Forsker: 'Hvis plastik blev opfundet i dag, ville det ikke blive tilladt'

Plastik overholder ikke EU’s regler for kemikalier. Men det er for sent at forbyde nu.

EU har vedtaget, at en række former for engangsplastikting bliver forbudt i år. Heriblandt sugerør og engangsbestik. (Foto: Rights Managed © Ardea Picture Library/Ritzau Scanpix)

Det vrimler med plastikaffald i havene og mange steder i naturen.

Affaldet er et kæmpe miljøproblem, der blandt andet går udover havdyr, som enten spiser mikroplastik eller sidder fast i større stykker plastik.

På trods af miljøproblemerne er plastik ikke forbudt i dag. Men det burde det egentlig være, mener Yvonne Shashoua, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet.

- Plastik overholder ikke EU’s regler for kemikalier. Det er ikke forbudt, da det ikke bliver betragtet som kemikalier i lovgivningen, siger hun og fortsætter:

- Hvis det blev opfundet i dag, var det nok ikke blevet tilladt.

Yvonne Shashoua er en af forfatterne bag en ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Nature, hvor budskabet blandt andet er, at plastik ikke overholder EU’s retningslinjer for kemikalier, men både er sundheds- og miljøskadeligt.

- Når du for eksempel køber acetone (bruges til at fjerne pletter, for eksempel fra neglelak, red.), er der en del regler og vejledning i lovgivningen omkring, hvor farligt det er for miljøet og for os mennesker, siger hun.

- Det er der ikke, når du køber almindelige plastikprodukter, selvom det også er skadeligt, fortsætter hun.

For sent at forbyde nu

Selvom vi ved, at plastik er miljøskadeligt, kan vi i dag ikke undvære det, forklarer Yvonne Shashoua:

- Problemet er, at det er for sent at forbyde materialet nu. Plastik har en afgørende betydning inden for forskellige områder som blandt andet sundhedssektoren. Her bliver det for eksempel brugt til mundbind, stomiposer, gummihandsker og kanyler, siger hun.

- Uden plastik var vi formentlig heller ikke kommet til Månen. Der er nemlig plastikdele i rumdragter, som ikke bare sådan kan erstattes med for eksempel stål og glas, fortsætter Yvonne Shashoua.

Men ud fra et miljø- og sundhedsfagligt synspunkt er det ifølge Yvonne Shashoua vigtigt, at vi gør noget ved vores forbrug.

- Plastik er en blanding af forskellige kemikalier. Det skaber en cocktaileffekt, der kan være sundhedsskadelig for os mennesker, siger hun.

Plastik kom under radaren

Der er en del lovgivning i EU, der regulerer plastik, og reguleringen af materialet er i det hele taget meget kompliceret.

Men en af de vigtigste er kemikalielovgivningen REACH, som blev vedtaget i 2007. Den sikrer, at kemikalier i materialer bruges forsvarligt og skader sundhed og miljø minimalt.

Inden lovgivningen var det udelukkende op til myndighederne at bevise, at et stof var skadeligt, før det kunne blive reguleret. En proces, som tog meget langt tid.

Med REACH blev der indført krav om, at industrien selv skulle levere de data, myndighederne skulle bruge til at undersøger materialer. Industrien skulle altså nu selv stå for en stor del af arbejdet.

- Lovgivningen stillede store krav til industrien om at levere data og test af materialer. Det var der meget modstand omkring, siger Kristian Syberg.

Hvert år udledes omkring 8 milioner tons affald i verdenshavene ifølge en undersøgelse fra University of Georgia fra 2015. Det svarer til en lastbil fuld af plastik bliver tømt ud i havet hvert eneste minut (Kilde: Plasticchange.dk). Her ses en strand i Mumbai i Indien. (Foto: Hemanshi Kamani © Ritzau Scanpix)

Han er lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og også en af forfatterne på den nye undersøgelse.

Den store modstand førte til, at nogle af kravene blev reduceret - blandt andet kravene til polymer, som er det stof, størstedelen af plastik består af.

- De reducerede krav betød, at plastik kom under radaren som kemikalie. Det var før, der kom al den her opmærksomhed på, hvor skadeligt plastik er, siger Kristian Syberg.

Han er usikker på, om han er enig i, at plastik ville blive helt forbudt, hvis det blev opfundet i dag.

- Men der vil helt sikkert være en række af de produkter, som bliver lavet af plastik, vi ikke ville lave, siger Kristian Syberg og fortsætter:

- Det er især ét kriterium i lovgivningen, som plastik ikke opfylder. Det handler om, hvor lang tid der går, før det nedbrydes ude i miljøet.

Vi skal se plastik som noget dyrt

EU har vedtaget, at en række former for engangsplastikting, heriblandt sugerør og engangsbestik, bliver forbudt i 2021. Initiativet skal reducere mægden af engangsprodukter i plastik, som blandt andet ender i verdenshavene.

Det er et skridt i den rigtige retning, mener Yvonne Shashoua:

- Selvom vi ikke kan forbyde plastik, kan vi kigge på, om vi fremover kan begrænse vores anvendelse af plastik, siger hun.

- Vi skal begynde at behandle vores plastik, som var det et dyrt materiale, fortsætter Yvonne Shashoua.

I hendes forskning forsøger hun at blive klogere på, hvordan plastik nedbrydes. Hun er interesseret i at vide, hvordan Nationalmuseet bedst kan bevare historiske plastik-genstande.

- På museet er vi interesseret i at forlænge plastikkens levetid. I naturen handler det om at komme af med plastikken. Men forskningen er den samme. Vi skal blive klogere på, hvor lang tid det tager for plastik at blive nedbrudt, siger hun.

Håbet er at kunne skabe nye plastiktyper, der for eksempel accelererer nedbrydnings-tempoet, så de bittesmå plastikstykker til sidst forsvinder.

- Det kan også være det modsatte. Altså at bremse tempoet, så plastikket ikke bliver til små stykker for hurtigt. Det er nemlig nemmere at samle store stykker plastik op end små stykker, siger Yvonne Shashoua.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk