Fem skarpe om regeringens klimaplaner: Går det hurtigt nok?

Regeringen skal stadig gerne blive mere konkrete, lyder det fra deres egen vagthund.

Regeringen har i dag fremlagt sit klimaprogram.

Hvordan skal Danmark nå sine klimamål?

Det spørgsmål skal regeringen ifølge klimaloven svare på én gang om året, og det har de gjort i dag i en 200 siders lang rapport.

Regeringen har tidligere fået tæsk for at være for langsomme og for at satse for meget på usikre teknologiske løsninger.

Men hvordan ser det så ud nu?

Det forsøger vi - med hjælp fra regeringens egen klimavagthund - at give et bud på her.

1

Hvad er det mest opsigtsvækkende?

Det - som flest har bidt mærke i - er et nyt løfte fra regeringen. De lover i programmet, at de senest i 2025 vil have truffet alle de beslutninger, der er nødvendige for at nå klimamålet i 2030.

De har derudover lavet en køreplan for de tiltag og initiativer, de vil fremlægge i løbet af de næste fire år - som selvfølgelig alle har det formål at få vores udledning af drivhusgasser ned.

Den køreplan har både støttepartierne, oppositionen og eksperterne i Klimarådet efterlyst længe.

2

Er det så godt nok?

Da regeringens klimaindsats blev set efter i sømmene sidst, lød dommen fra deres egen klimavagthund - eksperterne i Klimarådet - at den var utilstrækkelig.

I de næste måneder - frem til februar - skal Klimarådet tygge sig gennem den nye rapport, og derfor vil de endnu ikke fælde en endelig dom over den.

Men køreplanen er et godt skridt på vejen, selv om der stadig mangler konkrete CO2-reduktioner.

- Man har lyttet til Klimarådets anbefalinger om, at der skal ligge nogle køreplaner. Nu skal vi kigge på, om de konkrete køreplaner også fører til konkrete reduktioner i drivhusgasudledninger, siger formand Peter Møllgaard.

3

Går det for langsomt?

Sidst kritiserede Klimarådet også, at regeringen satsede for stort på at reducere udledningen af drivhusgasser sent i årtiet. Deres holdning lyder, at hvis man venter for længe, bliver det sværere at sikre, at man rent faktisk kommer i mål i 2030.

Derfor efterlyste Klimarådet, at regeringen handlede mere her og nu. Regeringen kalder selv den nye klimaplan for "et grønt gearskifte", men går det hurtigt nok for Klimarådet?

- Regeringens køreplan flugter med, at Klimarådet har anbefalet, at man senest i 2025 skulle have konkret politik for resten af perioden frem mod 2030, siger Peter Møllgaard.

- Men vi mener også, at man godt kan komme med nogle af de her initiativer tidligere. Dels fordi det gør det nemmere at se, præcis hvad det er for nogle ting, vi skal bruge. Men også fordi vi stadigvæk udleder drivhusgasser i den mellemliggende periode.

4

Hvad mangler der?

Selv om regeringens klimaplan er flere hundrede sider lang, mener Klimarådet stadig, at der mangler noget.

- Det er tre ting, vi savner umiddelbart, siger Peter Møllgaard.

- Det ene er, hvordan man skal opfylde 2025-målet (hvor vi skal have reduceret udledningen med mellem 50 og 54 procent). Det andet er, at man kun kan nå i mål i 2030, hvis landbruget er med, og der mangler vi at se en aftale.

- Og så vil vi meget gerne have, at regeringen kommer med en ambition for en generel drivhusgasafgift, så virksomheder og borgere ved, hvad det kommer til at koste at udlede på den lange bane, siger han.

5

Men er CO2-afgiften ikke med i køreplanen?

Jo, et flertal i Folketinget blev sidste år enige om, at der skal indføres en CO2-afgift. Men de er ikke enige om, hvor høj den skal være, og hvem den skal ramme. Det har de derfor sat et ekspertudvalg til at komme med et bud på.

I regeringens nye klimaplan er det kun nævnt, hvornår ekspertgruppen vil komme med deres anbefalinger, men Klimarådet havde gerne set, at der var kommet mere.

- Vi mener godt, at man i den mellemliggende periode kunne give et niveau for, hvor høj den her afgift skal være. Så kan detaljerne komme, når vi har fået anbefalingerne fra ekspertudvalget, siger Peter Møllgaard.

6

Er vi halvvejs eller hvad?

Fra talerstolen på dagens pressemøde fortalte klimaminister Dan Jørgensen (S), at vi allerede er halvt i mål med at finde de nødvendige reduktioner.

Men den udlægning vil andre - blandt andet Klimarådet - ikke helt gå med til. Regeringen regner i deres klimaprogram nemlig også reduktioner fra landbruget med, selv om de stadig ikke har lukket en aftale for landbruget.

- Det er jo nok forskellen på politik og på konkrete reduktioner af udledninger, siger Peter Møllgaard.

- I Klimarådet mener vi jo, at vi skal have helt konkrete aftaler, for at vi kan se, at det kan lykkes. Der er jo stadig et stykke vej endnu i forhold til at få implementeret klimapolitikken og få skaffet de her reduktioner.