Forskere: Amazonas træer kan ikke redde os fra klimakrisen - som vi ellers håbede

Klimamodeller går ud fra, at regnskov vil opsuge store mængder CO2 i fremtiden - men måske tager de fejl.

Træer bliver ofte udråbt til mirakelkuren på klimaforandringerne. FN's klimapanel IPCC forudser da også, at Amazonas vil opsuge omkring en fjerdedel af den CO2, der udledes fra fossile brændsler.

Problemet er bare, at vi ikke kan vide, om regnskoven overhovedet er i stand til det.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra ti lande under ledelse af Technische Universität München (TUM).

Forskernes avancerede modeller viser, at der er klare grænser for regnskovenes vækst - og dermed deres CO2-optag. Væksten begrænses nemlig af hvor meget næring, der er i jorden.

Og den er der meget lidt af i store dele af Amazonas.

CO2-optaget i regnskove kan falde i fremtiden

Indtil videre er klimamodellerne gået udfra, at skovenes kapacitet for at opsuge CO2, vil forblive konstant i fremtiden. Men det er en fejl.

- Der er ikke på noget tidspunkt fundet bevis for det. Det er helt sikkert muligt, at kapaciteten for at opsuge CO2 i stedet vil falde, siger Dr. Karin Fleischer fra TUM i en pressemeddelelse.

Ifølge hende er de nuværende modeller for hvordan fremtidens økosystemer vil udvikle sig, baseret på tempererede landområder, som dem vi har i Danmark.

Men de tager ikke højde for, at der for eksempel er store områder af Amazonas, som er meget fattigt på næringsstoffer som fosfor.

Kan betyde varmere klima, hurtigere

For at undersøge hvordan regnskoven vil reagere på stigende mængder CO2 i atmosfæren, simulerede forskerne de næste 15 års regnskovs-vækst.

Konklusionen i deres model er klar. Regnskovene kan kun opsuge CO2, hvis der er tilstrækkeligt fosfor i jorden. Er der ikke det, falder evnen til at opsuge CO2 med mellem 50 og 100 procent.

- Det betyder, at regnskovene allerede har nået grænsen og ikke vil være i stand til at opsuge mere CO2-udledning fra os mennesker. Hvis det er tilfældet, vil Jordens klima blive varmere langt hurtigere end vi tror i dag, siger Dr. Karin Fleischer.

Forskerne vil nu medtage den nye viden i en række eksperimenter under projektet AmazonFACE, hvor de vil udsætte træer i Amazonas for øgede mængder CO2, for at forbedre deres modeller.

Karin Fleischer (th) og hendes kollega Sabrina Garcia fra Instituto Nacional de Pesquisas da Amazônia i Brasilien, analyserer prøver i Amazonas. (Foto: JOAO MARCOS ROSA/NITRO © (c)nitroimagens)

Uden næringsstoffer ingen nye træer

Lektor ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet, Jesper Riis Christiansen, er ikke overrasket over forskernes konklusioner:

- Fosfor findes i meget mindre mængder i tropiske jorde. De har været udsat for forvitring og udvaskning af næringsstoffer i millioner af år og har derfor ikke så meget næring bundet i jorden, som her på vores breddegrader, hvor jorden er meget yngre, siger han og fortsætter.

- Er der ingen eller meget få næringsstoffer, kan træerne ikke vokse hurtigt og opsuge ligeså meget CO2.

Den feedback effekt er ifølge Jesper Riis Christiansen ikke særligt godt underbygget i de økosystemmodeller man bruger på globalt plan.

- Der er næringsstoffer nok til at holde regnskoven kørende - men måske ikke til at booste væksten, når der tilføres mere CO2 i atmosfæren, siger han og fortsætter:

- Og det er ikke medtaget, i de beregninger vi normalt bruger i forhold til CO2-optag. Det er interessant og vigtigt, at forskerne nu er i stand til at beregne disse vekselvirkninger mellem jord og planter på stor skala, såsom Amazonas.

Regnskove er lukkede økosystemer

At regnskovsjord er næringsfattigt virker måske ulogisk, når skovene umiddelbart myldrer med store træer og masser af liv. Men det er fordi skovene er et lukket økosystem, hvor alt bliver udnyttet cyklisk, forklarer Jesper Riis Christiansen.

- Lige så snart du har dyr og planter og andet materiale, der dør, omsættes næringsstofferne deri lynhurtigt i regnskoven, siger han.

- Træernes rødder er ovenpå, eller tæt på overfladen for at kunne optage næringsstofferne hurtigt.

Derfor er det også meget farligt at fælde regnskoven. For vi mennesker kan ikke bare genoprette den igen. Vi har ifølge Jesper Riis Christiansen alt for lidt viden om, hvad der sker når man fælder skov - og om hvor lang tid den er, om at komme tilbage.

- Fældning af regnskoven, for at dyrke landbrug, resulterer i tab af stort set alle næringsstofferne, da disse findes ovenpå jorden. Bagefter kan jorden i sig selv ikke understøtte landbrugsdriften, da puljen af næringsstoffer naturligt er lav, siger han.

Danske skove kan mangle vand

Men hvad så med skove i vores egen del af verden?

Vi har ikke de samme problemer med for få næringsstoffer herhjemme - vi har tværtimod ofte for mange - for eksempel kvælstof. Men ifølge Jesper Riis Christiansen har skove i Danmark og andre tempererede områder, sine egne begrænsninger.

- Sidste sommer viste jo hvordan adgangen til vand kan blive en begrænsning, siger han.

- Men for danske skove er det også svært at sige præcist hvor meget mere biomasse, der kommer til fordi vi øger indholdet af CO2 i atmosfæren.

Det forsøger han og andre forskere nu at finde ud af ved at se på udviklingen af forsøgsskove. Men de bedste er kun omkring 20 år gamle - og det er alt for kort tid til at sige noget afgørende, forklarer han.

Selvom vi har undersøgt skovenes CO2-optag i for kort tid til at sige noget sikkert, tager det til gengæld måske alt for lang tid at undersøge det ordentligt - hvis vi skal nå at gøre noget ved klimaforandringerne.

Undersøgelsen blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Geoscience i sidste uge.