FN-rapport: Planlagte investeringer i olie, kul og gas gør det umuligt at overholde klimaløfter

I 2030 producerer verdens lande 150 procent mere kul, end den internationale klimaaftale tillader.

Opgravningen af kul fortsætter de næste årtier i en grad, som langt overstiger klimamålsætningerne. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Scanpix)

På trods af løfter om det modsatte fortsætter verden med at hente olie, kul og gas op af undergrunden.

Olie-, kul- og gasproducerende lande planlægger nemlig investeringer i fossile brændstoffer, der langt overstiger de klimaløfter, de har afgivet.

Det er den dystre konklusion i den første Production Gap Report fra FN's miljøagentur UNEP, der netop er udkommet.

Rapporten ser på det gab, der er mellem produktionen af fossile brændsler og den reduktion af CO2-udledning, som lande har lovet.

- På trods af mere end to årtier med klimapolitik og aftaler er produktionen af fossile brændstoffer højere end nogensinde før.

Det siger direktør for Stockholm Enviroment Institute, SEI, Måns Nilsson, der har bidraget til rapporten:

- Rapporten viser, at regeringers fortsatte støtte af kul, olie og gas er en stor del af problemet. Vi er i et dybt hul, og vi bliver nødt til at holde op med at grave.

Nye fossile brændsler smadrer klimaplaner

Rapporten har kigget på de lande i verden, som producerer fossile brændstoffer, og sat deres fremtidsplaner overfor Paris-aftalens målsætninger om at holde den globale temperaturstigning under to grader - og sigte efter max 1,5 grader.

Budskabet i rapporten er klart: Der er en stigende afstand mellem klimaaftalen, og hvordan de fossil-producerende lande handler.

Produktionen af fossile brændstoffer overstiger nemlig målet på en to graders temperaturstigning med 50 procent i 2030 og målet på 1,5 grader med hele 120 procent.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at Måns Nilssons udsagn om, at vi skal stoppe med at grave nu, er helt på sin plads.

- Rapporten er godt nok dyster læsning. Det lyder virkelig voldsomt, det må man sige. Det er overraskende, at gabet er så stort. At det er så slemt, siger han.

- Umiddelbart må man jo sige, at hvis vi skal hjælpe det i anden retning, må man stille sig selv det spørgsmål, om vi kan tillade os at starte ny udledning af fossile brændsler.

På vej mod alvorlige temperaturstigninger

I rapportens indledning påpeger UNEP's administrerende direktør, Inger Andersen, at kulstofudledningerne er forblevet præcis på de niveauer, som FN's Emission Gap Report forudsagde for 10 år siden.

- Det her kalder på et skærpet og allerede forsinket fokus på fossile brændstoffer, skriver hun.

- Verdens energiforsyning er fortsat domineret af kul, olie og gas, der driver udledningerne op på et niveau, som ikke harmonerer med vores klimamålsætninger.

- Derfor introducerer denne rapport den fossile produktionskløft: En ny målestok, der klart viser afstanden mellem en stigende fossil produktion og den nedgang, der kræves, for at reducere den globale opvarmning.

Fortsætter udledningerne af business-as-usual sporet (også kaldet RCP 8,5), når vi ifølge FN's klimapanel IPCC en global gennemsnitstemperatur på omkring fem grader celsius i år 2100.

Med langt højere temperaturstigninger på landjorden til følge.

Vi har redskaberne til at ændre det

Rapporten kommer også med en lang række bud på, hvad landene skal gøre for at reducere deres produktion af fossile brændstoffer.

De skal begrænse søgningen efter nye kilder til olie, gas og kul. De skal stoppe med at grave fossile brændsler op, fjerne statstilskud til produktionen og tilpasse den fremtidige produktion til klimamålene.

Ifølge Brian Vad Mathiesen har vi brug for en strategi, der stopper investeringerne i fossile brændstoffer.

- Vi skal spørge os selv, om vi vil sende det signal til resten af verden, at vi gerne vil fortsætte med det her, siger han.

- Vi skal have en strategi på plads, der sikrer, at vi også holder op med at bruge fossile brændstoffer. Ellers nytter det ikke noget.

En fornuftig klimalov dropper fossile investeringer

Han påpeger, at vi med nye boringer efter for eksempel olie låser os fast på at bruge dem, fordi investeringerne i dem er så store.

Boringerne koster så meget at etablere, at hvis vi først har lavet dem, skal vi også bruge det.

- En fornuftig klimalov skulle gerne forhindre nogle af de her ting. Ellers er den ikke vidtrækkende nok, siger Brian Vad Mathiesen.

Energiforsker og lektor ved Aarhus Universitet Gorm Bruun Andresen støtter Brian Vad Mathiesen.

Han er ikke så overrasket over, hvor stort gabet er. Men han håber, at rapporten kan være med til at skubbe til handling.

- Klimapolitik har længe været noget, man snakkede om, men ikke rigtigt noget man gjorde. Nu er vi altså nødt til at reducere både brugen af fossile brændstoffer og også produktionen af dem, siger han.

- Dem, der har besluttet sig for at lave de her investeringer, er også dem, der burde vide, hvad der er klimmæssigt forsvarligt. Det er jo statsfinansieret det meste af det.

Rapporten kommer få dage inden FN's næste store statusopgørelse, rapporten 'The Emissions Gap', der ser på kløften mellem klimamålene og den hidtige indsats for at nå målene for udledning.