Farvel til kæmpeskildpadder og sneleoparder? Sjældne dyr trues af klimaforandringer

Stigende temperaturer risikerer at smadre dyrenes levesteder.

De gigantiske skildpadder fra Galapagosøerne kan blive mere end 100 år gamle og findes kun det ene sted i verden. (Foto: handout © Scanpix)

Lemurerne på Madagaskar. Kæmpeskildpadderne på Galapagos. Sneleoparderne i Himalayabjergene.

Tre af klodens helt unikke arter, som fascinerer os med deres størrelse, ynde eller legesyge hoppen fra gren til gren.

Men det er også tre af de arter, som er i størst fare for at uddø, hvis ikke vi får bremset den globale opvarmning, som lige nu sker som følge af klimaforandringer.

Dyrene har nemlig det til fælles, at de er såkaldt endemiske arter. Det betyder, at de kun findes i relativt små og afgrænsede områder, fordi de har tilpasset sig de forhold, som findes lige præcis der.

En ny undersøgelse fra tidsskriftet Biological Conversation viser blandt andet, at halvdelen af de endemiske havdyr risikerer at uddø i løbet af de næste 60-80 år, hvis kloden fortsætter med at blive varmere i samme tempo som nu.

For endemiske dyr, som lever på landjorden i bjergområder, er det hele 84 procent af arterne.

Sneleoparden lever i Himalayabjergene og ses kun meget sjældent af mennesker. Dels fordi den er sky, men også fordi bestanden er meget lille. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

‘Flyt, tilpas dig eller dø’

De endemiske dyr har ikke store chancer for overlevelse, når klimaforandringerne først ændrer deres levested.

Det fortæller Toke Thomas Høye, som er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han forsker i klimaændringer og biodiversitet.

- Når klimaforandringer ændrer på de forhold, som arterne trives i, har dyrene tre muligheder: De kan flytte, de kan tilpasse sig eller de kan dø, siger han og fortsætter:

- De endemiske arter lever i afgrænsede, geografiske områder, hvor forholdene er så specifikke, at de har ekstra svært ved at flytte sig eller tilpasse sig de nye vilkår. Så er der desværre kun én mulighed tilbage, siger han.

Når dyrene har skræddersyet en tilværelse med nogle helt særlige vilkår, bliver de låst fast, mens klimaforandringer ændrer på tingene.

Hvis et dyr er vant til at bo i en bestemt højde på en bjergside eller på en helt særlig ø, er det ofte tæt på umuligt for dyrene at finde et tilsvarende sted, hvis de ikke længere kan leve der, fortæller Toke Thomas Høye.

Dyr, som findes flere steder, stiller ikke de samme høje krav til deres levested. De vil i langt højere grad kunne finde et nyt hjem eller tilpasse sig de nye forhold. Den mulighed har de endemiske dyr ikke, siger han.

Det gør en stor forskel, om den globale opvarmning fortsætter i samme fart som nu, eller om vi får bremset den og kan opfylde målsætningen i Paris-aftalen på maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. (© Colourbox)

Antallet af varmegrader er altafgørende

Undersøgelsen viser, at der er en verden til forskel på, om vi får bremset den globale opvarmning eller ej.

Fortsætter vi den nuværende udvikling,vil gennemsnitstemperaturen være steget med tre grader i år 2100.

I Paris-aftalen er målet derimod at begrænse den globale opvarmning til halvanden grad.

Selvom det ’kun’ er en forskel på halvanden grad, vil dyrene få markant bedre odds for at overleve, hvis vi overholder Paris-aftalen, fortæller Toke Thomas Høye.

- Hvis verden er tre grader varmere i gennemsnit, vil det i mange områder betyde mere ekstremt vejr som tørke, storme, skovbrande eller oversvømmelser. Hvis disse ekstreme vejrforhold bliver mere og mere ’normale’, kommer dyr og planter ikke til at overleve det. Især med tanke på hvor store krav de stiller til deres levesteder, siger han,

Forskerne estimerer, at kun to procent af alle endemiske dyrearter, som lever på land, vil være i risiko for at forsvinde, hvis den globale opvarmning kan begrænses til halvanden grad.

Stiger gennemsnitstemperaturen derimod med tre grader, vil 20 procent af arterne være i overhængende fare for at uddø.

For endemiske havdyr er forskellen på halvanden og tre graders stigning helt op til 40 procent.

Klimaforandringer forstærker et eksisterende problem

Mange af de endemiske dyrearter er i forvejen blevet presset af de ændringer, mennesker har lavet i naturen, hvor de bor.

Derfor skal man se klimaforandringer som ekstra kilo på en håndvægt, som i forvejen er tæt på at være for tung til at løfte, siger Toke Thomas Høye.

- Det mest afgørende problem for dyrene er stadigvæk, at vi har udnyttet store dele af naturen til vores egen fordel, hvilket gør livet surt for dyrene. Vi har længe tænkt på, hvad vi kan få ud af naturen – og det er hovedårsagen til, at den har det så svært i dag.

Derfor er det langt fra nok, at vi som verdenssamfund overholder Paris-aftalen og bremser den globale opvarmning.

Vi skal i langt højere grad give naturen og dyrene plads til at udfolde sig på egne betingelser, mener Toke Thomas Høye.

- Der er desperat brug for områder, hvor vi prioriterer naturen, uden at tænke på om vi også kunne få penge eller mad ud af det. Det handler om at give plads til den æstetik, ærefrygt og kontakt til naturen, som kun opstår, når den får lov at være sin egen, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk