FN-klimarapport er dyster læsning: Vi risikerer at gøre store dele af jorden udyrkelig

Men vi kan reducere krisen, hvis vi foretager radikale ændringer i vores fødevareproduktion, understreger FN's klimapanel.

En fjerdedel af klodens isfri landareal er i forfald på grund af mennesker. Dyre- og plantearter er i stigende grad truet på grund af skovrydning og intensivering af landbrug.

Og mens naturen presses i knæ, er menneskets gennemsnitlige indtag af kalorier vokset med en tredjedel siden 1961. Indtaget af kød og vegetabilsk olie er fordoblet.

Omkring to milliarder voksne på verdensplan er nu overvægtige eller fede, mens knap en milliard mennesker stadig er underernærede. Mellem 25 og 30 procent af fødevarer, der produceres, går til spilde.

Der er ingen grund til at skjule det:

En ny rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, tegner et dystert billede af en verden, der i høj grad er præget af overforbrug og overudnyttelse af klodens landareal.

Og som om det ikke var alvorligt nok, bliver det kun værre i fremtiden.

For med den uholdbare udnyttelse af jorden og en voksende befolkning følger en stadig stigende udledning af drivhusgasser til atmosfæren, som forværrer klimaforandringerne, der igen forværrer klodens tilstand - og gør jorden nærmest udyrkelig i store områder.

- Klimaforandringerne fører til, at vi får flere ekstremer. Både i forhold til tørke og nedbør. I nogle områder af verden, særligt i Afrika og Asien, ser vi øget ørkendannelse, og nedbørsmængderne bliver både mere ustabile og mere intense, siger Jørgen E. Olesen, der er professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet.

Temperaturen stiger mest over land

IPCC-rapporten, som netop er blevet offentliggjort, er en af klimapanelets såkaldte special-rapporter.

Den har fokus på menneskets udnyttelse af jordens landareal til fødevareproduktion, som har stor indvirkning på klimaet.

Hele 22 procent af den samlede mængde af drivhusgasser, der blev udledt til atmosfæren mellem 2007 og 2016, kommer nemlig fra jordbrug.

Og det er nødt til at ændre sig hurtigt, hvis vi ifølge IPCC skal holde den globale temperaturstigning på det, panelet kalder et sikkert niveau: "Godt under to grader", som de formulerer det.

Allerede nu er temperaturen over klodens landareal steget næsten dobbelt så meget som den gennemsnitlige, globale middeltemperatur siden den før-industrielle verden (ca. år 1850-1900).

- Vi taler om en stigning på 1,6 grader. Det er ret markant. Når temperaturen stiger så meget over land, bør vi virkelig overveje at sætte endnu mere ind for både at få begrænset udledningen af CO2 og få suget noget CO2 ud af atmosfæren igen, siger klimaprofessor Sebastian Mernild, der er direktør for Nansencentret i Bergen.

Han er en del af IPCC, men har ikke været med til at udarbejde denne rapport.

Masser af løsninger i spil

Ikke overraskende er vi ifølge IPCC nødt til at ændre de måder, hvorpå vi udnytter landjorden og producerer fødevarer, så de bliver mere bæredygtige og deraf udleder færre drivhusgasser.

Og der skal gang i den omstilling nu.

I rapporten lister IPCC en lang række af tiltag, der både kan være med til at reducere udledning af drivhusgasser, øge optaget af den CO2, der allerede er sendt ud i atmosfæren, og som kan modvirke de negative konsekvenser, klimaforandringer og overudnyttelse af økosystemer og naturressourcer allerede har haft på landjorden.

Samtidig kan flere af tiltagene øge fødevaresikkerheden.

Ifølge Jørgen E. Olesen er det først og fremmest tre ting, der skal til for at få drejet den ‘supertanker’, som han ofte sammenligner landbrugets udledning af drivhusgasser med.

De tre ting fremgår også tydeligt af IPCC rapporten.

Mindre madspild, flere grønsager og øget effektivitet

Først og fremmest handler det om at øge effektiviteten, når vi producerer fødevarer. Der skal større udbytte ud af landbrugsarealerne.

- Der er masser af mulighed for at øge produktiviteten rundt omkring i verden. Men løsningerne er selvfølgelige forskellige alt efter, hvor vi kigger hen, siger Jørgen E. Olesen.

I Europa fremhæver han blandt andet de østeuropæiske landbrug, som ofte er alt for dårlige til at gøde. Det resulterer både i udpint jord og dårligt høst.

Andre steder i verden mangler der helt basal viden om, hvordan man overhovedet driver landbrug effektivt og bæredygtigt. Det gælder især hos smålandbrug i for eksempel Afrika og Kina.

- Der er en halv milliard små-landbrug på kloden. Det er alt, alt for mange. Vi kan aldrig få dem op det vidensniveau, der er nødvendigt, siger Jørgen E. Olesen og understreger, at det især er op til regeringer og politikere at sørge for, at landmændene får rådgivning.

Derudover skal vi reducere vores madspild. IPCC anslår, at 25-30 procent af vores fødevarer går til spilde, og ifølge Jørgen E. Olesen er der plads til forbedringer hele vejen rundt.

Både hos producenten, detailhandlen, forbrugerne og i lovgivningen, hvor der for eksempel er nogle kvalitetskrav til grøntsagerne, som agurkerne ikke nødvendigvis krummer efter.

- Madspild er jo både et problem og en mulighed, og et af de steder, hvor det burde være allerlettest at gøre noget, siger Jørgen E. Olesen.

Og så skal vi ændre vores fødevareforbrug. Det handler især om at skære ned på kødet og de tomme kalorier i form af blandt andet sukkerholdige produkter og alkohol.

- Vi snakker ofte om kød, men vi bør begynde at snakke mere om nydelsesmidler også, siger Jørgen E. Olesen.

En rapport fra Aarhus Universitet viser, at nydelsesmidler som alkohol, søde sager, kaffe og te udgør 28 procent af det samlede klimaaftryk fra danskernes fødevarer.

Vi bør starte med os selv

Ifølge IPCC er det stadig muligt at begrænse den globale temperaturstigning til det sikre niveau, som panelet vurderer til at være ‘godt under to grader’, hvis udledningen af drivhusgasser reduceres tilstrækkeligt.

Ikke kun i jordbruget selvfølgelig. Men især også udledningen fra energiforsyningen, i form af olie, kul og gas, og fra transportsektoren.

Ifølge Jørgen E. Olesen har vi alle et ansvar for, at vi kommer i den rigtige retning.

- Det er altid godt at starte med sig selv. Hvad enten man er politiker, landmand, købmand eller forbruger, siger han.

Men når det er sagt, tror han ikke meget på de ‘godt under to grader’, som IPCC sætter sin lid til. De omvæltninger, der skal til, er for store til, at vi får vendt supertankeren tids nok. Det kommer til at tage årtier, mener han.

- Jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg er ikke særlig forhåbningsfuld, siger han.

Facebook
Twitter