To fluer med èt smæk: Kan coronakrisen gøre klimaløsninger billigere?

Eksperter og organisationer vil have en grøn nødplan for genrejsning af Danmarks økonomi.

Verden er på vej ind i en økonomisk krise.

Det

globale
samfund er gået mere eller mindre i stå i forsøget på at
håndtere
den verdensomspændende Covid-19-pandemi. Og det koster dyrt.

- Andet

kvartal
i 2020 står til at blive et af de sorteste kapitler i dansk økonomisk historie, sagde finansminister Nicolai Wammen torsdag på et
pressemøde
.

Spørgsmålet er, om den økonomiske nedtur, vi er midt i, kan vendes til noget positivt?

En lang række organisationer, eksperter og politiske partier har de seneste dage og uger foreslået, at vi lader investeringer i den grønne omstilling være kuren mod krisen.

Den slags ideer har virket før.

Da den store verdenskrise - også kaldet depressionen - ramte i 1929-32, var en del af løsningen i Danmark og i mange andre lande, for eksempel USA, at staten investerede massivt i store infrastrukturprojekter:

Motorveje
, broer og dæmninger.

Herhjemme fik vi Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen i den forbindelse. De blev fremrykket for at gøre noget ved en smadret økonomi og en

arbejdsløshed
på 32 procent.

Tre kriser på én gang

Kan vi gøre noget lignende i dag for at kickstarte en klimaomstilling, som vi skal i gang med så hurtigt som muligt?

Det mener formanden for Klimrådet, Peter Møllgaard:

- Vi har tre kriser lige nu. En sundhedskrise, som er ved at opbygge en økonomisk krise, og i baggrunden en stor klimakrise, der har været i gang i 30 år, siger han.

- Den store offentlige pengepung er i spil nu, og vi bør bruge den på en måde, som bedst understøtter den grønne omstilling.

I begyndelsen af marts, inden coronakrisen for alvor viste tænder, kom Klimarådet med en rapport, der bugnede med anbefalinger til, hvordan vi bør omstille samfundet, så vi kan nå målet om at

reducere
Danmarks udledning af
drivhusgasser
med 70 procent i 2030.

De anbefalinger gælder stadig.

- Det interessante er så, hvordan det kan overlappe, så det både skaber

arbejdspladser
og sikrer den grønne omstilling hen mod 2030-målet, siger Peter Møllgaard.

En af Danmarks førende klimaforskere, Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved

DTU
, mener, at vi kan udnytte den ulmende økonomiske krise til vores fordel.

- I forhold til, hvad en genopretning af vores økonomi kommer til at koste (op til 300 milliarder kroner anslås det, red.), er den grønne omstiling jo billig, siger hun.

- At følge Klimarådets anbefalinger vil koste omkring 35 milliarder. Men det her gør det faktisk billigere. Jo hurtigere vi kommer igang, desto billigere bliver det i den sidste ende.

Men hvad skal vi så starte med? Hvad giver mest mening at investere i først?

Vi skal gøre vores boliger grønnere

Spørger man en af Danmarks mest anerkendte energiforskere, Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er et godt sted at starte med vores hus.

Og så foreslår han, at vi eliminerer brugen af naturgas til opvarmning ved at udvide dækningen med fjernvarme.

- Vi skal gå i gang med at renovere vores boliger for at gøre dem mere energieffektive. Og vi skal starte med alt det, der i forvejen skal renoveres.

Når vi gør boligerne mere energieffektive, bruger vi mindre energi på varme. Og det er godt for klimaet.

Opgraderingen skaber

arbejdspladser
i form af opgaver til håndværkere og skubber på den måde gang i økonomien.

- Lægger man oveni muligheden for at tilbagerulle naturgasnettet for at bruge overskudsvarme fra industri, datacentre samt store varmpumper, hvor vi kan udnytte mere vindmøllestrøm, kan man skabe mange jobs på kort sigt, siger Brian Vad Mathiesen.

