Forstå dagens store klimaaftaler: Her er de otte vigtigste ting

Obligatoriske solceller på nybyggeri og tusindvis af vindmøller i Nordsøen skal gøre EU fri af russisk gas og begrænse klimakrisen.

EU-Kommissionsens formand, Ursula von der Leyen, mødtes med regeringslederne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Nordsøen skal levere massivt meget mere strøm i 2050, og EU skal være fri af russisk gas "i god tid inden 2030".

Det er overskrifterne på to store klima- og energiaftaler, der er blevet præsenteret i Bruxelles og Esbjerg i dag. Her er det vigtigste, du skal vide om den.

1

Væk fra Putins gas

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

EU præsenterede tidligere onsdag en plan for, hvordan de europæiske lande kan blive fri af russisk gas, olie og kul hurtigst muligt. Unionen sætter i planen - med titlen RepowerEU - ikke et præcist årstal på, hvornår det skal ske, men bruger formuleringen, at det skal ske "i god tid inden 2030".

I alt vil EU bruge 1.560 milliarder kroner på at nå det mål. Mere om detaljerne i planen længere nede.

2

En stor aftale i Esbjerg

Statsminister Mette Frederiksen tog i mod kommissionsformand Ursula von der Leyen i Esbjerg. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

Efter at have præsenteret de store planer for EU i Bruxelles fløj Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til Esbjerg.

Her har de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien netop underskrevet en aftale - the Esbjerg Declaration - om tilsammen at opsætte mindst 150 gigawatt havvind i deres respektive dele af Nordsøen inden 2050.

Der findes i dag 25 gigawatt på verdensplan.

De 150 gigawatt svarer til 10.000 af de største vindmøller, der findes i dag, og vil ifølge Klimaministeriet kunne levere strøm til 230 millioner europæiske husstande i 2050.

Planen hænger ikke direkte sammen med EU's plan, men den spiller også ind i EU-landenes om at blive fri af russisk gas og samtidig begrænse klimakrisen.

3

Brug for mere end havvind

Vindmølle på Avedøre Holme, mandag den 23. november 2020. Regeringen præsenterer mandag den 23. november 2020 sit udspil til en grøn skattereform.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Selv om 150 gigawatt lyder af meget - Danmark har i dag kun 2,3 gigawatt stående i Nordsøen - skal der meget mere grøn strøm til at gøre EU klimaneutral i 2050, som målsætningen er.

- Vi skal have langt mere strøm fra landvind og fra solceller, end vi skal have fra de her off shore-møller. Så off shore-møllerne er bare en del af det billede, vi kan se i 2050, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

4

Mere grøn strøm hurtigere

(Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

RepowerEU har fokus på at få skruet tempoet på den grønne omstilling i vejret. Planen indeholder derfor flere initiativer til at løse de udfordringer, der er i dag er med at få sat grøn energi op.

En af de udfordringer er, at det i dag tager mange år at få godkendt vindmølle- og solcelleprojekter.

- En ting er at planlægge det, men tager det otte til ti år, inden møllerne snurrer, kan vi ikke vente på, siger Jens Mattias Clausen, der er EU-chef i den grønne tænketank Concito.

- Der er i planen et forslag om, at landene skal udpege nogle områder, hvor det skal være særligt hurtigt at få tilladelse til at rejst solceller og vindmøller, siger Jens Mattias Clausen.

- Men man skal huske, at det med tilladelser ikke er noget, EU kan diktere, så derfor kommer man i stedet med en række anbefalinger og forslag til, hvordan processen kan speedes op i landene.

5

Solceller på tagene

A school group walks near solar panels on a roof in Queen Elizabeth Olympic Park in London, Britain, April 26, 2016. REUTERS/Toby Melville (Foto: Toby Melville © Scanpix Denmark)

For at få mere grøn strøm hurtigt foreslår EU også, at det bliver obligatorisk at sætte solceller på nye bygninger.

- I 2026 skal der være solceller på nye kommercielle og offentlige bygninger, der bliver bygget. Og fra 2029 også på beboelsesejendomme, siger Jens Mattias Clausen fra Concito.

Derudover lyder et af budskaberne i planen også, at medlemslandene skal spare mere på energien. For eksempel ved at isolere deres huse bedre, udnytte overskudsvarme fra datacentre og få fjernvarme ud til flere hjem.

6

Ikke nok at bygge mange møller

(Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

En ting er at bygge flere tusinde vindmøller og energiøer ude på havet. Noget andet er at få transporteret den grønne strøm de steder hen i Europa, hvor den skal erstatte kul, olie og gas.

Det er der blandt andet store problemer med i Tyskland.

- Det gælder om at få bygget det, man kunne kalde motorveje for grøn strøm i EU, så vi ikke får sorte huller på landkortet, hvor fossile brændsler stadig er konge, siger Jens Mattias Clausen fra Concito.

Det har RepowerEU også fokus på. Der er afsat 30 millliarder euro til at styrke elnettet.

7

Penge til flydende gas

(Foto: Reuters Staff © Ritzau Scanpix)

Som erstatning for den russiske gas, vil EU blandt andet importere mere flydende gas (LNG) fra lande som USA, Qatar og Egypten. Det betyder også, at EU vil investere i ny fossil infrastruktur - for eksempel gasledninger.

- Vi havde helst set, at der slet ikke var ny gasinfrastruktur med. For flere analyser fra velrenommerede tænketanke har slået fast, at det slet ikke er nødvendigt med ny importinfrastruktur som LNG-terminaler, siger Jens Mattias Clausen.

I alt er der afsat 12 milliarder euro til det.

- Det positive er, at der kun er afsat en lille del til det. Det er cirka fem procent af det samlede beløb i planen, siger Jens Mattias Clausen.

8

Gamle CO2-kvoter på markedet igen

(Foto: LISELOTTE SABROE © Ritzau Scanpix)

EU foreslår blandt andet at finansiere planen ved at sende CO2-kvoter ind på markedet, der ellers var taget ud.

Det vækker bekymring, siger Jens Mattias Clausen fra tænketanken Concito.

- Man vil altså tage mange millioner CO2-kvoter og give tilladelse til, at de kan blive solgt til virksomheder. Det vi give dem ret til at forurene yderligere. Det vil alt andet lige få prisen på CO2 til at falde og dermed ikke give det samme incitament til at reducere, siger han.

- Gør man det, ender man med at finansiere det på en måde, hvor man skyder sig selv i foden rent klimamæssigt.