Fem begivenheder i 2020, der kan give dig lidt klimaoptimisme tilbage

Billigere sol og vind, grønt brændstof og politisk vilje betyder, at klimaet forhåbentlig går bedre tider i møde.

Nyheder om klimaet er desværre ofte deprimerende læsning.

Historier om smeltende ismasser, stigende temperaturer og alle de katastrofer, som klimaforandringerne medfører, dominerer nyhedsbilledet.

Men der sker også positive ting på klimaområdet.

Sammen med to klimaforskere har DR Viden samlet nogle af de begivenheder i 2020, der kan give os lidt klimaoptimisme tilbage, når vi går ind i det nye år.

1

Sol og vind bliver billigere end kul og olie

Vindenergi har allerede i nogle år kunnet konkurrere med fossile brændsler som kul og olie på prisen.

Især i Danmark, hvor vind sidste år dækkede næsten halvdelen af vores elforbrug.

I år skete det også for solenergien.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet.

- På grund af massiv investering i solcelleanlæg rundt omkring i verden er de nu blevet konkurrencedygtige i forhold til kulkraftværker. Det er enormt vigtigt, for vi skal have de private investorer med, før vi virkelig rykker, siger han.

Vind- og solenergi er afgørende, hvis vi skal være fri for de fossile brændstoffer i fremtiden. Og det er virkelig positivt rent politisk, at det nu også er en god investering, fortsætter Jens Hesselbjerg Christensen:

- Det er lettere for politikerne at satse på grøn energi, når det rent faktisk er en god forretning. Det lover godt for fremtiden.

2

Overskydende vind bliver til grønt brændstof

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det nødvendigt, at energisektoren, der leverer vores strøm og varme, helt dropper kul og olie.

Heldigvis ser det lovende ud med sol og vind.

Men det er ikke det eneste sted, vi skal sætte ind.

Skibe, fly og lastbiler - ja, det meste af transportsektoren kører i dag på diesel, som er et fossilt brændstof, der udleder rigtig meget CO2.

Så her er vi også nødt til at gøre noget.

Da vi endnu ikke har batterier, der er effektive nok til at drive store containerskibe eller fly, må vi finde en anden løsning - og den kan hedde Power-to-X.

Ideen er at bruge overskudsstrøm fra vindmøllerne - som der typisk af meget på blæsende nætter - og bruge det til at lave grønne brændstoffer som brint og metanol.

I sommer besluttede regeringen at investere massivt i Power-to-X - og det tegner godt for fremtiden, mener Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU.

- Vi har meget vindenergi i overskud i Danmark. I dag sælger vi strømmen til udlandet og får ikke meget for den. Så at bruge overskydende til at lave syntetisk brændstof er en rigtig god idé, siger hun.

Sammen med Holland, som er langt fremme med teknologien, blev det besluttet at bygge to Power-to-X-anlæg på 100 megawatt i Danmark.

De anlæg vil, når de står færdige, have mere end fem gange så stor kapacitet som det største anlæg i verden i dag.

- Power-to-X er en dyr løsning, men der er ikke så mange alternativer lige nu. Politikerne er simpelthen nødt til at forsøge sig med det her, siger Kirsten Halsnæs.

3

Corona har lært os at rejse mindre

Men pandemien har lært os en anden vigtig ting.

Vi er nemlig blevet tvunget til at holde forretningsmøder virtuelt via Microsoft Teams eller Zoom, og det har fået os til at rejse mindre.

- Jeg er selv med FNs klimapanel. Normalt mødes jeg med en masse andre forskere fire gange på 3 år. To gange på den nordlige halvkugle og to gange på den sydlige. Det kunne vi ikke i år, men det var ikke et problem, siger Jens Hesselbjerg Christensen og fortsætter:

- Jeg tror, at vi kommer til at skære vores fysiske møder ned til to om året, mens vi holder de andre to virtuelt. Og sådan tror jeg det bliver generelt med forretningsrejser. Mit bud er, at det bliver reduceret til halvdelen eller måske mindre.

Jens Hesselbjerg Christense forudser, at flybranchen ikke bliver den samme igen efter coronakrisen.

- De kommer til at sælge færre dyre business class-rejser, og det er godt, for det betyder, at vi kommer til at flyve mindre og dermed udlede mindre CO2, siger han.

4

Vi har fået endnu bedre klimamodeller

Vores teknologi bliver hele tiden bedre - også når det kommer til at forstå og forudsige klimaet.

Igen i år er de computermodeller, forskerne bruger til at beregne klimaeffekter på, blevet endnu bedre.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

- Vi kan lave meget lange og tunge beregninger nu. Det betyder, at vi kan få kortlagt grundklimaet. Det kunne vi slet ikke for ti år siden, siger han og fortsætter:

- Dengang kunne vi eksempelvis konstatere, at der var en sammenhæng mellem voldsommere skovbrande i Australien og Californien og den globale opvarmning. Men vi kunne ikke sige, hvor stor en del, der skyldes global opvarmning, og hvor meget der er naturlige variationer. Det kan vi nu.

Bedre og bedre computere gør det muligt hele tiden at lave tungere beregninger, og det giver nye muligheder for at forudsige katastrofer og håndtere dem bedre.

- Tre måneder efter brandene i Australien i år, kunne vi allerede se, hvor meget der skyldes menneskelig opvarmning. Det er omkring 80 procent - og det er et vigtigt tal at få. Det kan nemlig få os til at ændre vores adfærd, siger han.

5

Politisk medvind i USA og Kina

En sidste, men ikke mindst vigtig grund til at blive optimistisk på klimaets vegne, er de politiske vinde, der har blæst i 2020.

Det mener Kirsten Halsnæs.

- Vi fik i år en "Green Deal" i EU, hvor 30 procent af alle EUs midler sættes af til klimaet. Alle Folketingets partier blev enige om en klimalov, og i USA vandt Biden valget over Trump. Det giver alt sammen håb, siger hun.

Så for det virkelig skal rykke, skal der også ske noget østpå - og det er der også i år.

- Kina meldte tidligere i år ud, at deres CO2-udledning skal falde allerede fra 2030. Det er virkelig vigtigt. Indien har også lavet en i år aftale, hvor de vil begynde at reducere, siger Kirsten Halsnæs.

Når Joe Biden flytter ind i Det Hvide Hus til januar, har han lovet som noget af det første at melde USA ind i den internationale klimaaftale, Parisaftalen, igen.

- Der er blevet opstillet ambitiøse mål i de største og mest CO2-svinende lande i år. Det giver mig optimismen tilbage. Nu må vi se, om de så lever op til det, siger Kirsten Halsnæs.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter