Forskere: Europæernes indtog udryddede så mange indianere, at det bidrog til en lille istid

Millioner af amerikanske indfødte døde under mødet med europæere. Det var med til at starte en mini-istid, viser undersøgelse.

Undersøgelsen er grundig og interessant. Men klimaregnskabet er komplekst, og der er flere årsager til den såkaldte Lille Istid, siger danske forskere. (© Wikimedia Commons/ Karl Bodmer)

De fleste forskere er efterhånden ikke i tvivl om, at vi mennesker i dag påvirker klimaet ved at udlede store mængder CO2.

Men noget tyder på, vi også har spillet en stor rolle i klimaet for 500 år siden.

Før europæerne invaderede Amerika, levede der cirka 60 millioner indfødte. Mellem år 1492 og 1600 blev 90 procent af alle indfødte udslettet på grund af krig og især medbragte sygdomme.

Det vurderer forskere i en ny undersøgelse fra University College i London og University of Leeds.

Den enorme udryddelse af de indfødte fik CO2-niveauet i atmosfæren til at falde markant. Og det var en af årsagerne til, at det blev koldere på den nordlige halvkugle i en periode på flere hundrede år, mener forskerne bag undersøgelsen.

- Det er en spændende undersøgelse. Og de har lavet nogle grundige beregninger af, hvordan CO2 er faldet som følge af, at de her mennesker er døde, siger professor ved Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, Jørgen Peder Steffensen.

- Så det er sådan set meget plausibelt, at det har spillet en rolle. Men man skal huske på, at vi ikke kan forklare alting med CO2, når vi snakker fortidsklima. Det her er kun én blandt flere årsager, fortsætter Jørgen Peder Steffensen.

Flere forklaringer på den Lille Istid

Forskerne bag rapporten henviser til en vis del af en kølig periode, som begyndte engang i 1300-tallet og sluttede omkring 1850. Perioden kaldes den Lille Istid, og forskerne henviser til den koldeste del af den periode, hvilket var omkring år 1500.

Det var en periode med dårlig høst om sommeren og ekstrem kulde om vinteren, hvor floder som Themsen frøs til.

Forskerne har længe diskuteret, hvorfor temperaturen faldt i perioden. Og der er kommet flere forklaringer.

- Der var blandt andet en lavere mængde sollys, fordi solens udledning af energi var lavere i dele af perioden, siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

- Desuden var vindsystemerne svækkede med en svagere vestenvind. Derfor kom der mindre varme med vinden og Golfstrømmen til Europa, fortsætter Marit-Solveig Seidenkrantz.

Forskere har også foreslået, at en periode med øget vulkansk aktivitet har givet flere partikler i atmosfæren, som har afskærmet for solen. Det kan også have medvirket til den Lille Istid.

Christoffer Columbus ankom til Amerika i 1492. Han har siden fået æren for at opdage Amerika på trods af, at der allerede levede mennesker, og at vikingerne havde været forbi inden. (© WikiMedia Commons)

Klimaregnskabet er komplekst

Ifølge de britiske forskere kan udryddelsen af indfødte amerikanere nu tilføjes som en af årsagerne til den koldeste del af den Lille Istid, som startede omkring 1500-tallet.

Udryddelsen efterlod millioner af hektar landbrugsarealer øde, der efterfølgende blev til skove. De nye træer sugede så meget CO2 ud af atmosfæren, at temperaturen faldt med 0,15 grader celsius, skriver forskerne.

- Det er et interessant studie, der kan igangsætte en diskussion, men konklusionerne i artiklen kræver at blive underbygget bedre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Hun forklarer, at klimaregnskabet er mere komplekst end som så. Det spiller for eksempel også ind, hvordan Jordens overflade ser ud. Den såkaldte albedo-effekt, der bestemmer, hvor meget sollyset reflekteres, påvirkes af, om der vokser planter, er muldjord, is eller andet på overfladen.

De mørke blade på træerne optager mere varme, mens en lys jordoverflade med fx is eller sne tilbagekaster solens energi – og det skal man ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz huske, når man kigger på det hele samlet.

Forsker: I dag ser vi et mønsterbrud

Ved at udbore iskerner i Grønland og Antarktis kan forskere se, at der i fortiden har været en meget tæt forbindelse mellem klimaet og drivhusgasser i atmosfæren.

- Det tyder på, at når naturen har været overladt til sig selv, så har det været klimaet, der har diktereret niveauet af metan og CO2 og ikke omvendt, siger Jørgen Peder Steffensen.

Når kloden er blevet koldere, har havene opsuget CO2, hvilket har forstærket nedkølingen. Og når kloden er blevet varmere, har havene frigivet CO2, og dermed er temperaturen steget endnu mere. Temperaturen afgør nemlig, hvor meget CO2, vand kan indeholde.

Men i dag ser vi et mønsterbrud, forklarer Jørgen Peder Steffensen:

- Det er klart, at nu når mennesker er begyndt at hæve CO2- og metan-niveauet helt vanvittig meget, så har det en betydning. Men for de naturlige klimasvingninger er CO2 og metan ikke alene årsagen, men mere en mekanisme, som kan være med til at forstærke en i forvejen igangværende proces, siger han.

Facebook
Twitter