FN forhøjer alarmsignal: Hvert eneste lille nøk op på temperaturskalaen vil ramme os hårdt

Konsekvenserne af klimaforandringer kan blive endnu værre, end man har troet hidtil, viser ny stor klimarapport fra FN.

Cyklonen Shaheen oversvømmede i oktober store dele af byen al-Khaburah i Oman. I takt med at klimaforandringer gør sit indtog, kan mange dele af verden forvente flere cykloner og orkaner. (Foto: HAITHAM AL-SHUKAIRI © Ritzau Scanpix)

Om vejrudsigten viser en grad koldere eller varmere, betyder som regel ikke det store.

Men handler det om, hvordan klimaforandringerne påvirker vores, dyrenes og planternes liv på jorden, gør det en kæmpemæssig forskel, om gennemsnitstemperaturen stiger 1,5 grader, to grader eller mere.

Det er et af hovedbudskaberne i anden del af en stor hovedrapport, som FN's Klimapanel (IPCC) har udsendt i dag.

- Det er entydigt sådan, at jo højere global opvarmning vi får, desto stærkere bliver konsekvenserne for vores natur og vores samfund.

Det siger Adrian Lema, der er national chef for Center for Klimaforskning ved DMI, som samarbejder med FN's Klimapanel.

Australien er lige nu ramt af hårde oversvømmelser, som har oversvømmet tusindvis af hjem. (Foto: Jono Searle © Ritzau Scanpix)

Halvdelen af verdens befolkning er udsat

Rapporten gennemgår både de konsekvenser, der allerede har ramt os, og oplister, hvad der vil ske i fremtiden - alt efter hvor meget temperaturen stiger.

Blandt andet udpeger den 127 trusler, som har vist sig at blive værre med i takt med opvarmningen, end eksperter tidligere troede.

Et eksempel lyder, at omkring 3,5 milliarder mennesker - det er næsten halvdelen af verdens nuværende befolkning - bor steder, der er meget sårbare for klimaforandringer.

Det gælder særligt for de fattige dele af verden, hvor mange ikke har samme muligheder for at tilpasse sig, som vi har herhjemme.

Områder kan være sårbare af forskellige grunde. Nogle fordi de ligger tæt på kysterne, som er truet af et stigende hav.

Andre fordi de er afhængige af smeltevand fra gletsjere, som forsvinder i en varmere verden. Problemerne for de mange mennesker bliver forværret, desto mere temperaturen stiger, og flere vil blive nødt til at flygte.

I Europa vil vi især blive ramt af tørke og oversvømmelser, som vil forværres, jo mere temperaturen stiger.

Stiger temperaturen med 2,7 grader, vil sygdomsspredende myg kunne brede sig til Europa, og vi kan blive ramt af tropesygdomme som denguefeber.

I Danmark betyder havstigninger allerede nu, at vores kyster bliver ødelagt. Det vil gå hurtigere og ske i større omfang, jo højere temperaturen stiger.

Hvor meget kommer temperaturen til at stige?

Lige nu er den globale gennemsnitstemperatur steget 1,1 grader.

Og allerede i løbet af de næste årtier vil den komme op over 1,5 grader, som ellers er det mål, vi ifølge forskningen helst skal holde os under, og som verdens lande i Parisaftale (global klimaaftale fra 2015) har aftalt at sigte mod.

Hvis vi hurtigt får reduceret verdens udslip af drivhusgasser, vil vi ifølge FN kunne holde temperaturen på 1,5 grader, når vi rammer 2100.

Men selv hvis det lykkes, vil der være sket uoprettelig skade på livet på jorden.

For eksempel vil en 1,5 grader varmere verden betyde, at 14 procent af dyrearterne på jorden er i fare for at blive udryddet. Stiger temperaturen med omkring tre grader, vil tallet komme op på 29 procent.

Med fire grader vil halvdelen af arterne forsvinde.

Med de nuværende udledninger har vi kurs mod omkring fire graders opvarmning. Verdens ledere har dog vedtaget målsætninger, som kan begrænse opvarmningen til 2,7 grader, hvis de bliver ført ud i livet.

Vinduet står på klem - men kun lidt

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er forandringerne i gang, og de bliver værre, for hver decimal temperaturen stiger.

Men det er også i det, håbet ligger, hvis man spørger Adrian Lema. For vi har stadig en mulighed for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, og lykkes det, vil vi kunne afbøde de værste konsekvenser.

Det kræver, at vi i løbet af kort tid får skåret ned på den CO2, metan og andre drivhusgasser, der ryger ud fra for eksempel vores fabrikker, landbrug, biler og skibe.

- Rapporten siger, at forskningen taler sit meget tydelige sprog. Klimaforandringerne truer vores klode og vores samfund, og vinduet til at løse det er kun lige på klem og lukker ret hurtigt, siger Adrian Lema.

- Men der er ting, vi kan gøre for at gøre situationen bedre. Jo mindre CO2 vi udleder, desto lavere bliver de risici, vi løber. Vi kan også gøre ting for at tilpasse os. For eksempel kan vi passe bedre på vores natur, for det gør os mere modstandsdygtige, siger han.