FN-chef om vage klimaløfter: 'Det er som at se en elefant føde en mus'

Ny beregning fra FN's eksperter viser, at løfterne fra Glasgow ikke har bragt os tættere på vigtigt klimamål.

Klimatomødet i Glasgow varer indtil på fredag, hvor landene gerne skulle blive enige om en ny aftale, der bringer os tættere på 1,5 gradersmålet. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

I de første dage af klimatopmødet i Glasgow kom en lille håndfuld nye klimaløfter fra verdens lande frem.

Blandt andet kom Australien med et nyt langsigtet mål om at blive klimaneutral i 2050, mens lande som Kina og Indien lovede at nå dertil i 2060 og 2070.

Men løfterne ligger så langt ude i fremtiden, at det ikke er relevant for, om vi kan holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader.

Sådan lyder det fra FN's Miljøprogram (Unep), hvis eksperter har regnet på de nye klimamål.

Der skal meget mere til

Før klimatopmødet gik i gang, lød beregningen fra samme eksperter, at temperaturerne med de daværende klimamål ville stige 2,7 grader i slutningen af århundredet. Det har med de nye klimaløfter under klimatopmødet stort set ikke ændret sig.

Chefen for FN's Miljøprogram, Inger Andersen, er da heller ikke bange for at sige, at indsatsen i hendes øjne ikke er imponerende.

- Når vi kigger på, hvad der er kommet af nye mål - så er det ærligt talt som en elefant, der føder en mus, siger hun.

John Christensen, der er rådgiver for FN's Miljøprogram og for den grønne tænketank Concito, uddyber eksperternes regnestykke over telefonen.

- Der skal mellem tre gange og syv gange så meget til for at nå målene fra Paris, siger han.

Og så skal man huske, siger han, at de mange løfter og målsætninger stadig kun er... ja løfter og målsætninger.

Nogle lande har til dels fremlagt planer for, hvordan de vil nå målene, mens mange stadig kun er kommet til at sætte selve målet uden en strategi for, hvordan det skal gøres.

Det har også været en diskussion herhjemme, da Danmark heller ikke har fremlagt en komplet plan for, hvordan man præcis har tænkt sig at nå klimamålet om at reducere med 70 procent i 2030.

Lovende, men usikre mål

FN-eksperternes ovenstående konklusion bygger på landenes klimamål for 2030, fordi de mål er det centrale i Parisaftalen.

Men eksperterne har også lavet et regnestykke, hvor de langsigtede mål er taget med. Det vil sige alle de løfter, verdens lande har givet om at blive klimaneutrale i 2050 eller senere.

Gør man det, ser det straks mere lovende ud. I så fald vil temperaturstigningen begrænse sig til omkring 2,1 grader.

Det lyder virkelig lovende, men løfterne er så "usikre" og "uigennemsigtige", at de er svære at stole på, lyder det fra Inger Andersen.

Det samme siger John Christensen.

- Det er vældig nemt at lave et ambitiøst mål langt ude i fremtiden, som man som politiker ikke engang selv bliver holdt op på, siger han.

- Vi kigger også på, om landene er på vej til at opfylde deres 2030-mål, og det er meget varierende, om de er det. Hvis de ikke engang har planen for 2030, så hjælper det jo ikke noget, at de melder et 2050-mål ud, siger han.

- Nogle lande virker som om, de tror, at der vil ske teknologiske mirakler, mens de venter med at handle. Det gør der måske også, men vi kan ikke regne med det, siger han.

Hockey eller lineær

Det er heller ikke ligegyldigt for klimaet, hvordan man når frem til reduktionerne i 2030 eller i 2050.

Det er mængden af drivhusgasser i atmosfæren, der skaber problemerne med global opvarmning, og jo flere år vi sender drivhusgasser derud, jo større bliver problemet.

Den diskussion har vi også haft herhjemme, hvor regeringen er blevet beskyldt for at bruge en "hockeystavsmodel", hvor reduktionerne først kommer, kort før målet skal nås.

Det bedste ville være, hvis landene år for år reducerede drivhusgasserne, siger John Christensen og giver et eksempel.

- Hvis man ser på den danske hockeystavsmodel og lavede den om til en lineær kurve, så sparer man et helt års emissioner i perioden frem til 2030. Så der er kæmpe forskel på, om man laver en jævn reduktionskurve, eller om man først reducerer til sidst.