Forskere advarer mod forurening fra milliarder af mundbind: ’Det er en tikkende plastikbombe’

Verden over bruger vi millioner af mundbind hvert eneste minut, og de kan gøre stor skade, hvis de ender i naturen.

I Danmark er vi generelt gode til at smide vores mundbind i skraldespanden, men alligevel er det ikke alle, som ender det rigtige sted. Andre steder i verden er situationen med mundbind anderledes kaotisk, og det kan blive en stor udfordring for miljøet, frygter eksperter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Vi har dem på i busserne. Vi har dem på i supermarkedet. Vi har dem på, når vi skal til frisør.

Mundbind er blevet fast inventar i vores hverdag, og rigtig mange af os bruger de blå engangsmundbind, som skal smides ud, så snart man er færdig med at have dem på.

Vi beskytter os selv – og hinanden – når vi har mundbindene på, men vi risikerer at glemme at passe på miljøet og vores natur, advarer forskere.

En af dem er Elvis Genbo Xu, som er lektor i miljøtoksikologi på Biologisk Institut på SDU.

I en artikel i et miljøtidsskrift redegør han for det enorme forbrug af engangsmundbind, som risikerer at blive et nyt plastikmareridt verden over.

- Det anslås, at vi hvert eneste minut smider tre millioner mundbind ud på verdensplan, som bliver brugt til at beskytte os selv mod coronavirus. Mange af mundbindene er lavet af plastik, som er meget svært at nedbryde i naturen, og vi risikerer at skabe et stort miljøproblem, hvis de fortsat ender de forkerte steder, siger Elvis Genbo Xu.

Mundbind bliver nogle steder smidt på gader og i naturen. (Foto: Kim Matthai Leland)

Mange steder ender mundbindene i vejkanten, i overfyldte skraldespande eller i havet.

Både her i Danmark og i udlandet.

Plastikken, som mundbindene er lavet af, kan potentielt ende med at gøre stor skade på miljøet.

Det siger Patrik Fauser fra Aarhus Universitet, som er seniorforsker i mikroplasts effekt på havmiljøet.

- Plastik er menneskeskabt og nedbrydes meget langsomt i naturen. Med tiden bliver det slået i mindre stykker, og når det er blevet til mikroplast, kan det optages i fødekæden, når dyrene i havet spiser det. Når vi spiser fisk, kommer plastikken også ned i maverne på os mennesker, og det er forbundet med en række kemikalier, som kan være sundhedsskadelige, siger han.

Milliarder af mundbind

Siden coronapandemien tog et jerngreb om verden sidste år, har mundbind været et af de mest anvendte våben i kampen mod det smitsomme virus.

Forskere fra Portugal og Canada anslog sidste år, at der på globalt plan bliver brugt tre millioner mundbind i minuttet under pandemien.

På en måned svarer det til svimlende 129 milliarder stykker mundbeklædning

Med den mængde mundbind i spil er det en tæt på umulig opgave at undgå forurening af naturen, frygter Elvis Genbo Xu.

- Selv her i Danmark, hvor vi er enormt gode til at sortere vores affald, har jeg lavet flere observationer af mundbind, som ender med at ligge i vejkanten, i skoven, i havnen eller på jorden foran en overfyldt skraldespand. I mange andre lande står det mærkbart værre til, og det risikerer at blive et kæmpe problem, siger han.

Et af de steder, hvor en stor del af mundbindene risikerer at ende, er i verdenshavene. Her ses mundbind og plastikhandsker flyde i middelhavet ud for Beirut i Libanon. (Foto: IBRAHIM CHALHOUB)

Kan forværre et i forvejen stort plastikproblem

At plastikaffald udgør et stort problem for miljøet, er ikke noget nyt.

Interesseorganisationer som WWF estimerer, at otte millioner ton plastik ender i havet hvert år. Det er 15 ton i minuttet.

Mængden af mundbind, som risikerer at ende i naturen, kan give en stor ekstra regning for miljøet, fortæller Patrik Fauser.

- Plastikforurening er en kæmpestor udfordring i forvejen, og milliarder af mundbind i naturen vil helt sikkert gøre en svær situation endnu mere uoverskuelig, siger han.

En rapport fra organisationen OceanAsia anslår, at mere end 1,5 milliard mundbind endte i havene sidste år.

Mundbindene kan gøre skade på havets dyr, som kan vikles ind i stropperne eller kløjes i mundbindene, hvis de prøver at spise dem.

Bølger, sol og vind vil med tiden få mundbindene til at dele sig og blive til mindre plastikpartikler. Mikroplast og nanoplast.

Men selvom vi ikke længere kan se plastikstykkerne med det blotte øje, betyder det ikke, at problemet er forsvundet, fortæller Elvis Genbo Xu.

- De små plastikpartikler har en træls evne til at ”suge” andre kemikalier og giftstoffer til sig. På den måde bliver det en cocktail, vi ikke skal have ind i kosten. Hverken hos fisk eller mennesker, siger han.

I nogle danske kommuner er der stillet skraldespande op, som specifikt er til mundbind, så de ikke ender de forkerte steder. Her ses et eksempel i Aarhus. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Vi kender ikke omfanget endnu

Der er endnu ikke lavet tilstrækkelig forskning på området til, at vi kan skabe et overblik over problemet med mundbind, som ender i naturen.

Men antallet af mundbind er alene grund nok til, at vi skal fokusere på problemet, mener Patrik Fauser.

- Vores forbrug af mundbind under pandemien når op på nogle helt utrolige tal. Vi har været fuldt fokuserede på det sundhedsmæssige aspekt, og i processen virker det til, at vi har glemt en mulig bagside af medaljen. Det kan blive en stor udfordring for miljøet, siger han.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvor slemt det reelt ser ud med mundbind i naturen.

Samtidig skal vi undersøge, hvad der sker med mundbindene, når de ender det forkerte sted, siger Patrik Fauser.

- Vi bliver nødt til at kigge på, hvad der sker med mundbindene, når de ender i havet eller på skovbunden. Vi skal vide, hvor hurtigt de omdannes til mikroplast af vind og vejr, og hvilke kemikalier de indeholder.

Den holdning deler Elvis Genbo Xu, som opfordrer andre forskere til også at få øjnene op for problemet.

- Det er meget vigtigt, at vi kommer i gang med at undersøge problemet nærmere med det samme. Lige nu kender vi slet ikke det fulde omfang, men jeg frygter, at det kan blive en ny forurenings-katastrofe, siger han - og foreslår selvstændige skraldespande til mundbind som en mulig løsning på miljøproblemet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk