Forskere: Spis efter kostrådene, så spiser du også klimavenligt

Følg kostrådene, skær ned på kød og undgå madspild. Så reducerer du dit klimaaftryk, viser nye beregninger.

Forskere har beregnet CO2-bidraget i en gennemsnitlig kost for en voksen dansker. 57 procent kommer fra animalske fødevarer, hvor omkring halvdelen er fra rødt kød (okse, lam og gris). (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Hvis du vil gøre noget godt for klimaet, så er det ikke en dum idé at følge de officielle kostråd.

Og hvis du samtidig skærer ned på det røde kød og undgår

madspild
, så bidrager du til at
reducere
danskernes klimaaftryk, når det kommer til mad.

Det konkluderer forskere fra

DTU
Fødevareinstituttet i en ny undersøgelse.

Ud af data fra blandt andet de nationale undersøgelser af danskernes kost har forskerne beregnet CO2-bidraget fra de forskellige

fødevarer
ud fra den mængde, den gennemsnitlige dansker spiser.

- Hvis vi spiser efter

kostrådene
med mere frugt, grønt, fuldkorn og fisk og bytter noget af det røde kød ud med fjerkræ, så sparer vi omkring fire procent i CO2-regnskabet af kosten, siger Sisse Fagt, der er Seniorrådgiver på
DTU
Fødevareinstituttet.

- Hvis vi så også begynder at spise mindre rødt kød og færre søde sager eller vælger de

fødevarer
med mindst klimaaftryk, så kan vi måske komme op på 30 procent. Og hvis vi samtidig forsøger at undgå
madspild
, så er der yderligere 10 procent, vi kan spare af kostens klimaaftryk, fortsætter Sisse Fagt.

Hun understreger, at tallene er estimater, og at der er en usikkerhed forbundet med dem:

- Klimatal forandrer sig hele tiden. Og selvom tallene hele tiden bliver bedre, så bliver forskerne også hele tiden klogere. Så det er noget, der forandrer sig, siger Sisse Fagt.

Ikke kun rødt kød

Kostens klimabelastning er et kompliceret regnestykke. Der udledes blandt andet

drivhusgasser
, når der dyrkes og gødes, men også når maden bliver transporteret og tilberedt. Samtidig skal alle madrester skaffes af vejen, hvilket også udleder
drivhusgasser
.

Forskellige forhold gør, at grøntsager, som ellers er klimavenlige, også kan belaste klimaet til en vis grad. Det gælder fx, hvis de er dyrket i et drivhus eller fløjet til landet fra fjerne egne.

En tidligere rapport fra

DTU
viser også, at nogle fisk resulterer i mere CO2-udledning end andre. Det gælder fx produktionen af rejer.

Men generelt er det bedre at spise fisk og grønt fremfor fx rødt kød, forklarer Sisse Fagt:

- Man kommer nok ikke uden om at skære ned på især det røde kød, så det fylder mindre i danskernes måltider. Men også søde sager, drikkevarer som kaffe, te og alkohol fylder klimamæssigt. Så det kunne man skære ned på. Det ville jo gå fint hånd i hånd med

kostrådene
og dermed det sundhedsmæssige.

- Det er vigtigt, at vi lærer, at kødet ikke nødvendigvis skal være det centrale på tallerkenen, fortsætter hun.

Mere fokus på bæredygtighed

Forskere fra

DTU
Fødevareinstituttet har lavet undersøgelsen for
Fødevarestyrelsen
. Næste skridt for forskerne er at opdatere beregningerne for kostens klimaaftryk med de nyeste data.

Og så skal de i samarbejde med andre forskere indsamle data, så de også kan beregne fødevarernes

bæredygtighed
.

- Klima er én ting. Men for at spise bæredygtigt er der også andre faktorer, der spiller ind. Vi skal blandt andet kigge på arealudnyttelse og vandforbrug, siger Sisse Fagt.

I den sidste ende skal det skabe et fagligt grundlag, hvorfra

Fødevarestyrelsen
kan vejlede danskerne i at spise både sundt, klimavenligt og bæredygtigt.