Kirsten Halsnæs er enig.

Skal vi renovere vores huse, bør vi gøre dem grønnere i samme ombæring og fjerne olie- og gasfyret opvarmning.

Dansk Energi udsendte for få dage siden en straksplan med anbefalinger for en grøn krisepakke.

I den plan er udskiftning af olie- og naturgasfyr øverst på listen. Dansk Energi vil etablere en pulje på 140 millioner kroner til netop det.

Ifølge Lars Aagaard, der er direktør i Dansk Energi, er der ingen vej udenom at skrotte individuel opvarmning af vores huse med olie og gas.

- Vi skal have udfaset oliefyrene. Og vi skal bruge mindre naturgas til opvarmning. De er definitive, de her ting. Og jo før vi gør det, desto mindre vokser regningen på klimasiden, siger han.

Olien og gassen skal erstattes af varmepumper, der kan udnytte grøn strøm til at producere varme.

Et godt sted at starte er at renovere eksisterende huse så de bliver mere energieffektive. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Danmark skal elektrificeres

Generelt fylder grøn strøm meget i de forskellige planer, der er blevet foreslået af eksperter, organisationer og politikere på det seneste.

Vi skal omlægge mere af samfundet til at køre på elektricitet, og vi skal producere mere strøm på en grøn måde.

Ifølge Lars Aagaard og Dansk Energi bør Danmark allerede inden sommer afsætte to milliarder kroner om året til at sætte

afgifterne
på grøn strøm ned og til at øge
tilskud
for at få gang i elektrificeringen.

Men det kræver også, at der er nok grøn strøm at tage af.

- Generelt er der ikke nogen tvivl om, at vi skal bruge mere

vedvarende
energi. Og bygge mere vindkraft end der allerede er aftalt, siger han.

- Det er ikke et spørgsmål om, om vi skal gøre det, men om hvornår.

For et par dage siden meddelte Siemens Energy, at store varmepumper på 20

MW
er vej til Danmark.

De er så store, at de måske kan erstatte afbrændingen af olie, gas og biomasse i fjernvarmeværkerne.

Elbiler, elbusser - og endelig eltog

En del af elektrificeringen af Danmark skal ske på vejene.

Der er bred enighed om, at vi nu bør satse på elbiler og busser - og på at gøre hele jernbanenettet elektrisk på den lidt længere bane.

Både Dansk Energi, Dansk Industri og Concito har flere elbiler og ladestandere på listen over effektive

tiltag
.

Samme idé støttes af de energiforsker Brian Vad Mathiesen.

Han mener også, vi bør fokusere på den offentlige transport og udvide mere effektive transportformer end privatbilismen.

Eller blive bedre til at arbejde hjemme, som mange gør lige nu.

- Folk oplever lige nu, hvor tomme vejene egentlig kan være. Vi bliver ved med at udvide vejenes kapacitet for det kvarter til tyve minutter, hvor der er tryk på trafikken. Resten af tiden er vejene tomme, siger han.

- Måske skal vi udvide kapaciteten på transportformer, der er mere effektive?

Lars Aagaard fra Dansk Energi er enig.

Han mener, det er

afgørende
, at vi styrker den offentlige transport - og helst elektriske versioner af den. For eksempel ved at kræve, at nye offentlige udbud til busdrift bliver elektriske.

Men han mener også, at vi bør gøre noget for at få gang i brugen af elbiler.

- Er der ikke lavet en infrastruktur, køber folk ikke en elbil. Vi kender ikke den dato, hvor elbilerne bliver så billige, at folk vil købe dem, siger han.

- Derfor er jeg bange for, at vi kommer bagud med at forstærke elnettet og få bygget ladestandere.

I starten af april indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget dog en aftale om at afsætte 50 millioner kroner til flere ladestandere.

