Forskere om byernes diesel-forbud: Det er ikke specielt ambitiøst

Danmarks fire største byer vil forbyde de ældste dieselbiler i centrum. Men først i 2022 og 2025.

Hvert år dør omkring 4.000 danskere for tidligt som følge af luftforurening, som blandt andet kommer fra gamle dieselbiler, der udleder skadelige gasser og partikler. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Borgmestrene i Aalborg, Odense, Aarhus og København er gået sammen om at stille et krav til regeringen, som skal forbedre luftkvaliteten i Danmarks fire største byer:

De vil have de ældste dieselbiler ud af byernes miljøzoner.

I dag er luftforurening i Danmark årsag til omkring 4.000 for tidlige dødsfald årligt, og den beskidte luft kan kobles til øget risiko for en lang række sygdomme såsom hjerte-kar-sygdom og kræft.

En mulig model er, ifølge byerne, at personbiler på diesel, som er indregistreret før 1. januar 2012, fra år 2022 bliver udelukket fra byernes miljøzoner. Fra 2025 skal det gælde alle dieselbiler, som er indregistreret før 1. september 2016.

Det betyder, ifølge kommunerne, at bilerne skal leve op til mindst Euronorm 5 2022 og Euronorm 6 i 2025.

Forslaget svarer til de regler for varebiler, som den tidligere regeringen vedtog i forbindelse med en skærpelse af miljøkravene til lastbiler, busser og varebiler i maj i år.

Men kommunernes udspil imponerer hverken seniorforsker Steen Solvang Jensen, der er sektionsleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, eller institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Steffen Loft, som begge forsker i luftforurening.

- Det er klart, at det giver en effekt i forhold til luftforurening. Men det er ikke specielt ambitiøst. Hvis det skulle være det, skulle man stille skrappere krav i form af de strengeste emissionsnormer tidligere end 2025, siger Steen Solvang Jensen.

Steffen Loft udtrykker sig i lignende vendinger:

- Det er et godt - og realistisk - initiativ, men ud fra et folkesundhedsperspektiv, ville det være at foretrække, hvis kravene var skrappere, siger han.

Skrappe krav i andre europæiske byer

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), medgiver i et interview til DR, at byerne godt kunne være mere ambitiøse.

- Men det hjælper ikke noget bare at være ambitiøs. Man skal også kunne levere, siger han med henvisning til, at hans erfaring som overborgmester har lært ham, at det er vanskeligt at få et flertal i Folketinget til at stemme for reguleringer af trafikken.

Derfor lægger kommunerne i første omgang vægt på overhovedet at få indført krav til private dieselbiler. Det er der nemlig ikke planer om i dag. Kun for lastbiler, varebiler og busser venter skærpede miljøkrav fra næste år.

- I runde tal vil kommunernes forslag fordoble effekten for udledninger i forhold til de regler, som blev vedtaget af den tidligere regering, siger Steen Solvang Jensen og fortsætter:

- Men det er vigtigt at sige, at hvis man venter til 2025 med at indføre krav om, at dieselbilerne skal leve op til Euronorm 6, så får man en mindre effekt, end hvis man skærpede kravene hurtigere. Der er jo også en løbende udskiftning af bilparken, som i sig selv fremmer andelen af biler med Euronorm 6.

I London har man allerede i april 2019 indført forbud mod dieselbiler, der ikke lever op til Euronorm 6, i den centrale del af byen. I tyske byer som Stuttgart og Düsseldorf er dieselbiler under Euronorm 6 ikke længere tilladt fra 2022, og i Sverige har regeringen tilladt sine byer at stille samme skrappe krav.

Luftforurening koster leveår og forårsager sygdom

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at få nedbragt udledningen af NOx-gasser og partikler fra trafikken.

Først og fremmest drejer det sig om danskernes helbred. Hvert år er luftforurening skyld i omkring 4.000 for tidlige dødsfald. 3.600 af dem kan tilskrives fine partikler, de såkaldte PM2,5 partikler, mens 350 kan tilskrives kvælstofdioxid (NO2), som er en NOx-gas.

NOx-gasser består både af kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). NO2 er den helbredsskadelige del.

Et for tidligt dødsfald svarer ifølge DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi til 10,6 tabte leveår.

Derudover øger luftforurening risikoen for at udvikle en lang række sygdomme såsom lungesygdom, hjerte-kar-sygdom, diabetes, hjernesygdomme, astma og kræft, fortæller Steffen Loft.

- Vi har her på instituttet lavet en analyse, hvor vi prøvede at forestille os, hvad der ville ske, hvis der slet ikke var NOx eller partikelforurening i København. Det ville give alle et ekstra leveår, siger han.

Problemet løses først på el og brint

Når man kigger på luftforurening, er partikler den største årsag til for tidlige dødsfald, mens NO2 udgør en mindre del, forklarer Steen Solvang Jensen.

- Men NOx har også en indirekte effekt, fordi det omdannes til PM2,5 partikler i atmosfæren, siger han.

Der bør altså være mere fokus på NOx også.

- Euronorm 6, som er den kommunerne foreslår at indføre fra 2025, reducerer partikeludledning ret kraftigt. Men kravene til NOx-udledning er ikke specielt store i Euronorm 6, siger Steffen Loft og fortsætter:

- Der er altså også plads til forbedringer efter 2025. Selv hvis man lavede en katalysator, der kan fjerne al NOx fra diesel, er der stadig andre miljø - og klimahensyn at tage. Så problemet er først løst, når vi alle kører på el eller brint.