Kæmpevindmøller og tusindvis af kilometer cykelsti.

Når man kører gennem det danske landskab, er det nemt at se, at vi på mange måder er godt med på den grønne omstilling.

Men er vi egentlig klodens klimadukse?

Det kommer an på, hvilke områder man ser på. Vi har samlet tal og eksperternes vurdering på en række områder. Gæt selv, hvor vi er verdensmestre, og hvor der er plads til forbedring.

Kød, og især kød fra drøvtyggere som for eksempel køer og får, er klimabelastende. Og det er et af de steder, hvor mange danskere har svært ved at holde igen.

De 52 kg svarer til knap 150 gram kød om dagen. I den mængde er inkluderet alle typer kød, både rødt og forarbejdet kød samt fjerkræ.

Ifølge tal fra OECD spiste en inder kun 3,2 kg kød om året i 2016, mens en amerikaner spiste hele 98,6 kg.

De tal er dog ikke helt rimeligt at sammenligne 1:1 med det danske. Det skyldes, at der er lidt variation i, hvordan hhv. OECD og DTU er kommet frem til tallene.

Men selv hvis man tager højde for, at OECD kommer frem til sine tal på lidt anderledes måde end DTU, er det ikke helt rimeligt at sammenligne os med inderne. Det fortæller Kirsten Halsnæs, professor ved DTU:

- Der er jo en religiøs baggrund for indernes lave forbrug. Det er en helt anden kultur og indkomstniveauet er desuden meget lavere, forklarer hun.

Og selv om at vi ikke er verdensmestre, eller noget i nærheden, når det gælder om at reducere vores kødforbrug, har vi, ifølge John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet, god grund til at klappe os selv på skuldrene alligevel:

- Vi ser for tiden et fald i mængden af især rødt kød, som måske skyldes mange års kampagner for både sundere og mindre klimabelastende kost. For sjovt nok er der et stort overlap mellem klimavenlig og sund kost, fortæller John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet.

Vi er ikke verdensmestre i at cykle. Men vi kan godt være stolte alligevel, for vi kommer ind på en 2. plads i Europa.

Og hvem er så bedre? Det er hollænderne.

- Men de har også en fordel, for Holland er meget fladt, og folk bor generelt tæt, forklarer John Thøgersen.

Og netop den slags er afgørende for, hvor meget vi cykler: Der skal ikke være alt for langt fra A til B, bakkerne skal ikke være alt for stejle, og så skal der gerne være gode cykelstier.

- I Danmark kan man også se, at københavnerne cykler mere end gennemsnittet. Men København er jo også flad som en pandekage, siger John Thøgersen.

Afbrændingen af kul og olie til at producere strøm i stikkontakten er en af de helt store kilder til udledningen af drivhusgasser, bl.a. CO2, på verdensplan.

Danmark er anerkendt for at opfinde nye, grønne energi-teknologier, og vi har desuden nogle af verdens største producenter af vedvarende energiløsninger, tænk blot på vindmøllegiganten Vestas.

Ser man på, hvor meget af vores energi, der produceres fra vedvarende kilder, klarer vi os udmærket. Omkring en tredjedel af vores energi stammer fra grønne kilder.

Ifølge tal fra eurostat gav det en ganske hæderlig 5. plads i EU i 2016. Men sammenligner vi os med de andre nordiske lande, dvs. Finland, Sverige og Norge, placerer vi os i bunden.

Ifølge Energiudspillet, som regeringen lancerede tidligere i år, skal halvdelen af Danmarks energibehov dog dækkes af vedvarende kilder i 2030, og de fossile kilder skal være helt væk i 2050.

Danskerne er verdensmestre i at spise økologisk mad.

Det skyldes især det populære danske økomærke, fortæller John Thøgersen:

- Nærmest alle danskere kender det danske ø-mærke, og der er også en stor tillid til mærket.

Økologiske fødevarer er dog ikke nødvendigvis mere klimavenlige end konventionelle.

