Forskere: Verdens sidste vilde natur er ved at forsvinde

Tab af levesteder er den største trussel mod biodiversitet både globalt og i Danmark, siger dansk professor.

Regnskoven ved Amazonas-floden er et de naturområder, der er voldsomt truet af minedrift, landbrug og skovfældning. (© University of Queensland)

Mennesket er Jordens altdominerende art.

Det kan også mærkes på naturen overalt på vores lille blå planet. Faktisk forsvinder verdens sidste ødemarker hastigt.

Et af de steder, der er i risiko for svinde ind, er verden største regnskov Amazonas, som står overfor en potentiel katastrofe med den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaro, der blandt andet vil lave en motorvej gennem regnskoven.

Levesteder i havet trues af fiskeri, skibsfart og forurening. (Foto: Christopher Michel)

En gruppe af internationale forskere har nu kortlagt de sidste intakte økosystemer i havet. Og et projekt fra 2016 fandt forskere også de sidste ødemarker på land.

Tilsammen giver de to tiltag, ifølge professor James Watson fra University of Queensland, det første globale overblik over, hvor lidt upåvirket natur, der er tilbage.

Og resultaterne bekymrer ham.

Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Menneskelig aktivitet overalt på Jorden

James Watson forklarer, at mere end 77 procent af landjorden - undtagen Antarktis - og 87 procent af havene, i dag er forandrede på grund af menneskelig aktivitet.

- For hundrede år siden var kun 15 procent af Jordens overflade brugt af mennesker til at dyrke afgrøder og opdrætte husdyr, siger James Watson i en pressemeddelse.

- Det er måske svært at tro, men mellem 1993 og 2009 forsvandt et område af vildmarker, der tilsammen er større end Indien - hele 3,3 millioner kvadratkilometer - på bekostning af menneskelig beboelse, landbrug, minedrift og andre belastninger, siger han.

I havet er det kun ved polerne, der er steder, som er gået fri af industrifiskeri, forurening og skibsfart.

Levesteder er afgørende for biodiversitet

Tabet af ødemarker, der er upåvirket af civilisation, er meget alvorligt problem, forklarer Jens-Christian Svenning, der er professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

- Vi ved, at tab af og mangel på levesteder er den største årsag til den biodiversitetskrise, som vi har lige nu. Det gælder både globalt og i Danmark, siger han.

Denne nye forskning viser netop, at tabet af levesteder sker i et helt massivt omfang, forklarer Jens-Christian Svenning.

En anden af forskerne James R. Allan, der også er fra University of Queensland, fortæller, at de resterende ødemarker kun kan beskyttes, hvis deres vigtighed bliver anerkendt i den internationale politik.

- Nogle ødemarker er beskyttet under national lovgivning, men i de fleste lande er de områder ikke formelt defineret, kortlagt eller beskyttet. Der er ikke noget, der holder lande, industri og samfund til ansvar for langsigtet naturbevarelse, siger han.

Klimaforandringer kan gøre problemet værre

Ifølge Jens-Christian Svenning bør man også arbejde aktivt for at genetablere de processer i naturen, der fremmer en høj mangfoldighed - f.eks. at genudsætte store dyr, der er blevet udryddet.

Der bliver færre og færre steder i verden, som er upåvirket af mennesker. (Foto: Gregoire Dubois)

Han understreger også vigtigheden af at begrænse de menneskeskabte klimaændringer.

- Hvis klimaforandringer folder sig ud i stort omfang, så vil det blive et kæmpe problem oveni det her tab af habitater, siger han.

Danmark kan gøre meget

Selvom Danmark er et lille land i international sammenhæng, så mener Jens-Christian Svenning, at vi kan gøre en forskel globalt set på flere måder.

- Verden over er der ret stort fokus på, hvad Danmark gør. På den måde kan vi have indflydelse. Hvis vi selv løser problemet, der er det samme herhjemme, så andre lande kan se, at det kan lade sig gøre at prioritere plads til naturen og have et velfungerende samfund, siger han.

Derudover påpeger han, at Danmark har tradition for at engagere sig i det internationale arbejde og påvirke, hvad der sker rundt omkring i verden.

Nemme tiltag kan hjælpe i Danmark

Ifølge Jens-Christian Svenning gør Danmark slet ikke nok for at prioritere naturen, hvilket der ellers er et stort behov for at gøre.

Der er dog flere måder, hvorpå vi nemt kan gøre noget ved det problem.

- En af de lavthængende frugter, er at lade være med at have skov- og landbrugsdrift, der hvor det ikke rigtig kan betale sig. Det vil sige steder, hvor det kun kan betale sig, fordi man giver tilskud til det, siger han.

Han peger også på steder, at man laver forvaltning af grønne områder, hvor man i stedet nemt kunne lave mere plads til naturen, da det ikke vil være på bekostning af noget som helst.

- Vi er også et meget rigt land med en stærk økonomi, så vi kan godt tåle at prioritere noget af vores land til natur, selvom vi godt kunne have brugt det til noget andet, fordi vi godt kan klare os uden at bruge hver eneste kvadratcentimeter, siger han.

Facebook
Twitter