, udledning af drivhusgasser og så videre, så ligger de øverst på alle parametre, siger Joseph Poore, der er miljøforsker på Department of Zoology på det britiske University of Oxford.

Sammen med en kollega har Poore lavet en stor undersøgelse, der blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science i juni. Her sammenligner de mælk og plantedrikke og deres påvirkning af miljø og klima.

Det er et såkaldt metastudie, hvor de har gennemgået mere end 1.500 videnskabelige artikler, og samlet data fra cirka 38.000 landbrug i 119 lande.

Konklusionen er klar. Mælk belaster miljøet mere end plantedrikke. Og endda mere end det ofte udskældte cement, der også tit bliver udråbt til klimasynder.

- Når man taler om udledning af drivhusgasser, så får cement megen opmærksomhed i debatten, men udledningen fra produktion af mælkeprodukter er højere, siger Joseph Poore, der også har opbygget en stor database, hvor man kan se miljøpåvirkningen fra en lang række andre fødevarer.

Miljøbelastning og planter

Det betyder dog ikke, at der ikke er problemer med produktionen af plantedrikke.

- For eksempel kræver det utroligt meget vand at producere mandler, og dyrkning af ris udleder mere metan end mælkeproduktionen. Soja kræver også store arealer landbrugsjord. Men alligevel er miljøbelastningen langt mindre end med mælk, siger Joseph Poore.

Han peger på, at der også er store forskelle på effektiviteten af de forskellige landes fødevareproduktion.

I nogle lande kræver køerne meget plads og der er store forskelle på, hvor mange liter mælk hver enkelt ko producerer. Men generelt er den danske mælkeproduktion uhyre effektiv. Alligevel taber mælken klimakampen.

- Selv de dårligste producenter af for eksempel sojamælk udleder færre drivhusgasser end de bedste mælkebønder i verden. Uanset hvor dårligt sojamælk eller andre plantedrikke er produceret, så er det stadig bedre end mælk, siger Joseph Poore.

Effektive danske køer

Den danske mælkeproduktion er stor, og derfor er der også for eksempel en stor udledning af CO2.

- Vi laver utroligt mange tons mælk, og derfor bliver aftrykket stort for landbrugssektoren. Men dansk mælk er noget af det, som udleder mindst CO2 per liter mælk, siger Bjarne Strobel, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hvis man laver en hurtig udregning, så udleder en gennemsnitsdansker med et forbrug på 80 liter mælk cirka 250 kilo CO2 om året.

- Hvis man droppede mælken og skiftede til plantedrikke, så ville man i runde tal halvere sin udledning af CO2, siger Bjarne Strobel.

Til sammenligning udleder en gennemsnitlig dansker 19 ton CO2 om året. Det viser beregninger fra tænketanken Concito.

- Så man bliver ikke grøn og redder verden ved bare at stoppe med at drikke mælk. Men hvis man kan halvere sin udledning af CO2 og måske også halvere det ved at spise mindre kød og gennem transport og så videre, så kan det være et stort skridt at tage, siger Bjarne Strobel og tilføjer:

- Den danske mælk er effektivt produceret. Man kan diskutere, om man overhovedet skal have det. Men hvis man gerne vil drikke mælk, så er den danske noget af det bedste, som man kan få, siger Bjarne Strobel.

Facebook
Twitter