Første gang: Britisk forsøgsanlæg suger CO2 ud af kraftværkets røg

Pilotprojekt er lykkedes med at hive kuldioxid ud af røg fra biomasse.

I årevis er drømmen om at kunne fjerne CO2 fra kraftværkers røg forblevet en drøm. Milliarder af kroner er endt i ingenting.

Men nu har det gigantiske britiske kul- og biomasse kraftværk Drax, som det første i verden, med succes opsuget og lagret CO2 fra biomasse.

Ifølge lektor ved DTU Kemiteknik Philip Fosbøl, beviser pilotprojektet, at teknologien er ved at være moden.

- Teknologien eksisterer nu. Den kan selvfølgelig optimeres, men er relativt nem at skalere op allerede, siger han.

- Vi skal snart gøre det samme på dansk jord.

Nøgleteknologi for CO2-neutrale planer

Teknologien er en af grundstenene i mange europæiske landes forsøg på at blive CO2 neutrale.

Paris-aftalen, som forpligter mange af FN’s medlemslande til at reducere CO2-udledningen, har også indskrevet mulighederne for at optage CO2. Faktisk kalder FN’s klimapanel det for en ”vigtig mulighed for at opnå målene”.

Hvis vi skal nå målene for nul-udledning af drivhusgasser inden 2050, skal vi snart igang med at hive CO2 ud af atmosfæren - de såkaldte negative emissioner.

Og netop det har det britiske forsøgsanlæg demonstreret.

Ved at brænde træpiller fra bæredygtig skov, som har opsuget CO2 fra atmosfæren - og derefter lagre CO2'en - opnår man i teorien et minus.

Teknologien BECCS (Bio Energy Carbon Capture and Storage) handler om at gemme CO2 fra afbrændt biomasse, der har suget CO2 ud af atmosfæren. På den måde ender man i teorien med et negativt CO2-regnskab. (© DR Viden/ Ingeborg Munk Toft)

Et lille skridt på vejen

Teknologien kaldes også BECCS - Biomass Emissions Carbon Capture and Storage. Og den har været udsat for en del kritik. Blandt andet, at den betyder fælding af skov til fordel for plantager.

I teorien kan metoden også bruges til at lagre CO2 fra afbrændt affald og plastik og restprodukter fra landbruget.

Indtil videre er det dog små mængder, der er tale om. Forsøgsanlægget i England kan kun trække et ton CO2 ud af røgen om dagen.

I 2017 genererede Drax-kraftværket næsten 20 millioner tons CO2 - to tredjedele af det fra afbrændring af biomasse.

Men det er et skridt på vejen, mener Philip Fosbøl. De vigtigste tekniske udfordringer er løst.

- Vi byggede de første moderne vindmøller i 1980'erne. Teknikken var løst dengang. Men der er altså sket en rivende udvikling siden. Det samme skal den her teknologi igennem, siger han.

- Men det kræver støtte og incitamenter. For det tager 40 år, før man kan tjene penge på det. Sådan var det med vind.

Afgørende for regeringen

Opsugning og lagring af CO2 fra biomasse spiller en stor rolle i regeringens plan for klimaet.

Da Energi- Forsyning- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) bliver præsenteret for resultatet i Storbritannien, er han også begejstret.

- Det er for mig at se, rigtigt gode nyheder fra England. Det er noget af det, vi efterspørger, og som der over hele verden er en efterspørgsel efter - lagring af CO2, siger han.

Men hvad så med Danmark? Hvordan kommer vi igang?

Ifølge ministeren når vi ikke vores CO2-mål om at være klimaneutrale i 2050 uden at bruge lagring. Derfor ønsker regeringen, at vi satser på teknologien.

- Derfor er jeg også ret optaget af det, der er sket i England. Det viser nogle spændende perspektiver, siger han.

- Det er mega dyrt det her. Og derfor er det også godt, at vi afsætter de 100 millioner kroner på forskning i det. Men heldigvis er det ikke alene Danmark, der forsker i det.