- For nogle fødevarer gælder det, at den konventionelle metode udleder mindst drivhusgas, for andre er det den økologiske, siger John Thøgersen.

Men professoren vurderer, at økologi er mere bæredygtigt. For bæredygtighed er mere og andet end klima:

- Økologi er ikke en løsning for klimaproblematikken. Men økologi er godt for grundvandet og biodiversiteten, som også er to væsentlige faktorer i den grønne omstilling, siger John Thøgersen.

Danmark er et ret koldt land langt mod nord. Det giver måske meget god mening, at mange rigtig gerne ned til syden og varmen, når vi holder ferie.

Hertil kommer, at vi generelt har en relativ høj disponibel indkomst i Danmark. Mange har derfor også råd til at komme på eksotiske ferier.

Det afspejler sig i flytrafikken. Danmarks Statistiks tal for 2017 viser, at flyrejser dominerer, når vi skal holde ferie i udlandet.

Og netop ferier til udlandet er, ifølge en videnskabelig undersøgelse fra 2017, skyld i hele 31 procent af danskernes totale CO2-udledning i persontrafik.

- Det svarer til i hvert fald 10 procent af vores samlede klimabelastning, fortæller Linda Christensen fra DTU, som har lavet undersøgelsen.

Hun fortæller, at der er lande, fx Norge, hvor man bruger flyet til udlandsferier i endnu højere grad end Danmark.

- Men middelhavslandene rejser en brøkdel af det, vi gør. De holder oftere ferie i deres eget land eller nabolande, fortæller hun.

Så vi rejser meget, vi rejser langt - og ofte med fly.

- Jeg vil ikke vurdere, at vi er klimadukse på rejseområdet, fastslår Linda Christensen.

I 2016 måtte vi opleve noget af et prestigefald i Danmark. Efter at have fået førstepladsen på CCPI listen over de mest grønne nationer, faldt vi pludselig, ikke en, ikke to, men hele 12 pladser.

Som om det ikke var nok, faldt vi yderlige fem pladser i 2017, og er altså nu på en 17. plads.

Og ydmygelsen bliver total, når man opdager, at ærkerivalen Sverige har nuppet førstepladsen.

Ranglisten er udarbejdet af tænketanken GermanWatch og det tyske forskningsinstitut NewClimate Institute. Placering gives ud fra en samlet vurdering af landenes drivhusgas-udledning, vedvarende energi-andel, totale energiforbrug samt NGO'er og tænketankers vurdering af den førte klimapolitik.

Danmarks store fald skyldtes primært vurderingen af dansk klimapolitik:

- Eksperter kritiserer den nuværende regerings valg om at aflyse planerne for at udfase kul og reduceringen i klimamålene, står der i rapporten om ranglisten 2017.

Den grønne helt eller sorte skurk?

Det er altså helt afhængig af, hvad man ser på, om Danmark er foran i den grønne omstilling. Eksperterne er generelt ikke overdrevet imponeret over Danmarks indsats:

- Som nation kunne vi være meget mere ambitiøse, og overordnet set er vort gennemsnitlige fodaftryk alt for stort, siger John Thøgersen fra Aarhus Universitet.

Ifølge en opgørelse fra det World Overshoot Day, er Danmark fx på 9. pladsen over verdens lande, der forbruger flest ressourcer.

Henrik Gudmundsson, Seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, er enig:

- Man kan ikke sige, at Danmark generelt er et grønt foregangsland, selvom vi som andre lande har stærke og svage sider, forklarer han.

Han peger på, at Danmark har nedbragt sin drivhusgas-udledning med omkring 28%, siden 1990. Det er lidt over gennemsnittet i EU og omtrent som Sverige og Tyskland.

Men de 28% bygger bl.a. på en høj import af træ til produktion af el og varme.

- Og det er ikke en bæredygtig model, forklarer Henrik Gudmundsson.