FN-nødråb: Vi er længere fra at redde klimaet end nogensinde

Vi er nu på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader, viser FN-rapport. Det vil få uoverskuelige konsekvenser.

Ekstreme hedebølger rammer oftere og oftere. Her i Indien, hvor temperaturen kan komme op på 51 grader. Også i Europa kan hedebølger blive op til 100 gange mere sandsynlige på grund af klimaforandringer, vurderer forskere. (Foto: Sanjay Kanojia © Scanpix)

- Sorry, sorry everybody. I know I ganged the… I made this banging.

Sådan lød de lidt forvirrede, engelske fraser fra den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, da han under FN-klimatopmødet, COP15, i København, slog sin formands-hammer i bordet for at få opmærksomheden.

Elegant var det ikke, men Løkke var efter eget udsagn træt af at tale om “procedure, procedure, procedure”. Han ville tale om klima-handling.

- Nu må vi rykke. Hele verden venter, sagde han.

Det var i 2009. Ti år efter venter hele verden stadig.

En nyudgivet rapport fra FN's miljøprogram, Unep, viser nemlig, at kløften mellem den mængde CO2, vi burde udlede, og den mængde, vi reelt udleder, vokser og vokser.

- Det er 10. gang, vi udgiver rapporten, og for hvert år bliver nødvendigheden af at handle nu og her mere påtrængende, siger Anne Olhoff, der er strategisk chef for klimaplanlægning- og politik i danske Unep DTU Partnership.

Der er langt til Paris

For selvom verdens ledere i 2015 indgik en global klimaaftale i Paris, stiger udledningen af drivhusgasser stadig med cirka 1,5 procent om året.

I 2017 var den globale udledning af drivhusgasser på 53,5 gigatons. I 2018 var den steget til 55,3 gigatons.

Det betyder ikke overraskende, at det bliver sværere og sværere at nå Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til “et godt stykke under 2 grader og helst 1,5 grader” i år 2100.

- Hvis vi var startet med at reducere udledningen af drivhusgasser tilbage i 2010, da vi lavede den første rapport, skulle vi skære 0,75 procent af udledningen om året frem til år 2030 for at komme på ret kurs i forhold til at 1,5-graders målet, siger Anne Olhoff.

- Nu viser de nye beregninger, at vi skal skære udledningen med hele 7,6 procent årligt fra 2020 til 2030, hvis det skal kunne lade sig gøre.

På vej mod uoverskuelige konsekvenser

Ifølge Unep-rapporten er vi med de nuværende forpligtelser i Paris-aftalen på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader i år 2100.

Den vil få uoverskuelige konsekvenser i form af blandt andet stigende havniveau, kollapsende økosystemer og endnu mere dødbringende hedebølger, end dem vi allerede ser i dag.

Derfor opfordrer Unep til, at de 195 lande, der har vedtaget Parisaftalen, skærper deres klimamål og samtidig sørger for at indføre de politikker, der er nødvendige for at nå dem.

Og helst inden klimatopmødet, COP26, der bliver afholdt i Glasgow, Skotland, i november 2020.

- Vi kan ikke vente med nye klimaforpligtelser til slutningen af 2020. Vi skal handle nu, siger Uneps generaldirektør, Inger Andersen, i en pressemeddelelse.

Økonomisk fremgang trumfer klima-handling

Selvom udledningen af drivhusgasser stadig stiger, understreger Anne Olhoff, at der også har været en positiv udvikling det sidste årti.

- Der er sket fantastiske udviklinger. Især inden for vedvarende energi, hvor store lande som Indien investerer mere i vind og sol end i fossile brændsler som kul og olie, og hvor priserne på vedvarende energi de fleste steder nu er fuldt konkurrencedygtige med de fossile brændsler, siger hun.

Men udviklingen er blevet trumfet af økonomisk fremgang i blandt andet Indien og Kina, hvor et hastigt stigende antal mennesker får adgang til elektricitet, biler og andre goder, som vi har taget for givet i årtier.

- Men samlet set er det tydeligt, at der ikke er blevet gjort nok for at bremse vores udledning af drivhusgasser, siger Anne Olhoff.

Det er ikke umuligt

På trods af de dystre prognoser lægger Unep-rapporten også vægt på, at det er muligt at nå målsætningen i Paris-aftalen.

Anne Olhoff medgiver, at 1,5 grader ser vanskeligt ud. Men det er ikke umuligt.

- Vi har teknologierne til at komme på ret kurs. Vi ved, hvad der skal til, siger hun.

Men der er tunge interesser på spil, når det kommer til de fossile brændsler, olie, gas og kul.

Derudover er det svært at indføre klimapolitik i praksis, uden det har en social slagside.

- Vi har blandt andet set, hvordan de gule veste i Frankrig har protesteret mod større benzinafgifter, fordi det rammer de fattigste. Og i Sydamerika breder protesterne sig mod højere leveomkostninger, siger Anne Olhoff.

I 2017 meddelte USA's præsident, Donald Trump, at han ville melde USA ud af Parisaftalen. Udmeldingen trådte i kraft for tre uger siden. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Store lande halter gevaldigt efter

Hvis vi skal have en chance for at nå at begrænse temperaturstigningen til enten 1,5 eller 2 grader, kræver det handling nu, understreger Unep i rapporten.

Især fra de store, væsentlige økonomier kendt som G20-landene, der blandt andet omfatter os selv (vi er repræsenteret under EU).

G20-landene står nemlig for omkring 78 procent af den samlede globale udledning af drivhusgasser, men kun fem G20-nationer har forpligtet til et langsigtet mål med nul-udledning af drivhusgasser.

Og flere store lande er langt fra at nå deres klimamål, som i øvrigt ikke er ambitiøse nok i første omgang.

- Syv G20-lande: USA, Canada, Sydkorea, Brasilien, Australien, Japan og Sydafrika ser ikke ud til at nå deres 2030-målsætninger med de nuværende politikker, siger Anne Olhoff.

Kigger vi mod Danmark, er Anne Olhoff begejstret for regeringens målsætning om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030.

- Det sætter en superfin standard og er med til at presse på internationalt, siger hun.