Forskere advarer om klimakollaps: Vi er ved at overskride grænsen på ni vigtige områder

Vi er så tæt på ni såkaldte 'tipping points', at udviklingen kan blive umulig at vende, argumenterer forskere.

Indlandsisen ved Grønland og Havisen i Arktis er blandt ni punkter, som kan være ved at 'tippe over', skriver forskere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Tabet af regnskoven i Amazonas og havisen i Arktis kan være ved at nå ’point of no return’ - det punkt, hvor en udvikling ikke længere kan vendes.

Sådan lyder det fra en række klimaforskere i en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature.

De advarer om, at vi kan være ved at nå ni såkaldte ’tipping points’, og havisen og regnskoven er blandt de ni.

Havisens udbredelse har været på støt tilbagegang i de knap 40 år, vi har overvåget den. Og man frygter, at regnskoven ikke længere producerer nok regn til at vedligeholde sig selv. Begge dele skyldes klimaforandringer.

- Når vi kigger tilbage i Jordens historie, så ved vi, at der har været perioder, hvor der for eksempel ikke har været is på Grønland, mens der har været perioder, hvor der har været is, siger Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og en af forskerne bag kommentaren.

- Og når vi går fra én tilstand til en anden, så siger, at vi krydser et ’tipping point’, fortsætter Katherine Richardson.

De ni ’tipping points’ er en del af flere 'tipping points', som er udarbejdet af det Internationale Klimapanel, IPCC, for to årtier siden.

Forskerne skriver, at de ni ’tipping points’ nu er aktive. Det betyder, at de kan være tæt på at tippe. Vi befinder os altså i nødstilstand, der kræver handling så hurtigt som muligt ifølge forskerne.

Udmeldingen er baseret på data fra de seneste IPCC-rapporter, forklarer Katherine Richardson.

- Over de seneste 20 år har vi kunnet indsamle data, hvor vi for eksempel kan se, at isen i Grønland smelter med rekordfart. Og vi kan se, at permafrosten er ved at smelte. Så vi ved, at der sker ændringer, og det går i den forkerte retning, siger hun.

Katherine Richardson understreger dog, at der er usikkerheder omkring, hvor slemt det står til i de enkelte punkter, da det er meget komplekst at regne på.

- Vi er ikke videnskabeligt klædt på til at kunne sige, at nu tipper de. Men vi kan se, at der sker drastiske ændringer. Og nogle forskere mener faktisk, at vi muligvis allerede har overskredet nogle punkter. Det gælder for eksempel det vestlige antarktiske isark. Men der er stadig uenighed om det, siger hun.

Forskere har længe råbt op om, at korallerne i verdens største koralrev, Great Barrier Reef, bliver blege og på sigt dør. I artiklen fra Nature nævner forskerne koralrev, som et såkaldt 'tipping point', der er aktivt. (© Scanpix)

Forsker er enig langt hen ad vejen

Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har læst kommentaren i Nature.

- Man skal selvfølgelig huske på, at det her er en kommentar, og derfor repræsenterer den ikke et egentlig videnskabeligt arbejde, siger Jens Hesselbjerg Christensen og fortsætter:

- Men de fremhæver nogle argumenter fra forskellige steder. Formålet er måske at provokere lidt, men selvfølgelig på en videnskabelig måde.

Jens Hesselbjerg Christensen er langt hen ad vejen enig med forskerne bag kommentaren. Men der er dog nogle punkter, hvor han er uenig.

- For eksempel spekulerer man i, at hvis permafrosten tør, så kommer der en masse metan ud, og det fører til en ekstra stærk drivhuseffekt. Og det er faktisk ikke dokumenteret, at det tidligere har fundet sted. Så det er et område, hvor vi ved for lidt, siger han.

- Noget andet er cirkulationen i Atlanterhavet. Det drejer dybest set om, at vi kan få lokal afkøling i stedet for opvarmning. Men der er ikke meget, der tyder på, at vi skal tage det i betragtning. Men sådan er det med de her ’tipping points'. De er ikke alle sammen sikre på den måde, at der er videnskabelig overensstemmelse hele vejen rundt, fortsætter Jens Hesselbjerg Christensen.

Han er til gengæld enig i det overordnede budskab.

- Jeg er enig i, at det er vigtigt at fortælle verden, at det er nu, vi skal gøre noget. Der er nemlig ikke mere tid. Og det er jo egentlig det, der er deres budskab, siger han.

Et kort over de ni tipping points

Ikke nok dokumentation

Den videnskabelige kommentar kommer en uge før FN's klimamøde COP25 i Madrid.

I kommentaren gør forskerne opmærksomme på, at nogle økonomer peger på, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må overstige tre grader.

Målet er baseret på cost-benefit-analyser, hvor man vurderer omkostningerne ved at nedbringe drivhusgasser og gevinsterne ved at mindske klimaeffekten.

Men når ni ’tipping points’ er aktive, er de tre grader slet ikke ambitiøst nok, skriver forskerne. I hvert fald ikke, hvis vi skal undgå uoprettelig skade. De anbefaler derfor, at opvarmningen ikke overstiger 1,5 grader.

Professor Kirsten Halsnæs, der forsker i klima og beskæftiger sig med klimapåvirkninger og reduktion af drivhusgasser på Danmarks Tekniske Universitet, finder artiklen interessant.

Men hun mener, at henvendelserne til IPCC-rapporterne er uklare. Og så er der ikke nok dokumentation for, hvordan vi i praksis kan reducere vores drivhusgasser så hurtigt som nødvendig rent økonomisk.

- Problemet er, at det er meget svært at se, hvordan man kan få hele verden til hurtigt at træffe beslutninger, som der kræves for at nå 1,5 grader-målet. IPCC-rapportene har ikke detaljer om, hvordan det opnås i praksis, og hvad det ville koste. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt international litteratur på området, siger hun.