Fup eller fairtrade: Her er din guide til bæredygtig Valentine-chokolade

Det er svært at finde rundt i de forskellige chokolade-mærkninger. Men her er et par huskeregler.

I morgen er det Valentinsdag. Husk også at tjekke om, der er palmeolie i din chokolade - og hvordan den er udvundet. (Foto: Frederik Svaneborg © dr)

Valentinsdag står for døren.

Og selvom hverken du eller din kæreste går op i det, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke lige kom hjem med en æske chokolade eller en lille buket blomster.

Du står derfor nede i supermarkedet, og vil gerne finde noget chokolade til din kæreste.

Problemet er bare, at hendes nytårsforsæt er at være mere woke, når det kommer til klima og bæredygtighed, så du kan jo ikke bare tage en hvilken som helst chokolade.

Du vender og drejer de forskellige æsker. På nogle af dem, er der små mærker på bagsiden, som du vist har set før. Men hvad betyder de? Og hvilke skal du gå efter?

Kakaoindustrien er nemlig et minefelt, når vi snakker bæredygtighed, miljøpåvirkning og etiske overvejelser i forhold til de mennesker, der producerer ingredienserne til din chokolade.

Heldigvis er der nogle anerkendte mærker, som du altid kan holde øje med.

Der er dog forskel på, hvad de står for.

Fairtrade har fokus på bondens vilkår

Fairtrade-mærket er oplagt, hvis du tænker på bondens ve og vel.

Fairtrade-certificeringen startede nemlig for at sætte fokus på bedre forhold og ordentlige lønninger til arbejdere.

- Fairtrade-mærket betyder, at bonden altid får en mindstepris for sit produkt. Derudover uddeles der penge i form af Fairtrade-bonusser, så bønderne i fællesskab kan investere i nærområdets skoler, foreninger og omlægning til økologi, siger Kristine Naalkjær.

Hun er projektleder i Forbrugerrådet Tænks fødevareteam.

(Foto: Lasse From © dr)

Fairtrade startede altså som et mærke, der havde fokus arbejdsvilkår og fairhandel.

Men med årene er certificeringen også begyndt at kigge på andre emner. Som miljø og klima.

Der er derfor også strenge krav til, hvilke kemikalier Fairtrade-bonden må bruge på sine marker.

- Det er både for at beskytte miljøet i og omkring bondens marker, men også for at de mennesker, der arbejder der, ikke bliver udsat for uhensigtsmæssige kemikalier, siger Kristine Naalkjær.

Bønderne må gerne bruge nogle særlige kemikalier, men der er fokus på at få en bedre og mere optimeret brug, når kemikalierne tages frem.

- Bønderne bliver også ofte trænet til at bruge organisk gødning, siger Aske Skovmand Bosselmann, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Det betyder, at de genbruger restaffald fra deres produktion som gødning, ligesom med en kompostbunke hjemme i haven.

Rainforest Alliance og UTZ fokuserer på miljøet

Andre certificeringer, som du kan holde øje med, er Rainforest Alliances' lille grønne frø eller mærket 'UTZ'.

De to certificeringer slog sig sammen i 2018, men har beholdt de to mærker, som mange kender.

Modsat Fairtrade, så har Rainforest Alliance og UTZ fra start haft fokus på miljøet.

Men i dag fokuserer certificeringerne også på etiske og sociale forbedringer for bønderne.

Aske Skovmand Bosselmann forklarer, at de anerkendte certificeringer ofte dækker flere af de samme områder.

- Men der er selvfølgelig stadig forskelle, når vi kigger nærmere. Ser vi for eksempel på agerskovbrug, der er en landbrugsdriftsform, som flere af certificeringerne har fokus på, så er der forskellige standarder. Hos Fairtrade er der for eksempel ikke helt så specifikke krav til agerskovbrug, som Rainforest Alliance/UTZ har, siger han og fortsætter.

- Rainforrest Alliance/UTZ-mærkning kræver, at der skal være mindst 18 træer per hektar med mindst 12 forskellige træ-arter, der hører til i området. Det er en fordel for naturen, fordi fugle, insekter og andre dyr får et miljø, der faktisk ligner en form for skov.

Og det er ikke for sjov, at certificeringerne har fokus på landbrugsformerne i områder, hvor kakaobønnerne dyrkes.

- Kakaoproduktion i Vestafrika har været en af de store årsager til afskovning. Det er derfor vigtigt med fokus på kakaoproduktion, der ikke fører til mere afskovning, og som i agerskovbrug kan få træer tilbage i landskabet, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Der er dog også forskel på de forskellige certificeringer, når vi også kigger på produkterne, forklarer Kristine Naalkjær.

- Rainforest Alliance-produkter kan indeholde ingredienser fra produktioner, der ikke er certificeret af Rainforest Alliance. Der er altså ikke et krav om, at hele produktet skal leve op til Rainforest Alliances' standarder, siger Kristine Naalkjær.

