Fremtidens bondegård er måske på 14 etager

I en lagerhal i Taastrup gror salat, urter og kål under LED-paneler.

Det er nok ikke en overraskelse, at vores landbrug er en stor klimasynder. Det kræver CO2 at dyrke afgrøder. For udover transporten fra varmere himmelstrøg til danske kølebokse, så skal planter også bruge enorme arealer til at gro – arealer, der kunne have skov stående.

Vertikale landbrug i lagerhaller kan måske løse noget. I hvert fald en lille del af det. For hvis man kan stable sine marker ovenpå hinanden og rykke det indenfor, kan man slippe for mange af landbrugets traditionelle udfordringer.

Det er muligt at omgå årstidernes skiften, pesticider til at holde insekter og svampe væk, justere næringen til planterne og endda styre typen af lys, der rammer bladene. Men hvor Solen giver lyset gratis udendørs, kræver et vertikalt landbrug kunstigt lys.

Bliv klogere på den såkaldte hydroponiske metode til vertikalt landbrug i videoen herover.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk