Fly holder stille, og kinesiske fabrikker ligger øde hen: Men er coronavirus egentlig godt for klimaet?

Klimaeffekten er kun god på den korte bane, vurderer danske forskere.

Gaderne ligger øde hen i Hubei-provinsen i Kina. Ingen biler på vejene og fly i luften er godt for klimaet. Men kun på den korte bane. Billedet her er taget den 12. februar. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

Da coronavirusset for alvor brød ud i den kinesiske provins Hubei tidligere på året og på kort tid smittede tusindvis af mennesker, måtte den kinesiske regering agere hurtigt.

For at inddæmme virusset valgte styret at lukke provinsen fuldstændig ned.

Det betød, at skoler, fabrikker og kontorer nu pludselig stod tomme, mens kulkraftværkerne kørte på lavere blus.

Og det kan måles på udledningen af drivhusgasser fra verdens folkerigeste land.

Ifølge The Washington Post har Kina i løbet af få uger reduceret deres udledning med hele 25 procent.

Det har en positiv virkning på klimaet - i hvert fald på kortere sigt.

Det vurderer Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet og forsker i klimaøkonomi.

- Vi kan jo konkret se, at udledningen bliver mindre i en kort periode, men formodentlig sætter kineserne turbo på, når de igen lukker samfundet op. Og så indhenter de det tabte på kort tid, siger han.

Klimaeffekter måler vi i årtier og århundrede

I det hele taget vurderer Lars Gårn Hansen ikke, at corona-krisen vil være andet end et lille bump i klimaregnskabet, der ikke får en indvirkning på sigt.

- Man vil ikke se det i klimaregnskabet på længere sigt. Krisen har en påvirkning på økonomien - og dermed den globale produktion - i nogle måneder og højst et par år. Men klimaeffekten måler vi i årtier eller århundreder, siger han.

Det er nemlig sådan, at udledningen af drivhusgasser følger den økonomiske vækst.

Når vi har højkonjunktur, udleder vi mere, end vi ellers ville have gjort, og når vi har økonomisk krise - som finanskrisen i 2008 - udleder vi mindre.

Det forklarer Jette Bredahl Jacobsen, der er professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

- Vi har set gang på gang, at udledningen falder, når der er økonomisk krise. Men når krisen er overstået, haler udledningen hurtigt ind igen, siger hun.

Får kun en betydning, hvis vores vaner ændrer sig

I modsætning til tidligere økonomiske kriser er der dog en række faktorer, der er anderledes denne gang.

Rigtig mange fly står stille på landingsbanerne, der er sat begrænsninger på den kollektive trafik, og mange lande har indført rejseforbud.

Men det vil kun have en betydning for klimaet, hvis vi fortsætter den adfærd, forklarer Lars Gårn Hansen.

- Det her jo ikke et helt normalt konjunkturforløb. Hvis vi tager den her ændrede adfærd med at flyve mindre til os, vil det have en permanent positiv påvirkning på klimaet, men det er ikke sandsynligt, at det sker alene på grund af corona-pandemien, siger han.

Fredericias gader og stræder var lagt stort set øde hen i går - dagen efter regeringens opfordring om, at folk, hvis overhovedet muligt, bør blive hjemme. Og når vi ikke kører bil, udleder vi færre drivhusgasser. (Foto: Peter Leth-Larsen © Scanpix)

Grøn omstilling på pause

En ting er dog sikkert.

Den grønne omstilling er i disse uger sat på pause, mens regeringer verden over forsøger at takle Covid-19.

Og selvom det muligvis betyder, at det politiske fokus på den grønne omstilling bliver udskudt, mener Lars Gårn Hansen ikke, det kommer til at bremse omstillingen på den lange bane.

- Den grønne omstilling er jo et 30-årigt langt projekt. Når krisen her er overstået, vender vi tilbage til at takle klimaudfordringerne igen. Men det kan skubbe vores indsats en smule ud i fremtiden, siger han.

Han tror dog ikke, at Covid-19 vil få folk til at ændre deres syn på klimaet.

- Selvom virusset måske tvinger politikerne til at prioritere pengene på sundhedsvæsen og hjælpepakker til erhvervslivet i stedet for vindmøller, vil klimakrisen jo stadig lure forude. Jeg tror, at når støvet har lagt sig, arbejder vi videre med de samme klimamål, siger han.

Kan blive et meget tyndt klimatopmøde

Selvom Covid-19 måske ikke ændrer vores syn på klimaudfordringerne, kan det få en stor påvirkning på det internationale klimasamarbejde.

Det udtaler Sebastien Treyer, der er direktør for Institute for Sustainable Development and International Relations i Paris, til videnskabsmediet Phys.org.

Til oktober skal der nemlig være klimatopmøde igen i Glasgow i Skotland. Og her forventer han, at kineserne vil være mere interesserede i at løse deres sundhedskrise end at forpligte sig til nye klimamål.

Heller ikke englænderne kommer til at have hele deres fokus på klimaudfordringerne, vurderer Sebastien Treyer.

Briterne har nemlig været travlt optaget af brexit. Så klimatopmødet har ikke fået den samme prioritet, som det havde hos franskmændene i årene op til det succesfulde klimatopmøde i 2015.

Varelagrene bliver fyldt op igen

Selvom fabrikkerne i Kina, når smitten er ovre, højst sandsynligt vil begynde at overproducere for at få fyldt varelagrene op igen hurtigst muligt, er det ikke i alle brancher, man kan indhente det tabte.

Det vurderer Lars Gårn Hansen.

- I servicesektoren fungerer tingene anderledes. Hvis du går en måned uden at gå på restaurant, tager du nok ikke dobbelt så meget ud at spise bagefter, siger han.

Men i forhold til transport- og industri-sektoren har servicesektoren slet ikke en ligeså stor påvirkning på klimaet.

- Det afgørende her er, at de penge forbrugerne ikke får brugt under den her 'corona-lockdown', vil de formodentligt bruge senere, når krisen er overstået. Derfor skal man heller ikke regne med, at der kommer den store klimagevinst her, siger han.

Økonomiske kriser og drivhusgasser

  • De seneste hundrede år har hver eneste økonomiske krise, verden har oplevet, ført til et midlertidigt fald i udledningen af drivhusgasser.

  • I starten af århundredet ramte den spanske syge, der rasede i 1918 og slog omkring 50 millioner mennesker ihjel. Der var et markant fald i udledningen af drivhusgasser, men da pandemien døde hen, tog udledningen fart igen.

  • I 1929 krakkede børsen på Wall Street i New York. Det førte verden ud i en global finanskrise. I løbet af 30’erne faldt udledningen markant, men da der blev optakt til krig, og verden langsomt rev sig løs af krisen, begyndte udledningen at stige.

  • Efter Anden Verdenskrig faldt udledningen endnu engang markant. Krigen havde været dyr, og mange vestlige lande var bombet til ruiner. Men i løbet af 50’erne kom opsvinget, og udledningen steg voldsomt.

  • Energikrisen i 1970’erne gav endnu en gang et hak ned i udledningen, fordi der blev indført bilfri søndag og andre sparetiltag. Men da de blev rullet tilbage, steg udledningen igen voldsomt.