Det kan stadig lade sig gøre at begrænse temperaturstigningen på kloden til de 1,5 grader, som videnskaben anbefaler som det sikreste.

Men det kræver, at verdens ledere handler hurtigt.

Lige nu lukker vi hvert år mere CO2 ud i atmosfæren end året før, men den opadgående kurve skal senest knækkes i 2025, hvis vi vil begrænse konsekvenserne af klimakrisen.

Og når vi rammer 2030, skal verdens udslip af drivhusgasser været skåret ned med 43 procent.

Sådan lyder hovedbudskaberne i tredje del af FN's Klimapanels (IPCC) store hovedrapport, som udkommer i dag. Rapporten har fokus på, hvordan vi nedbringer udslippet af drivhusgasser og dermed undgår de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

- Vi står ved en skillevej. De beslutninger, vi tager nu, kan sikre en beboelig fremtid. Vi har de redskaber og den viden, der skal til for at begrænse opvarmningen, siger formanden for IPCC, Hoesung Lee.

Dyster læsning og lyspunkter

De to første dele af hovedrapporten er allerede kommet. Den første del kom sidste år og havde fokus på de fysiske forandringer, som opvarmningen allerede har medført og vil medføre på kloden - afhængigt af hvor mange drivhusgasser vi lukker ud fremover.

Anden del kom i februar og viste, hvordan klimaforandringerne vil påvirke vores liv på jorden, naturen og dyrene. Den slog blandt andet fast, at næsten halvdelen af den nuværende befolkning er sårbare over for klimaforandringer.

Mens de to foregående delrapporter har været dyster læsning, er der lyspunkter i den nye rapport.

For eksempel viser rapporten, at det kan lade sig gøre at gøre verdenssamfundet mere grønt og bæredygtigt relativt billigt.

Af rapporten fremgår det, at verdens udledninger kan halveres i 2030 for en pris på under 100 dollars (omkring 675 kroner) per ton CO2. En fjerdedel af udledningerne kan endda fjernes for under 20 dollars per ton (135 kroner) per ton.

- Det er billigt og overkommeligt. Jeg synes, det ser enormt lovende ud, siger Kirsten Halsnæs, der er professor på DTU og har været ledende, koordinerende forfatter på rapporten.

Billig sol og vind

Det skyldes blandt andet, at priserne på solceller, vindmøller og batterier er raslet ned over de seneste ti år og i nogle tilfælde er billigere eller konkurrencedygtige med kul, olie og gas.

Andre steder - for eksempel inden for landbruget - er det dyrere at reducere.

Men Kirsten Halsnæs påpeger, at der trods en dyrere pris også her skal skæres ned på udledningerne, hvis ikke temperaturen skal stige over 1,5 grader.

Rapporten peger på, at der er nok kapital i verden til at klare opgaven med at begrænse opvarmingen, men det kræver, at verdens regeringer sender nogle stærke signaler. Det fremgår også, at der er en økonomisk fordel ved at holde temperaturstigningen på to grader frem for at lade den stige mere.

Væk fra kul, olie og gas

Rapporten er også tydelig omkring, at vi skal væk fra fossile brændsler som olie, kul og gas.

Vi har allerede opbrugt 80 procent af det nuværende CO2-budget, og ifølge rapporten betyder det, at en "betydelig del" af den kul, olie og gas, der er på kloden, skal forblive i undergrunden.

I rapporten kan man også læse, at de fossilt drevne kraftværker og fabrikker, der enten findes i dag eller er planlagte, alene i løbet af deres levetid vil udlede for meget CO2 til at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.

Sagt med andre ord er der ikke plads i budgettet til at bygge nye kraftværker, med mindre der sættes en CO2-fanger på. Derudover konkluderer rapporten, at det ville hjælpe reduktioner gevaldigt på vej, hvis der ikke længere blev givet statsstøtte til de fossile brændsler.

I dag er de private og offentlige pengestrømme til kul, olie og gas stadig større end til klimatilpasning og reduktioner, lyder det i rapporten.

- Bare det at fjerne støtten til de fossile brændsler gør, at vi kan reducere vores udledninger med ti procent i 2030, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning.

Han har deltaget i arbejdet med rapporten som forhandlingsleder på Danmarks vegne på det centrale dokument “Summary for policymakers”, som kort sagt er det sammendrag af rapporten, som verdens beslutningstagere tager udgangspunkt i.

I alt har 278 forskere fra 65 lande deltaget i arbejdet med rapporten, der har været fire år undervejs. I alt har forskerne gennemgået 18.000 videnskabelige studier og 59.000 kommentarer fra ekspert og regeringer.