Forskere: En atomkrig mellem Pakistan og Indien kan koste 125 millioner liv

Sandsynligheden for en atomkrig er dog meget lille, siger dansk forsker.

Den globale temperatur kan falde med to til fem grader ved en atomkrig mellem Pakistan og Indien, og det kan føre til hungersnød, vurderer forskere. (© ColourBox)

Det kan blive en global katastrofe, hvis der opstår en atomkrig mellem Pakistan og Indien.

Krigen kan nemlig koste millioner af menneskeliv, skabe et midlertidigt koldere klima og føre til hungersnød.

Sådan lyder den dystre vurdering fra forskere på University of Colorado i USA. De har undersøgt, hvad en krig mellem de to atommagter kan få af konsekvenser.

Siden 1947 har nabolandene skændtes om området Kashmir, der ligger i den vestlige del af Himalaya. I år er konflikten eskaleret og har blandt andet ført til bombetogter i Pakistans del af Kashmir.

Både Pakistan og Indien ligger inde med cirka 300 atomvåben tilsammen. Og det forventes, at tallet vil stige til cirka 400 i 2025, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Vi skal dog ikke frygte, at situationen kommer ud af kontrol og bliver til en atomkrig. Det forklarer David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og blandt andet forsker i pakistansk sikkerhedspolitik:

- Begge lande ved godt, at hvis de først bruger de atomvåben offensivt, så vil det også medføre hel eller delvis selvdestruktion. Så sikkerhedssystemerne på begge sider er designet til at undgå at komme i sådan en situation, siger han og fortsætter:

- De har atomvåben for at afskrække i forbindelse med en militærinvasion fra modparten. Med andre ord er deres atomvåben defensive af natur, ligesom vi kender det fra den kolde krig. Så jeg vil mene, at brugen af atomvåben er meget langt nede på listen over militære muligheder, hvis det overhovedet er på listen, fortsætter David Vestenskov.

Usikkert hvor skadelige våbnene er

De amerikanske forskere har kigget på forskellige faktorer for at vurdere konsekvenserne af en hypotetisk krig. Blandt andet har de brugt computersimuleringer af jordens atmosfære fra atombomberne i Hiroshima og Nagasaki i Japan i 1945.

I den første uge af konflikten vurderer forskerne, at Indien og Pakistan tilsammen kan detonere omkring 250 atomvåben over hinandens byer. Forskerne er usikre på, hvor kraftige våbnene er, da ingen af de to nationer har lavet prøvesprængninger i årtier.

Men de vurderer, at én bombe kan dræbe op mod 700.000 mennesker blandt andet på grund af de efterfølgende brande fra eksplosionen.

Forskerne mener, at krigen sammenlagt kan dræbe 50-125 millioner mennesker.

Et midlertidigt koldere klima

Ud fra computersimuleringer vurderer forskerne også, at temperaturerne på Jorden vil ændre sig markant. Det kan blive to til fem grader koldere, end det er i dag. Krigen vil nemlig sende enorme mængder røg op i atmosfæren, som vil blokere sollyset og forhindre det i at ramme jordoverfladen.

- Der dannes sodpartikler, som bliver løftet højt op i atmosfæren og spredt ud over kloden. Her ligger de som et isolerende lag, så sollyset ikke kan nå ned på jordoverfladen, siger Sofie Lindström, der er seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

- Og det vil få en stor påvirkning på klimaet, som er afhængig af strålerne fra Solen, fortsætter hun.

Sofie Lindström forsker i masseuddøen og klimaændringer i fortiden, særlig dem dannet af store vulkanudbrud.

Hun har kigget på den nye forskning fra USA, hvor forskerne vurderer, at atomkrigen vil føre til en global køling på to til fem grader, som kan vare i flere år.

- Og det er rigtig meget. Man kan sammenligne det en smule med et historisk vulkanudbrud i Laki på Island i 1783-1784. Det sendte også partikler op i atmosfæren, hvilket ledte til cirka 1,3 grader koldere temperaturer på den nordlige halvkugle. Og det førte til øget dødelighed, siger Sofie Lindström.

- Men effekten af sådan et vulkanudbrud er jo meget mindre end effekten af den her hypotetiske atomkrig, som forskerne har kigget på. Så det er skræmmende, fortsætter hun.

Vil føre til hungersnød

Ifølge forskerne vil den lavere temperatur også føre til hungersnød.

- Det er et meget sandsynligt scenarie. Den lave temperatur går nemlig ud over mange af de planter, vi lever af, siger Sofie Lindström og fortsætter:

- Visse planter vil være meget mere følsomme end andre, hvis de får mindre sollys. Og selvom planter kan finde sig i meget, så kan de ikke nå at tilpasse sig, hvis det går for stærkt, fortsætter hun.

Forskerne bag undersøgelsen håber, at deres undersøgelse vil informere folk om konsekvenserne af en atomkrig. Det forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, Brian Toon fra University of Colorado, i pressemeddelelsen.

- Forhåbentlig vil Pakistan og Indien tage det her studie til sig. Men jeg er især bekymret for, at amerikanere ikke er informeret om konsekvenserne af en atomkrig, siger han.

Ifølge David Vestenskov fra Forsvarsakademiet vil sådan en undersøgelse ikke rykke noget hos Pakistan og Indien.

- Jeg tror ikke, det gør en forskel på nogen måde. Landene har været i konflikt med hinanden i så lang tid, at kravet på Kashmir nærmest er blevet dominerende for deres selvforståelse. Og de er udmærket klar over, hvad konsekvensen vil være ved en atomkrig, også for landene selv, hvilket er det afgørende. Føler man sig som stat truet på eksistensen kommer klimaet i anden række

- Men jeg tror, det er vigtigt at forklare, at det ikke bare er tilfældige folk, der kan trykke på en knap. Vi havde givetvis set mange flere krige, hvis ikke det netop var fordi, at landene havde atomvåben, som jo fungerer som afskrækkelse, siger David Vestenskov.