Filosof: Du er forpligtet til at redde et druknende barn - det samme gælder klimaet

Kan vi tillade os ikke at gøre noget for klimaet? Nej, mener filosof.

Kan du tillade dig at gå forbi et barn, der er ved at drukne? - Tegning: Anders Morgenthaler

Det kan næsten ikke været gået hen over hovedet på nogen, at klimaforandringerne er en realitet, og at konsekvenserne kommer til at ramme os de kommende år.

Mangel på fødevarer, klimaflygtninge, flere naturkatastrofer og stigende havniveau er bare nogle af konsekvenserne.

Alligevel er det et fåtal af danskere, der ændrer deres adfærd og lever mere klimavenligt.

Mange tror på, at teknologien vil løse problemerne, og endnu andre sætter deres lid til politikere og beslutningstagere.

Men ifølge filosof og market regulation manager hos energiselskabet E.ON, Peter Bjerregaard, er det fortvivlende, at vi fortsat opfører os som om, at der ikke kommer til at ske noget:

- Vi ved, at den nuværende kurs er uholdbar. Med personlig frihed kommer selvsagt også personligt ansvar, og i klimaspørgsmålet er vi både ansvarlige for det vi gør og det vi ikke gør.. Man kan ikke sige: Min bil udleder CO2 og forurener, men jeg er ikke skyld i klimaforandringerne, siger han.

I Tyskland diskuterer man lige nu, om dieselbiler skal forbydes i byer på grund af forureningen.

Kritikere mener, at det er et angreb på den personlige frihed, hvis man ulovliggør dieselbiler.

- Det er jo moral på hovedet. Et forsvar for retten til at forurene er udtryk for en indlysende forfejlet forståelse af frihed. Man bør naturligvis bruge sit moralske kompas til at handle på en sådan måde, som man også vil have, at andre handler på. Alternativet er jo hykleri, siger Peter Bjerregaard.

Mentalt ubehag får os ikke til at handle

I 2012 undersøgte en gruppe forskere, hvordan unge opfatter klimaforandringerne.

Forskerne spurgte den unge generation, der er vokset op med advarselslamper om forestående problemer for de kommenende generationer.

Langt størstedelen mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Men det er kun 65 procent, der meget bekymrede for, hvordan verden kommer til at forandre sig.

Hver syvende tilkendegav, at de gerne vil ændre vaner til nogle mere klimavenlige.

Esther Kjeldahl er selv en del af den unge generation. Hun har skrevet en artikel om klimaadfærd med Prof. Vincent F. Hendricks ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

- Jeg er 24 år og vokset op med historier om klimaforandringer. Jeg tror ikke på, at vi bare skal vide mere. Kampagner virker simpelthen ikke adfærdsændrende.

- Mange af os oplever et mentalt ubehag ved tanken om klimaet og frygten for fremtiden. Men det får os heller ikke til at handle, fortsætter hun.

Vi er styret af frygt for andres tanker om os

Esther Kjeldahl undersøger, hvorfor klimaforandringerne bliver ignoreret af mennesker i alle aldre.

Hun peger på, at det ikke er nok, at vi føler et moralsk ansvar eller bliver motiveret med oplysning:

- Det er ikke udelukkende økonomi, fornuft eller moralske forpligtigelser, som får mennesker til at handle eller gøre noget. Det sociale er afgørende. Vores forventninger om, hvordan venner og familie vurderer os, spiller en enorm rolle for, hvordan vi handler, siger hun.

Med inspiration fra amerikanske studier, der spurgte den hvide befolkning i USA i 1950'erne, om de ville lade deres børn lege med sorte børn, har Esther Kjeldahl udarbejdet en teori om, hvorfor det er så svært at ændre adfærd.

- De fleste svarede, at de ikke så nogle problemer i at lade deres børn lege med sorte børn. Men fordi de frygtede, hvad lokalsamfundet ville tænke om det, gjorde de ikke noget aktivt for at få det til at ske.

Det samme er gældende i dag.

- Vi er enormt styrede af, hvad andre tænker om os.Rigtig mange er bekymrede for klimaet. Man kan godt stå i lufthavnen og tænke: Wow, alle de her mennesker flyver og er ligeglade med klimaet. Men man glemmer bare, at man også selv står i lufthaven og er ved at boarde et fly, siger Esther Kjedahl.