Fra 400.000 til 0: Stor fuglekoloni er fuldstændig forsvundet fra Antarktis

Mindre føde og intense snestorme kan være forklaringen på de forsvundne fugle.

Forskerne fandt fire levende fugleunger, men de overlevede ikke en omgang dårligt vejr. (Foto: Trine Lise Sviggum Helgerud Norsk Polarinstitutt)

Der møder norske forskere et usædvanligt syn, da de besøger Antarktis i januar.

Ved forskningsstationen Tor, der ligger ved bjerget Svarthamaren i Østantarktis, plejer det at vrimle med tusindvis fugle af arten sydpetrel, der kommer til området for at yngle og bygge rede.

Men i år er det helt anderledes. Der er ingen sydpreteller i sigte.

Sebastien Descamps er forsker ved Norsk Polarinstitutt og er leder af ekspeditionen til Svarthamaren, hvor de skulle studere fuglene. Men hans hold var taget afsted før ham, og fordi der ingen fugle var, endte han med at blive hjemme.

- For at være ærlig troede jeg, at mit hold jokede, da de fortalte mig, at der ingen fugle var, siger han og fortsætter:

- Jeg var chokeret, frustreret og ked af det på fuglenes vegne og mit holds vegne, fordi de måtte aflyse det meste af det planlagte arbejde og tage tidligt hjem.

Da forskerne ankom til området, var der fire små fugleunger i live. Men da en snestorm havde lagt sig, var de også døde.

Morten Frederiksen er også overrasket over nyheden om, at der ingen fugle er tilbage. Han er seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, og han har ikke været en del af den norske ekspedition.

- Det er en meget dramatisk situation. Jeg kan ikke huske, at jeg har set noget lignende, hvor en så stor koloni simpelthen er fuldstændig forladt, og der ingen fugle er tilbage, siger han.

Fuglene flyver ud på havet

Det er svært at vide præcis, hvor fuglene er forsvundet hen. Nogle kan være døde, mens de fleste nok er fløjet ud på åbent hav igen.

Sebastien Descamp har et bud på, hvorfor det er gået så galt for fuglene i år: En kombination af intense snestorme og svære betingelser, når det kommer til at finde føde.

- Det er fugle, der er vant til ekstreme vejrforhold. Men når disse ekstreme forhold kombineres med ændrede betingelser ude på havet og mindre føde, har fuglene muligvis ikke nok energi til at klare intense snestorme, når de også skal yngle og lave rede. Derfor er mange nok fløjet ud på åbent hav igen, siger han og fortsætter:

- Snestormene har gjort, at de fugle, der har været forbi, har været nødt til at grave i sne og is for at få adgang til jorden, hvor de kan lægge æg. Det har de tydeligvis ikke haft held med.

Cirka 60 procent af alle sydpetreller yngler ved Dronning Maud Land. Det er et stort område, hvor blandt andet Svarthamaren ligger. Almindeligvis findes den største koloni af sydpetreller ved Svarthamaren. (Foto: Trine Lise Sviggum Helgerud Norsk Polarinstitutt)

Klimaforandringer kan spille ind

Klimaforandringer kan også have en finger med i spillet, men Sebastien Decampes er ikke klar til at konkludere noget endnu.

- Alle fremskrivninger viser, at klimaet vil ændres i det område, hvor fuglene lever. Der virker til at være flere og flere tegn på, at der foregår et eller andet i denne region, siger han og fortsætter:

- Der er alt fra varmebølger til intense storme og et meget lavt niveau af havis i de seneste år. Derudover kommer de faldende kolonier af havfugle som sydpetrel.

Der var enkelte fugle ved forskningsstationen. Her ses et par sydpolarkjover, der almindeligvis også findes i et stort antal i området, da de også yngler og bygger rede her.

Når en art som sydpetrel forsvinder, er det et dårligt tegn. Det er nemlig et top-rovdyr, der er på toppen af fødekæden i området.

- Der sker med stor sandsynlighed lignende tilbagegang i arter andre steder i området, men det er svært at bekræfte endeligt, Sebastien Descamps.

Selv ikke de stærke klarede den

Sebastien Descampes håber på, at sydpetrellen vender stærkt tilbage til næste år. Men han tvivler.

Når en koloni af fugle som sydpetrel bliver ramt af ekstreme hændelser, vil der almindeligvis altid være stærke fugle, der klarer det.

- Det kan være fugle, der yngler i mere beskyttede områder eller fugle, der er bedre til at finde føde, før de kommer og lægger æg. Det er ‘højkvalitets-fugle’, siger han og fortsætter:

- Derfor forventede jeg også, at der ville være tusinder af fugle i år, selvom vi ved, at der har været hårde snestorme. At der nærmest ingen fugle var overhovedet, er meget svært at forstå.

Denne artikel er inspireret af en historie fra NRK, der blev bragt den 20. marts 2022.