Forskere har analyseret 46 år i Arktis: 'Klimaforandringerne er på steroider'

Stigende temperaturer påvirker livet i Arktis markant, viser ny rapport.

Arktis er under voldsom forandringer. Og det bliver aldrig det samme igen, siger forsker. Her et billede fra Østgrønlands fjorde. (© Dibrova)

Et hold af både ind- og udenlandske forskere har undersøgt klimaforandringerne i Arktis mellem 1971 og 2017.

De 46 år har betydet store forandringer, der har konsekvenser for både planter, dyr og på sigt mennesker.

Det skriver Videnskab.dk.

Hovedforfatteren bag undersøgelsen, professor Jason Box fra Geus, udtaler til mediet, at Arktis forandres for evigt:

- Vi sammenholder målinger af både geofysiske og biologiske forhold i Arktis gennem tiden, og vi ser den samme tydelige tendens: Temperaturen stiger, isen forsvinder, og der bliver mere grønt. Vi får et helt andet Arktis, end vi har været vant til.

I videoen herunder, der ikke direkte relaterer til den nye undersøgelse, fortæller professor Jason Box om hvordan indlandsisens overflade bliver mere mørk. Det kan forværre klimaforandringerne, fordi mindre sollys reflekteres.

Forandringerne går stærkt

Årsagen til de mange forandringer er temperaturstigninger. Og i Arktis går de stærkt, forklarer Jason Box.

Fra 1971-2017 steg lufttemperaturen i Arktis med 2,7 grader i gennemsnit. Det er 2,4 gange hurtigere end temperaturstigningerne på resten af den nordlige halvkugle.

- Klimaforandringerne er på sterioder i Arktis, siger Jason Box til Videnskab.dk

De mange forandringerne, som temperaturstigningerne medfører, er selvforstærkende i Arktis, forklarer han. For eksempel er isen god til at reflektere Solens stråler. Når sneen forsvinder, og isen smelter, optager Jorden og havet mere varme - og det får temperaturen til at stige endnu mere.

Ni parametre for et ændret Arktis

Det samme gælder for bevoksningen. I takt med at temperaturen stiger, kommer der flere grønne planter til Grønland. Det fortæller en anden af forfatterne på den nye undersøgelse, Torben Røjle Christensen, til Videnskab.dk:

- Når tundraen bliver til skov, ændrer energibalancen sig også. Der vil blive opsamlet mere energi fra Solen, og når planterne dør, vil der slippe mere metan ud i atmosfæren, siger han.

Forskerne har kigget på ni forskellige parametre i Arktis. Blandt andet lufttemperatur, permafrosttemperatur (jordtemperatur i kolde områder, red.), nedbør, stigning af floder, tundra, skovbrand, snedække, havis og landis.

Årstiderne forskubbes

En af de helt klare konsekvenser ved forandringerne er, at årstiderne forskubbes. Og det er skidt for naturens økosystemer.

Når sneen smelter tidligere, springer blomsterne tidligere ud - og det betyder, at det vindue, hvor insekter kan samle føde, bliver kortere.

Det er blot ét eksempel på, at klimaforandringerne allerede nu har direkte konsekvenser - og på sigt vil det koste arter, forklarer Niels Martin Schmidt til Videnskab.dk

Han er seniorforsker i Arktisk Økosystemøkologi på Aarhus Universitet og medforfatter på studiet.

I sommeren 2017 udbrød flere naturbrande i Grønland. Her ses en af dem fotograferet fra en af ESA's satellitter. (© ESA)

For hurtigt til at være naturlige forandringer

Selvom forandringer er en del af naturens gang, og klimaet også ændrer sig på geologisk skala, er det anderledes nu.

- Forskellen er, at det går så ekstremt hurtigt. De arter, som har tilpasset sig de kolde egne, får det svært. Der ryger helt sikkert nogle arter på det her. Vi kan måske godt redde enkelte arter, men vi kan ikke redde et helt økosystem, siger Niels Martin Schmidt til Videnskab.dk.

En anden vigtig og overset konsekvens, som undersøgelsen medtager, er, at skovbrande bliver hyppigere i Arktis.

De øgede temperaturer giver større luftfugtighed, som kan generere flere lynnedslag, der kan starte flere skovbrande. Og det sender igen mere CO2 op i atmosfæren og soder indlandsisen, så mængden af sollys, der refklekteres, falder.

Forskningen er netop publiceret i Environmental Research Letters.

Facebook
Twitter