Professor Kirsten Halsnæs mener, at det er oplagt at elektrificere jernbanen, som hun sammenligner med, da Danmark byggede Lillebæltsbroen i 30'erne.

- Mon ikke man kunne elektrificere jernbanen, så man kunne slippe for så mange indenrigsflyvninger, og måske endelig få Danmark koblet på det europæiske jernbanenet, siger hun.

- Ring og spørg Banedanmark om, hvor hurtigt de kan gøre det, hvis de får pengene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Banedanmark. Men Kirsten Halsnæs støttes af de andre eksperter og organisationer.

Ifølge Klimarådets formand er det oplagt at se på at færdiggøre elektrificeringen af jernbanen, som har været igang siden 1979, men er strandet politisk igen og igen.

- Elektrificeringen af jernbanen bør vi gennemføre under alle omstændigheder, siger han.

- Men vi skal også have opgraderet vores ladeinfrastruktur og elnettet i det hele taget.

Artiklen fortsætter efter illustrationen

Elektrificeringen Danmarks jernbaner har stået på siden 1979. Men indtil videre, mangler store dele af landet stadig at blive elektrificeret. (© BaneDanmark)

Grøn vind over Danmark

Én ting er at opfordre til at bruge mere elektricitet. Noget andet er, om vi kan producere den strøm, vi skal bruge.

Derfor er produktionen af grøn strøm også et

afgørende
punkt, når man kigger på de forskellige planer, der er foreslået.

Den grønne

tænketank
Concito udgav i går deres plan for en
accelereret
grøn omstilling, som de kalder "Genrejs dansk økonomi med en grøn genstart".

Den har renovering og energieffektivisering af bygninger og industri som nummer ét på listen over

tiltag
. Elektrificering af samfundet er nummer to.

Nummer tre og fire gælder

vindenergi
. Vi skal fremrykke udskiftningen af udtjente
vindmøller
på land og planlægge at bygge nye vindmølleparker og solvarmeanlæg.

Ifølge Concitos direktør Christian Ibsen skal vi igang med en massiv udrulning af

vedvarende
energi.

- Vi skal slå to fluer med ét smæk. Vi skal benytte krisen til en massiv udrulning af produktionen og brugen af

vedvarende
energi, siger han.

- Og skal vi investere i noget som helst andet, skal det kombineres med grønne krav. Vi kan ikke acceptere mere udledning ved investeringer uden grønne krav.

Ifølge energi- og klimaforsker Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet er det ikke nogen dårlig ide at fremrykke vores investeringer i vind.

- Med etableringen af flere vindmølleparker, som lige nu er spredt ud over det næste årti, kan vi øge vores andel af

vedvarende
energi betragteligt før tid, siger han.

- Vi er gode til at bygge vindkraft. Det kræver ingen lovændringer, og det vil have en direkte

effekt
på vores udledningsbudget, fordi vi vil udlede mindre over tid, jo før vi kommer i gang.

Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, er mere forsigtig.

- Jeg mener, det er for tidligt at sige, at vi er i en depression som i 1930. Tre en halv uge inde i et økonomisk tilbageslag er det for tidligt at bygge noget dramatisk. Men lad os nu se, siger han.

- For fire uger siden snakkede vi ikke om en alvorlig krise. Pludselig er det alvorligt. Men der er meget vi kan fremrykke, som kan gøre en stor forskel.

Danmark har allerede flere havvindmølleparker planlagt. Dem foreslår flere eksperter, at vi begynder at bygge allerede nu. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Kan vi lagre vinden som brændstof?

Man kan ikke snakke med eksperterne om, hvad vi skal gøre ved klimaet, uden at de kommer ind på lagring af

CO2
.

Det er en nødvendighed, hvis vi skal nå klimamålene.

Det samme gælder den teknologi, der kaldes Power to X, som handler om, at vi omdanner grøn strøm fra for eksempel

vindmøller
til brint eller metangas. Måske i kombination med
CO2
fra luften.

