Gamle billeder og kort afslører: Grønlands største gletsjere smelter hurtigere end frygtet

Forskere har undersøgt tre kæmpe-gletsjere 130 år tilbage i tiden.

Smeltevand på toppen af Helheim gletsjeren, der er blevet undersøgt i den nye forskning fra DTU. (Foto: Lucas Jackson © Reuters/Ritzau Scanpix)

Forskere har i mange år vidst, at isen i Grønland smelter. De har også vidst, at afsmeltningen tager til i fart.

Alligevel kommer det bag på forskerne bag en ny undersøgelse, hvor hurtigt det egentlig går.

For noget tyder på, at tre af Grønlands største gletsjere allerede nu smelter med den hastighed, som FNs klimapanel, IPCC, har forudset, at de vil smelte med i år 2100, hvis det værst tænkelige klimascenarie bliver til virkelighed.

Ifølge det scenarie vil de tre gletsjere bidrage med en havstigning på et sted mellem 9,1 og 14,9 millimeter i år 2100.

Men allerede har deres afsmeltning givet en stigning på 8,1 millimeter.

Det har forskerne fundet ud af ved at undersøge, hvor meget masse gletsjerne har mistet de seneste 130 år.

- Hvis vandstanden allerede nu er steget med 8,1 millimeter på grund af de tre gletsjere, er det helt forkert estimeret af IPCC. Gletsjerne smelter meget hurtigere og ved lavere temperaturstigning, end vi tidligere har ment.

Det siger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU.

Han forsker i, hvordan jorden reagerer på klima over tusinde år. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Overraskede over, hvor slemt det er

Stigningen i vandstanden fra gletsjerne er altså kun én millimeter fra at ramme ind i det værst tænkelige scenarie for år 2100.

Scenariet indebærer ellers, at gennemsnitstemperaturen over Grønland er steget med op mod 8,3 grader.

Indtil nu er den "kun" steget 1,5 grader.

- Når forskere har forsøgt at beregne, hvor store konsekvenserne bliver af klimaforandringerne, har en temperaturstigning på 8,3 grader i år 2100 været næsten utænkelig. Det samme har konsekvenserne af temperaturstigningen, siger Shfaqat Abbas Khan og fortsætter:

- Derfor var vi også overraskede over, at vores undersøgelse viser, at vi allerede nu ser en stigning i vandstanden, der næsten svarer til det værst tænkelige scenarie. Det havde vi ikke regnet med, selvom vi godt vidste, at der var usikkerhed ved tidligere undersøgelser og prognoser, siger han.

Tidligere undersøgelser har nemlig haft en stor usikkerhed i forhold til flere faktorer. Blandt andet gletsjeres rolle i forhold til stigende vandstand.

Det forklarer Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI, hvor hun forsker i gletsjere. Hun er ikke en del af forskerholdet bag den nye undersøgelse.

- De seneste par år er forskere begyndt at forstå gletsjeres systemer meget bedre. Det giver mere sikkerhed i kommende prognoser om klimaforandringerne. Og det bidrager de nye resultater, som er meget interessante, til, siger hun.

Et detektivarbejde i gamle arkiver

De tidligere undersøgelser har blandt andet været usikre, fordi forskere almindeligvis bruger satellitdata, som kun findes fra 30 år tilbage i tiden.

I den nye undersøgelse har forskerne kigget 130 år tilbage og indsamlet billeder fra fly, optegnelser på kort og en masse andet materiale, der kunne gøre dem klogere på, hvordan udviklingen i afsmeltning fra de tre gletsjere har været.

- Vi har virkelig lavet et detektivarbejde for at samle nok materiale til at kunne rekonstruere isen gennem de mange år, siger Shfaqat Abbas Khan og fortsætter:

- Vi har valgt så lang en periode, fordi når vi kigger frem mod år 2100, kan det være en stor hjælp at se på de 100 år, vi lige har været igennem. På den måde mener vi, at vi bedre kan give en forståelse for udviklingen i fremtiden ved at se på fortiden.

Ilulissat Isbræ. Der er kommet små søer i fjeldet efter gletstjeren har trukket sig tilbage. (Foto: Shfaqat Abbas Khan © DTU Space)

Det er Ruth Mottram helt enig i.

- Det giver mere sikkerhed i deres resultater. Når de går 130 år tilbage i tiden, kommer de også tilbage til perioder, hvor der slet ikke blev udledt lige så mange drivhusgasser som i dag. Det er en tid, der ikke er lige så påvirket af klimaforandringer, siger hun og fortsætter:

- Når den gamle data bruges i forskellige klimamodeller giver det et mere sikkert bud på, hvordan vandstandsstigningen bliver i fremtiden.

De danske kyster skal sikres

Det er stadig svært at vurdere, hvor meget den gennemsnitlige vandstand kommer til at stige med verden over frem mod år 2100.

- Vi har her kun undersøgt tre gletsjere. Kigger vi på hele Grønland, er det samlede bidrag til vandstandsstigningen selvfølgelig meget større, siger Shfaqat Abbas Khan.

Derudover er det ikke kun Grønland, der bidrager til stigende vandstande. Der er nemlig to store iskapper på Jorden: I Arktis, som Grønland er en del af, og på Antarktis, hvor iskappen er langt større end i Grønland.

- Man skal ikke regne med, at det kun er isen i Grønland, der reagerer på klimaforandringerne. Det sker også ved Antarktis, og det vil igen gøre, at vandstanden globalt stiger endnu mere, siger Shfaqat Abbas Khan.

Det kommer også til at få betydning for danskerne.

- Allerede nu ser vi hyppigere stormflod, der kan være et problem for dem, der bor ved kysterne. Med en yderligere stigning i vandstanden vil det kun blive værre. Det kan få betydning for, om man kan blive boende ved kysten, siger han og fortsætter:

- Derfor er det også vigtigt at vide, om det er 10 centimeter eller en meter, at vandstanden globalt vil stige med frem mod år 2100.

Facebook
Twitter