Vindenergi-sektoren er vokset fra nogle få vindmøller til enorme havmølleparker - blandt andet ved hjælp af statsstøtte. (Foto: CHRISTIAN CHARISIUS © Scanpix)

Danske millioner er peanuts

100 millioner kroner rækker ikke langt i den her sammenhæng.

Ifølge en artikel i EU Observer fra 2017 har EU de seneste 10-12 år postet mellem 600 millioner og 1,5 milliarder Euro i pilotprojekter - uden nogen succes.

Faktisk er samtlige pilotprojekter lukket i mellemtiden. Enten fordi teknologien ikke virkede, eller fordi investorerne trak sig.

De nye resultatet på Drax i England er undtagelsen.

Philip Fosbøl fra DTU mener, at der skal incitamentstrukturer til.

- Jeg bukker og takker som forsker. Det er et kærkomment første skridt, siger han.

- I forskningssammenhæng kan man sagtens komme langt med 100 mio. kroner. Men vi kommer ikke til at løse alle Danmarks CO2 problemer, det skal der helt andre ressourcer til.

Kræver støtteordning ligesom vindenergi

Han sammenligner igen problematikken med, hvordan vindsektoren så ud i begyndelsen, og efterspørger en lignende ordning, som er blevet brugt til at styrke den gennem årene.

- Jeg ved ikke hvor meget PSO-ordningen har leveret til grønne teknologier, men det er milliarder, siger Philip Fosbøl.

- Noget lignende skal der til her.

Energi- Forsyning- og Klimaminsteren ser et meget stort virksomheds-vækstpotentiale i teknologien og vil derfor gerne i dialog med virksomheder, der har fokus på området. Men udover de konkrete 100 millioner, er han meget vævende.

Amager Bakke, med skibakke på toppen, er Amager Ressourcecenters kronjuvel. Selskabet håber at kunne opsuge CO2 fra affaldsrøgen engang i fremtiden. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi kan starte på Amager

Et muligt sted at starte et pilotprojekt i Danmark er på Amager Ressourcecenter, også kaldet ARC, som tager sig af affaldet fra fem kommuner i Københavnsområdet - og brænder de dele af affaldet, der ikke kan genbruges.

Det kan på sigt også bidrage til negativ udledning, hvis CO2'en fra afbrændingen indsamles og lagres eller omdannes.

Jakob Simonsen, direktør for ARC, er meget interesseret i teknologien. Han forklarer, at ARC er i fuld gang med at undersøge, om de kan fange og udnytte CO2'en fra deres røg.

- Men det at fange CO2 og omdanne den vil bestemt ikke være gratis. Og skal vi udvikle sådan en metode, vil det være en kæmpe hjælp med nogle incitamentstrukturer, der kan bære den vej, siger han.

- Men vi har egentlig sat os for, at vi vil gøre det lige meget hvad. Men vi har stadig ikke overblik over, hvad det kommer til at koste.

Jakob Simonsen medgiver dog, at kommer der ikke en støtteordning, ender prisen hos borgerne i København.

Jakob Simonsen starter med at tage fat i de engelske eksperter fra Drax, som kommer på besøg på Amager i næste måned.

Luftkasteller eller konkrete planer?

Regeringens plan for CO2-neutralitet hviler på, at metoden med at opsuge CO2 fra atmosfæren - enten direkte eller indirekte - virker.

Det vil tiden vise om den gør. På trods af den succesfulde test på Drax, er der kritikere, som mener, at løbet for længst er kørt for teknologien. I stedet mener de, at vi bør satse på at reducere udledningerne langt hurtigere.

Under alle omstændigheder er der meget lang vej, før teknologien kan udrulles i Danmark. Og mens industrien venter på støtteordninger, er der tiltag på vej, der peger den anden vej.

Første april i år bortfalder "Støtte til biomassebaseret elproduktion", og dermed forsvinder endnu et incitament for industrien til at gå igang.

Til spørgsmålet om hvornår vi ser det første anlæg til opsugning af CO2 i Danmark, svarer Energi- Forsyning- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt:

- Jeg tror, det er svært at sætte en dato på, men regeringen har viljen, og det er også det, der er årsagen til at vi prioriterer 100 millioner kroner til forskning i optag og lagring af CO2.

Facebook
Twitter