Elektronik er den hurtigst voksende affaldskilde i verden. FN har kaldt det en 'tsunami af elektronikskrot'.
I 2018 blev 48,5 millioner ton elektronik kasseret og endte som affald. Og kun en femtedel blev håndteret ad officielle veje.
Resten blev dumpet på lossepladser eller håndteret under dårlige arbejdsforhold.
Europa og USA står alene for næsten halvdelen af verdens elektroniske affald.
Sådan lyder det i en ny rapport fra FN med støtte fra en række andre organisationer som eksempelvis World Economic Forum.
Systemet bag produktion og forbrug af elektronik trænger til at blive genstartet og gentænkt, lyder det i rapporten.
Skrot bliver sendt fra ilande til ulande
Danmark er et af de lande, hvor vi smider allermest elektronik ud. I gennemsnit står hver dansker for 23,9 kg elektronikskrot hvert år.
Til sammenligning smider hver EU-borger 17,7 kg ud i gennemsnit.
Og store mængder af elektronisk affald fra ilande finder vej til lossepladser i verdens udviklingslande.
I 2015 og 2016 blev der ulovligt sendt mere end 60.000 tons elektronikskrot til Nigeria - det meste fra europæiske havne. Det viser en undersøgelse fra 2018 lavet af FN-universitetet (UNU).
Og det er ikke kun i det vestafrikanske land, at affaldet er et problem.
Hvert år bliver 1,3 millioner tons aflagt elektronik eksporteret ud af EU ad uofficielle veje. I FN-rapporten beskrives den ulovlige handel med elektronikskrot fra de rige lande til udviklingslande som 'en global udfordring'.
Ulovligt elektronikaffald er også før blevet fanget på vej ud af Danmark.
Sundhedsskadlige stoffer udgør risiko for arbejdere
I Nigeria investerer regeringen sammen med den Globale Miljøfond og FN's miljøprogram 13 millioner kroner til at sætte gang i den officielle genbrugsindustri i landet. Der bliver også investeret 86 millioner kroner fra den private sektor.
Og det kan være en god nyhed for de personer, som i dag arbejder uofficielt med elektronikskrot i det vestafrikanske land. For bedre forhold kan betyde en mindre sundhedsrisiko, når elektronikken skal bearbejdes.
Nigeria er ikke det eneste land, hvor mennesker uofficielt arbejder med elektronikaffald. Alene i Kina udfører 600.000 personer det potentielt farlige arbjede.
Professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø har tidligere udtalt sig til DR Viden om problematikken med ulovlig handel med affald.
- Hvis man afbrænder ledninger for at få fat i metaller, så kan der eksempelvis frigives dioxiner. Dioxiner er en gruppe potentielt meget kræftfremkaldende stoffer. De kan under afbrændingen blive frigivet til atmosfæren eller blive inhaleret af folk, der afbrænder ledningerne, siger Thomas Fruergaard Astrup.
Dengang forklarede han også, hvordan miljøskadelige stoffer kan ende i grundvandet, og klimagasser kan blive frigivet ud i atmosfæren, hvis affald ikke bliver håndteret ordentligt.
Cirkulær økonomi er vejen frem
I FN-rapporten er der flere forslag til, hvordan udfordringen med de store mængder af elektronisk affald skal gribes an.
Et centralt begreb i rapporten er cirkulær økonomi.
Med det menes, at matrialerne og ressourcerne skal have den højest mulige værdi i den længst mulige tid.
Der bliver blandt peget på muligheden for at designe produkterne til at være mere holdbare, give forbrugerne mulighed for at returnere produkter til producenten og gøre produkterne nemmere at reparere og genbruge.