Forskere: Vindkraft fra Europa kan dække hele verdens strømbehov

11 millioner vindmøller i Europa er dog ikke realistisk, påpeger en anden forsker.

Forskerne har kortlagt potentialet for vindenergi. Nu vil de se på, hvor vindmøllerne præcist kan placeres. Her vindmøller i bjergene i Schweiz. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

Europas energiproduktion udgør i dag 70 procent af de drivhusgasser, vi udleder. Derfor kæmper Europa lige nu for at løse udfordringen med at gøre vores energiproduktion grønnere.

Svaret på det spørgsmål blæser måske allerede i vinden.

Europa har nemlig vind - og plads - nok til at levere hele verdens elektricitetsbehov inden 2050.

Det har et internationalt forskerhold med en dansker i spidsen regnet sig frem til.

Ifølge rapporten, der udkom i sidste uge, er der plads til 11 millioner vindmøller i Europa. De kan producere omkring 497 exajoule energi. Det er mere end verden forventes at bruge i 2050.

Ifølge professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der er en af Danmarks førende energiforskere, er det overraskende resultater, hans kolleger er nået frem til.

- Det er et overraskende stort potentiale, de når frem til. Ser man lidt mere nøgternt på det, ligger det nok noget lavere, siger han.

- Men pointen er god. Vi skal have fokus på landvind, for det er den billigste måde at producere grøn strøm på, vi kender.

Han påpeger dog, at det er afgørende, hvor vindmøllerne skal stå. Og han giver ikke meget for ideen om, at Europa skal eksportere strøm til hele verden.

- Det er en enorm teknisk og økonomisk udfordring at få infratrukturen til at hænge sammen, siger han.

Brian Vad Mathiesen har ikke selv bidraget til undersøgelsen.

Noget pjat at vi ikke har plads til landvindmøller

Hvor vindmøllerne mere nøjagtigt skal stå, spår forskerne slet ikke om.

Ifølge Peter Enevoldsen, som er hovedforfatter på undersøgelsen og lektor ved Aarhus Universitet, handler undersøgelsen heller ikke om, at Europa skal levere hele verdens strøm.

Pointerne er at gøre opmærksom på et enormt uudnyttet potentiale for vindenergi, og at vi ikke mangler plads til landvindmøller i Europa, forklarer han:

- Det er vigtigt at understrege, at det her er et forsøg på at give et praj om, at vi har plads nok, siger han.

- Det er noget pjat, når folk siger, at vi i Europa ikke har plads nok. Også selvom folk ikke er vilde med at have vindmøller i baghaven.

Potentialet er størst i Norge, Rusland og Tyrkiet, hvor man i dag har meget lidt vindenergi og store vindressourcer - og masser af plads.

Vindatlas gav forskerne overblik over hvor vindpotentialet er størst. Her markeret med røde nuancer. (© Peter Enevoldsen/Aarhus Universitet/Global Wind Atlas)

Sammenkøring af store mængder data

Forskerne, der kommer fra Danmark, Storbritannien, Frankrig, USA Tyskland og Australien, har sammenkørt en lang række data for at nå frem til den opsigtsvækkende opgørelse.

Først kiggede de på data fra de europæiske Copernicus-satellitter og på kort over vind i Europa - det DTU-udviklede Global Wind Atlas.

Dernæst så de på, hvilke restriktioner der er for vindmøller i de enkelte lande, hvilke afstandskrav der gælder, og de kiggede på, hvor tæt vindmøller egentlig står i dag.

- Vi var faktisk selv overraskede. Vi har kigget på 2.400 vindmøller og fundet ud af, at de står meget tættere, end vi troede, siger Peter Enevoldsen.

- De data har en computer så kværnet igennem, og udfra det har vi fået de her 11 millioner vindmøller. Men det er klart, at der ikke skal stå så mange nogen steder.

Vink med en vognstang

Selvom 11 millioner landvindmøller nok ikke bliver en realitet, er potentialet stadig et vink med vognstang om, at der er masser af grøn energi at hente for en lang række lande i Europa. Også Danmark, siger professor Brian Vad Mathiesen.

- Tager man de internationale briller på, kan det undre, at russerne er så forhippede på at sælge gas til os. De burde jo producere vindenergi i stedet. Og det samme gælder sådan set for Norge, siger han.

- I Danmark skal vi måske ikke nødvendigvis have voldsomt mange flere vindmøller på land. Men jo flere vi kan få, desto bedre. Hvis vi laver den grønne omstilling på den måde, og også bruger noget mere strøm lokalt, kan vi spare mange penge på infrastruktur. For det er god økonomi i møllerne. Vores beregninger viser, at lokalt ejerskab skæpper i kommunekassen og i private investoreres lommer.

Kortet her viser hvilke lande, der har størst mulighed for udvidelse af vindkraft. De røde lande, har størst potentiale og mest plads. (© Peter Enevoldsen/Aarhus Universitet)

Ikke i min baghave - eller hvad?

En faktor, som er svær at regne på i den sammenhæng, er modstanden mod landvindmøller fra befolkningen.

Det, der kaldes Nimby - Not in My Back Yard. På dansk: Ikke i min baghave.

Den har Peter Enevoldsen og hans kolleger ikke taget så meget højde for. Også fordi, siger han, at forskning viser, at mennesker lettere accepterer nye vindmøller, hvis der allerede er mange vindmøller.

- Men det skal vi også have med i kommende undersøgelser, siger han.

- Næste skridt er at se på kravene til infrastruktur og så de sociotekniske udfordringer, som folkelig modstand, økonomiske overvejelser og så videre.

Peter Enevoldsen mener, Danmark bør være mere ambitiøse, når det gælder vind. Vi skal udnytte vindenergien bedre og satse på, at vi kommer til at bruge mere og mere af den.

- Vi skal udnytte, at vi er den grønne strøms svar på det, Norge er for olie. Vi har viden, teknologi og masser af vind, siger han.

Hans forskerhold vil nu bruge i hvert fald det næste år på at kortlægge, hvor det giver mest mening konkret at placere de mange vindmøller, som de har fundet pladsen til.