Fremtidens hjem: Vil du bo i et hus af halm og æg?

Æggehvider, soja og tang. Fremtidens byggematerialer er ting, vi i dag forbinder med en gåtur ved stranden eller grøntskuffen i køleskabet.

I fremtiden kan huse som det her være bygget af ting som halm, tomatstængler og æggehvider. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Byggebranchen er i øjeblikket på jagt efter fremtidens beton og cement.

Produktionen af traditionelle materialer som beton, glas og andre byggeklodser til et hus står nemlig for mellem 10 og 15 procent af den samlede CO2 udledning, skønner tænketanken Concito.

Og derfor skal der findes nye genanvendelige og klimavenlige materialer til fremtidens boliger.

Nicholas Bjørndal er arkitekt og indehaver af arkitektfirmaet EentilEen. Han har brugt år på at undersøge, hvilke byggesten som både er bæredygtige og brugbare til moderne byggeri.

Her guider han til tre af fremtidens mest effektive byggematerialer.

    1) Træ er stærkere end stål

    Familien Askholm i Jyllinge Nordmark valgte et svensk træhus-samlesæt af mærket Ægir. (Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN © Scanpix)

    - Jeg mener, at træ er det mest oplagte materiale. Det er jo ikke nyt, men i byggeriet har det været glemt i mange år. I forhold til vægten, så er træ stærkere end stål og beton. Der bliver forsket meget i at udvikle specifikke trætyper til byggeriet.

    - Derudover opsamler træet CO2. Så det er faktisk en CO2-bank. Det gror, det er nedbrydeligt og dermed indgår det i et naturligt kredsløb.

    - Der er faktisk et kapløb i gang med at lave store projekter, hvor man viser, hvad man kan bygge med træ. I Japan er der planer om et højhus på 350 meter af træ, og i London er man i gang med at projektere en 80 etagers træbygning.

    2) Halm, tang og rester fra ris

    Danmarks første halmhus blev bygget i 1999 hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi i Ydby/Thy. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

    - Du kan lave bærende stolper, plader til vægge og alt muligt andet af fibre fra halm og andre restprodukter som græsstrå, sukkerrør, tang og meget mere.

    - Det er meget tilgængelige materialer, som eksisterer overalt. Restprodukter vil være den mest egnede fremtidige ressource på globalt plan. På en mark kan du sådan set bare samle resterne op, forarbejde dem og så kan de bindes sammen til byggeplader.

    - Det er de såkaldte cellulose fibre fra planter, som har egenskaber til at danne stærke konstruktioner. Det er en kæmpe overskudsressource fra vores fødevarerproduktion, som i dag primært afbrændes på kraftvarmeværk.

    3) Æggehvider og soja bliver til lim

    Æggehvider kan fremover komme til at fungere som limen, når der skal bygges huse af nye materialer. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

    - For at binde det hele sammen skal man bruge forskellige slags lim. Der sker meget med de her biobaserede limtyper, som kan binde fibrene sammen. Træet og byggepladerne bliver rigtig stærke, hvis man finder det rigtige, og man kan forme det efter behov.

    - Man leder især efter produkter, der kan skabe den sammenbindende effekt, som lim har. Nogle arbejder med det stof, der hærder i æggehvide, for at skabe en limtype til byggeriet.

    - Der er også blevet lavet sojabaseret lim til krydsfiner, der har erstattet den kemisk fremstillede lim.

    - Det handler jo om at kopiere naturen. Hvis vi kan forstå, hvordan naturen laver de her materialer, så kan vi gro og skabe nye bæredygtige materialer, der er fuldt sammenlignelige med traditionelle byggematerialer.

    Danmark kan bygge 60.000 huse af overskudshalm

    I Danmark byggede vi sidste år 23.000 nye huse.

    Mange danskere står altså potentielt overfor valget mellem klassiske materialer, som er CO2-tunge, og så en hel række alternativer.

    Men ifølge Nicholas Bjørndal følger vi oftest traditionen i stedet for at opsøge de nye materialer, som kan findes på markedet.

    - I Danmark har vi flest murstenshuse, fordi vi har haft let adgang til en masse ler. I Sverige og Norge har de flere træhuse, fordi man traditionelt har bygget med det, der var ved hånden. Så der er meget kultur i byggematerialer.

    - Alene i Danmark kunne vi bygge 60.000 huse om året af overskudshalm fra landbruget. Lige nu brænder vi det af på varmeværker eller eksporterer det.

    Men Nicholas Bjørndal tror på, at biologiske og genanvendelige byggeklodser er nødvendige, hvis CO2 regnskabet skal ned i byggeriet.

    - Hvis vi bygger med de her materialer, får vi åndbare huse med et godt indeklima, naturlig isolering. Og så får vi et hus, der kan blive til næring igen, når det ikke skal bruges mere. Det bliver en recirkulær proces til gavn for klimaet og os.

      Facebook
      Twitter