Chokolade fra ØGO' har Fairtræde og EU's øko-mærke. (Foto: Frederik Svaneborg © dr)

Hos Rainforest Alliance og UTZ er der heller ikke en garanteret mindstepris til bønderne.

Økologimærket er også for klimaet

Falder du over EU's grønne økologi-mærke eller den røde danske udgave, så er vi ovre i en lidt anden form for certificering end de ovenstående.

Her er fokus nemlig helt og aldeles på økologi. Og her kan der også være noget at spare på klimakontoen.

- Nogle af de klimatunge dele ved det konventionelle kakao-landbrug kan være, hvis man bruger uorganisk gødning, fordi der udledes drivhusgasser fra produktionen af gødning. Men ved økologisk kakaodyrkning skal det være økologisk produceret gødning med fokus på genbrug af ressourcer i lokalområdet, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Ved det økologiske kakao-landbrug er der et mindre brug af gødning og ingen brug af kemiske pesticider, så der bruges biologiske stoffer i stedet.

Og det kan derfor være lidt dyrere, når du står nede i supermarkedet.

- En økologisk kakao-produktion kræver tit mere manuelt arbejde og giver lidt mindre udbytte end ved konventionelt landbrug - men prisen er også tit lidt højere, hvilket hjælper bonden, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Men hvad med alle de andre mærker?

Når du tjekker udvalget af chokolade ud, ser du med stor sandsynlighed også andre mærker end de tre ovenstående.

Der er palmeolie i chokolade-æsken fra Marabou. Men da Marabou bruger sit eget program med mærket 'Cocoa life', er det ikke nemt at regne ud, om palmeolien lever op til et RSPO-mærke, da sådan et mærke ikke er synligt - men det kan potentielt være inkorporeret i deres eget ‘Cocoa life’ mærke. (Foto: Frederik Svaneborg © dr)

Det kan være mærker, der ligner certificeringer.

De kan for eksempel hedde ‘Cocoa life’, ‘Cocoa Horizons’ eller ‘Our Cocoa’. Det er ofte mærker, som producenterne selv har opfundet.

Forskellen på de udbredte mærker og producenternes egne mærker er gennemsigtighed.

- Hos de udbredte mærker er der altid en tredjepart, der tjekker, at bønderne lever op til standarderne, og at reglerne overholdes. Hos producenternes egne mærker er det kun dem selv, der ved, hvordan det egentlig står til.

Det forklarer Debora Van Boven-Flier, der arbejder med bæredygtigt landbrug ved NGO’en NEPcon, der er med til at vurdere, hvilke firmaer der kan få Rainforest Alliance-certificeringen.

Hun forklarer, at hun har talt med firmaer, der har valgt at lave deres egne mærker i stedet for at beholde de anerkendte certificeringer.

- De fortæller, at de ikke vil have flere forskellige certificeringer, så de laver deres egen, hvor de kan samle flere certificeringer under ét mærke, der er deres eget.

Hvis du for eksempel er Fairtrade-certificeret, må du nemlig kun bruge ingredienser, der lever op til Fairtrade-standarderne.

Men hvis du har dit eget program, kan du bruge ingredienser, der lever op til forskellige certificeringer og blande dem sammen i din chokolade.

Men Debora Van Boven-Flier er en anelse skeptisk overfor de mange selvopfundne mærker.

- Det er svært at gennemskue, om de lever op til deres egne regler. Der er ikke den samme form for gennemsigtighed og uafhængige kontroller som ved de andre certificeringer. Så vi ved ikke, om de lever op til rigtig gode standarder eller ej, siger hun.

Kan jeg stole 100 procent på de anerkendte certificeringer?

Både Aske Skovmand Bosselmann og Debora Van Boven-Flier ville ønske, at de kunne svare klokkeklart ‘ja’ til, at du altid kan stole på de anerkendte certificeringer.

Men der har været tilfælde med næsten alle de anerkendte certificeringer, hvor der ikke har været styr på sagerne, når der er blevet lavet kontrol ved bønderne.

- Det er ligesom med det danske skattesystem: Hvis ideologien er der blandt aktørerne, så fungerer det. Men hvis man vil snyde, så kan det lade sig gøre, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Men overordnet se kan du som forbruger godt regne med, at de anerkendte certificeringer lever op til deres standarder.

- Det er nemlig en tredjepart, der er ude og tjekke bønderne. Det er altså ikke foreningerne, der har lavet certificeringerne, eller chokoladeproducenterne, der laver kontrollerne, siger Debora Van Boven-Flier.

Rettelse: Tidligere indeholdt artiklen tekst, der kunne forståes således, at Fairtrade benytter ulovlige børnearbejdere. DR beklager.