Flere hundrede fugle skyllede op på de danske strande: Nu ved eksperter hvorfor

Storme og dårlig føde kan gøre, at fuglene ender på land i hobetal.

Klimaforandringer kan spille en rolle i, at fuglene var afmagrede, da de døde. (Foto: Kim Fischer © DR)

I februar 2022 sker der noget mystisk flere steder på den jyske vestkyst.

Døde fugle skyller op på stranden. Det sker blandt andet på Fanø og i Skagen. Hurtigt hober fuglene sig op.

På Fanø bliver der på en uge fundet cirka 200 døde fugle. Det er særligt af arten lomvie.

I laboratoriet i Rønde på Djursland undersøger eksperterne 200 fugle fra Fanø. (Foto: Martin Stenbæk Hansen © DR)

- Vi har altid fugle, der driver døde i land. Men når der dør så mange fugle på samme tid, tænker jeg "hold da op, der er noget helt usædvanligt på færde her", siger Ib Krag Petersen, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Nu kommer forskerne med deres bud på, hvorfor de mange fugle pludseligt døde. Ib Krag Petersen har netop stået for at obducere fuglene fra Fanø.

- Vi mener, at de dør som en kombination af to ting. De er afmagrede og i dårlig stand, og de er samtidig blevet udsat for ekstreme situationer som storme og orkaner. Det kan i samspil gøre, at fuglene ikke kan klare sig på det åbne hav og dør, siger han.

Intet fedt på fuglene

Forskerne vejer, måler og åbner fuglene for at blive klogere på, hvordan de havde det, før de døde.

Når forskerne obducerer fuglene, kigger de særligt efter to ting for at vurdere, hvor afmagrede fuglene er.

- Vi kigger blandt andet på, hvor store brystmusklerne er, og hvor meget fedt, der er under fjerdragten, siger Ib Krag Petersen.

Her kan forskerne se, at brystmusklerne er til den mindre side, og der er nærmest intet fedtlag hos mange af fuglene.

Hvis fuglen var i god stand, ville der være et lag af gult fedt her. I stedet er der så lidt fedt, at man kan se vedhæftningerne, hvor fjerene sidder fast. Det er de små "prikker". (Foto: Martin Stenbæk Hansen © DR)

Ib Krag Petersen og hans hold kigger også i fuglenes mavesække og spiserør.

- Her er ofte ingen tegn på, at der har været føde for nyligt i systemet. Det er også en indikation af, at fuglene ikke har haft det pokkers godt, siger Ib Krag Petersen.

Klimaforandringer ødelægger føden

Klimaforandringer kan spille en rolle i, hvorfor fuglene er til den tynde side.

En forklaring kan være, at deres føde er mindre næringsrig. Fuglene lever blandt andet af fiskearten tobis.

Ib Krag Petersen fra Aarhus Universitet. (© DR)

Når temperaturen stiger i havene som følge af klimaforandringerne, gør det, at tobis får mindre næringsrig føde.

- Tobis lever blandt andet af vandlopper. Der er her to arter vandlopper, hvor den ene kan lide varme forhold, og den anden kan lide kolde forhold, siger Ib Krag Petersen.

Når vandet bliver varmere, er det vandlopperne, der foretrækker varme forhold, som fiskene spiser. De er mindre næringsrige end de andre vandlopper.

- Det er en stor del af det, som vi mener er forklaringen, men det er kun formodninger, da det er svært at veje og måle, siger Ib Krag Petersen.

Stormen Malik kan give nådestødet

Grunden til, at vi netop så mange døde fugle på den jyske vestkyst i februar, kan være, at der var mange storme og orkaner over vinteren.

Blandt andet ramte stormen Malik i slutningen af januar.

Stormen Malik ramte flere steder i Vesteuropa den 29. og 30. januar 2022. Der blev målt vindstød af orkanstyrke i blandt andet Danmark, Skotland, England, Sverige og Norge. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

- De fugle, der er langt nede på deres fødetilstand, kan potentielt set blive hårdere ramt af en orkan. Selvom det er nogle fugle, der er vant til de hårde forhold, kan de bukke under i en orkan, hvis de ikke har fået nok føde, siger Ib Krag Petersen.

Orkaner og storme er også skyld i, at fuglene ender på stranden.

Når fugle dør ude på havet, vil de normalt blive våde i vandet.

- Hvis de bliver våde og synker, ser vi dem aldrig igen. Men når der er en stærk storm, driver fuglene hurtigere hen over vandfladen. Derfor er det mere sandsynligt, at de ender på kysten, og vi finder dem, siger Ib Krag Petersen.

Resultaterne fra Danmark skal nu sammenholdes med lignende resultater fra Holland, Belgien, Norge og England, hvor der også skyllede et større antal døde fugle i land i vinters.