Klima

Flyder skraldet? Så høj ’skraldekarakter’ får din kommune

På Frederiksberg og i Aalborg er der masser af skraldespande, mens aarhusianerne må gå langt for at komme af med affaldet. Og det får flere til at smide det på jorden.

Når der er for langt til nærmeste skraldespand, eller hvis spanden er fyldt, kan selv de mest miljøbevidste finde på at smide affaldet på gaden, siger adfærdsforsker. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Vi er sikkert mange, der har nydt solen den seneste måned i byen, i parken eller på stranden.

Desværre fører et større udeliv ofte også til mere affald, der flyder rundt omkring, når der enten er for langt hen til en skraldespand, eller når den allerede er fuld.

Det kan være en udfordring for landets kommuner.

Virksomheden SodaStream har lavet et ’skraldebarometer’, der skal være med til at sætte fokus på affald i landets ti største kommuner.

Aarhus får bundkarakter

I Danmarks andenstørste kommune med over 300.000 indbyggere er der 1000 skraldespande.

Aarhus er den kommune, hvor afstanden er størst mellem skraldespandene. Dermed får kommunen en placering helt i bunden af barometret med en skraldekarakter på bare 2,9.

Mens 340 aarhusianere skal deles om én skraldespand, ser det noget anderledes ud på Frederiksberg.

1200. Så mange skraldespande er der i Frederiksberg Kommune, hvilket svarer til, at kun 87 indbyggere skal deles om én.

Frederiksberg kan altså prale af at ligge på en førsteplads med en skraldekarakter på 11,5.

I Jylland klarer Aalborg Kommune sig bedst, og på landsplan kommer Aalborg ind på en andenplads efter Frederiksberg.

Det skyldes de 2000 skraldespande i kommunen, som aalborggenserne kan smide deres affald i. Her er de 97 om at dele én skraldespand, og det giver kommunen karakteren 10,3.

Skraldebarometeret (SodaStream).

Selv de miljøbevidste smider affald

Antallet af skraldespande kan have indflydelse på, hvor meget skrald, der ender på jorden.

Hvis en skraldespand enten er for langt væk eller allerede er fuld, kan det få selv de mest miljøbevidste mennesker til at smide deres skrald ved siden af, forklarer Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet:

- Når en skraldespand er fuld, giver vi os selv tilladelse til at smide skraldet ved siden af. Når man kommer hen til en fuld skraldespand, så tænker man, at man har gjort det, man skulle, og så kan det ikke forventes, at man gør mere, siger han.

Selvom vi formentlig godt ved, at det er forkert, finder vi alligevel på dårlige undskyldninger, der legitimerer, at vi smider vores skrald på gaden eller i naturen.

For eksempel med argumentet om, at ’der burde også stå flere skraldespande her. Nu står jeg med min øl og kan ikke komme af med den. Smider jeg den på jorden, så er jeg med til at gøre kommunen opmærksom på, at der mangler skraldespande’, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Facebook
Twitter