Hvis man spørger klimaforsker Kirsten Halsnæs fra

DTU
, er
CO2
-lagring ikke klar til en offentlig investering endnu.

- Det er en nødvendig del af den grønne omstilling, men jeg tænker ikke, at det kan komme så hurtigt i gang, at der kan skabes

arbejdspladser
her og nu, siger hun.

Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er enig. Opsugning af

CO2
er et langsigtet mål. Men vi er ikke klar til det endnu.

- Vi skal i gang med det. Og det kan skabe job, men vi er der ikke endnu, siger han.

Både Concito, Dansk Energi og Dansk Industri foreslår, at vi opgraderer investeringer i forskningen og teknologien bag.

For på sigt bliver vi nødt til at have en effektiv måde at lagre

overskydende
vindenergi
på.

Nogle dage producerer

vindmøller
mere energi, end vi kan bruge. Andre dage blæser det slet ikke.

Derfor mener mange eksperter, at det giver mening at kunne lagre energien som flydende grønt

brændstof
. Vi kan nemlig bruge strøm fra
vedvarende
energi til at lave brint ud af vand.

Andre tror, at den flydende lagring bliver overhalet af kommende og mere effektive og billigere batterier.

Forbered Danmark på klimaforandringer

Uanset hvilke af de mange forslag, ideer og planer, som regeringen peger på, og uanset hvor mange penge der investeres i en grøn hjælpepakke til økonomien, kommer vi ikke til at undgå klimaforandringerne.

De rammer os allerede.

Derfor er Danmark allerede i fuld gang med en klimatilpasning. I hvert fald på papiret.

I januar kom kommunernes landsforening (KL) med et udspil, der indeholdt 48 nye anbefalinger til, hvordan den lokale klimaindsats kan styrkes.

En del af

udspillet
handlede om at sørge for, at klimatilpasninger skulle fritages fra anlægsloftet, som er en begrænsning for, hvor meget kommunerne må bruge på at bygge og anlægge.

Og dermed er noget af vejen måske banet for at komme igang med klimasikringen i kommunerne.

Kirsten Halsnæs mener, klimatilpasning er oplagt til offentlige investeringer nu.

- Ligesom anlægsprojekter, som for eksempel Lillebæltsbroen, er klimatilpasning noget der skaber

arbejdspladser
, siger hun.

-Vi er ikke rigtigt kommet i gang med digebyggerier og andre projekter, der klimasikrer Danmark endnu. Det har vi en chance for her.

Ifølge Bygherreforeningen er der dog stadig nogle udbudsregler, der kan forsinke processen ude i kommunerne.

Flere kommuner mangler at lave de nødvendige klimatilpasninger for fremtiden. Her kan også investeres nu. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Gode ideer er der nok af - hvad så nu?

Det skorter ikke på gode ideer, planer og forslag. Spørgsmålet er så, om det er råd, som regeringen vil følge?

I Berlingske har klimaminister Dan Jørgensen denne kommentar til Dansk Energis straksplan:

- Den grønne omstilling kan være en motor for jobs og

vækst
, hvis vi bærer os klogt ad. Og det er særligt vigtigt, at vi får tænkt de to ting sammen i den nuværende situation, skriver han til avisen i en e-mail.

- Det betyder også, at klimahandlingsplanen og sektorhandleplanerne helt afgjort skal understøtte den genrejsning, vi skal igennem som land, samtidig med at de skal levere

CO2
-reduktioner.

- Med den nye situation (coronakrisen, red ) kommer vi sandsynligvis til at se på rækkefølgen i de

initiativer
, der skal igangsættes. Og samtidig skal vi også tænke nyt, lyder det fra klimaministeren.

Umiddelbart er der altså bred enighed om, at vi kan udnytte krisesituationen til at komme videre med vores klimaplaner.

Spørgsmålet er så, hvilke dele af eksperternes ønskeseddel der først kommer i spil.