Det lyder måske ikke af meget, hvis den globale gennemsnitstemperatur skulle stige med halvanden grad.

Men det er det. Det vil for eksempel resultere i lavtliggende øer og nationer, der forsvinder, dyrearter som uddør, oversvømmelser og tørke.

Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med en enkelt grad siden 1850. Og konsekvenserne kan blive store, hvis alverdens lande ikke bliver enige om at bekæmpe de menneskeskabte varmestigninger.

- Der skal virkelig til at ske noget, hvis det her overhovedet skal have sin gang på jord, siger metereologen Jesper Theilgaard, uafhængig klimaekspert og stifter af klimaformidling.dk.

Den seneste uge har nogle af verdens førende klimaforskere været samlet i Sydkorea for at analysere, hvad der præcist vil ske med kloden, hvis temperaturerne stiger med halvanden til to grader. Og for at finde ud af, hvordan vi kan undgå det.

Resultatet, der også er en række politiske anbefalinger lavet i samarbejde med repræsentanter for flere regeringer, er netop blevet offentliggjort som en af de vigtigste klimarapporter, der er kommet i de seneste år.

Meteorologen Jesper Theilgaard, der i en lang årrække var vejrvært på DR og i dag er uafhængig klimaekspert, har analyseret rapporten fra FN's Klimapanel IPCC, der blev offentliggjort klokken 03 i nat dansk tid.

Her peger Jesper Theilgaard på fire af de vigtigste punkter.

1. Der er håb - i hvert fald i teorien

I 2015 mødtes alverdens ledere i Paris, og her blev man enige om en aftale, som skulle holde den globale temperaturstigning under to grader. Og helst ikke mere end halvanden grad.

Kritikerne har tvivlet stærkt på, at det kunne lade sig gøre.

- De fleste forskere har jo sagt, at det i praksis er nærmest umuligt at holde halvanden grad. Men i rapporten fastholder de, at det kan lade sig gøre, siger Jesper Theilgaard.

Det er dog et spinkelt håb.

FN's Klimapanel opsætter nogle meget skarpe betingelser for, at det overhovedet er teoretisk muligt. Det vil kræve en enorm politisk vilje og prioriteringer.

- Der skal virkelig til at ske noget, hvis det her overhovedet skal have sin gang på jord, siger Jesper Theilgaard.

Samtidig vil det også kræve, at landene skal finde nogle måder at trække C02 ud af atmosfæren på.

- Der er forskellige tekniske løsninger, men de er alle på forsøgsstadiet. Så i dag er det slet ikke muligt at gøre i det omfang, som skal til, siger Jesper Theilgaard.

2. En halv grad gør enorm forskel

Det gør en enorm forskel, hvis temperaturen stiger med bare en halv grad.

Så hvis det ikke lykkes at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader, og den stiger med 2,0 grader, kan det få alvorlige følger, som der står i rapporten.

- Der er for eksempel tab af økosystemer. Og det er jo allerede begyndt, men det vil eskalere i enorm grad, hvis vi når op på to grader, siger Jesper Theilgaard.

Der er koralrev, som vil gå tabt. Dyrearter, som får ringere livsvilkår og uddør. Der vil komme mere tørke og ekstrem nedbør samt mere alvorlige tropiske storme på den nordlige halvkugle og i Asien.

Udviklingen kan standses, men det skal gå stærkt.

- Man opererer med årstal, som hedder 2030 og 2050, så det er jo en virkelig kort tidshorisont, siger Jesper Theilgaard.

Blandt andet vil løsningen være, at kul skal fuldstændig udfases inden 2050. Et globalt stop for kul.

- Det vil så også kræve, at investeringerne i vedvarende energikilder skal intensiveres tilsvarende, siger Jesper Theilgaard.

3. Der skal mere til end Paris-aftalen

Der var stor glæde blandt de 195 lande, som underskrev Paris-aftalen i 2015. Man var enige om at reducere udledningen af C02, rige lande skal give økonomisk støtte til de fattige, og alle lande skal løbende justere deres klimapolitik, så den gennemsnitlige globale temperatur ikke stiger mere end to grader.

En del af aftalen var også, at man bad FN's Klimapanel, IPCC, om at lave en rapport, som analyserer konsekvenserne af en temperaturstigning på halvanden grad.

Det er den, der nu er kommet. Og her er konklusionen klar, fortæller Jesper Theilgaard:

- Der står specifikt, at Paris-aftalen slet ikke er nok. Man kan ikke bare sige, at vi jo har den aftale, og så er det fint.

- Den her rapport er jo bestilt af de samme lande, som har underskrevet Paris-aftalen. Så man må selvfølgelig have en forventning om, at de lande og deres politikere tager action på rapporten, siger Jesper Theilgaard.

Samtidig lægger klimarapporten op til den næste klimakonference, COP24, som begynder i Polen den 3. december.

- Det har hele tiden ligget i kortene, at rapporten skulle bruges til de forhandlinger, og at COP24 skulle tage hensyn til dem, siger Jesper Theilgaard.

4. Tre linjer om science fiction

Endelig peger Jesper Theilgaard på, at der dybt nede i rapporten står tre linjer, som er værd at lægge mærke til.

De handler om det såkaldte geo-engineering, der måske lyder som science-fiction. Geo-engineering kaldes også for klima-engineering, og det er teknologiske indgreb, som man laver i klodens klimasystem for at mindske klimaforandringerne. Der er mange modeller, og de er alle på tegnebrættet.

Det er løsninger, hvor man med enorme spejle i rummet eller aerosoler, der slippes løs i stratosfæren, vil lave et solskjold, som reflekterer og sender solens stråler væk fra Jorden, der så bliver mindre opvarmet.

- Det kan være effektfuldt, men det giver enorme usikkerheder og betydelige risici. Så det advarer man mod, siger Jesper Theilgaard.

- Jeg er fuldstændig enig i den advarsel. Hvem skal for eksempel styre det, for der går jo storpolitik og geopolitiske hensyn i, hvem der skal styre spejlene over hvilke regioner. Og har man først etableret spejlene, har man også forpligtet sig til at fortsætte med dem, siger Jesper Theilgaard.