De fattigste og mest klimaudsatte lande tog til klimatopmøde med ét krav: At få en fond, der kan hjælpe dem, når klimakatastroferne rammer.

En fond, som de har kæmpet for i de tre årtier, der er gået, siden verdens lande for første gang mødtes for at finde løsninger på klimakrisen.

Nu ser det efter alt at dømme ud til at lykkes.

- 30 års tålmodighed. Nu er dagen kommet. Det er sket. JA, vi har en ny fond til tab og skader i udviklingslandene. Det her er et unikt øjeblik og en sejr for alle borgere i verden, skriver Alpha Kaloga, chefforhandler for den afrikanske gruppe, på Twitter.

Fonden skal målrettes de lande, som er mest sårbare over for klimakatastrofer - som for eksempel de små østater, der er truet af havstigninger, og mange afrikanske lande - men samtidig har udledt en meget lille del af de drivhusgasser, der skaber problemet.

Tæt på et "positivt resultat"

Mens konferenceområdet - hvor klimatopmødet er blevet holdt - er ved at blive pillet ned, forhandler landene stadig om den endelige klimaaftale her i Sharm el-Sheikh.

Derfor er der stadig en risiko for, at aftalen om en katastrofefond kan falde på gulvet. Men langt de fleste iagttagere vurderer, at den del af aftalen er i hus.

Og Alpha Kaloga er ikke den eneste, der allerede så småt er begyndt at fejre det.

- Vi har presset hårdt på indtil sidste øjeblik for at få en fond for tab og skader. Et positivt resultat er tæt på. Den er ikke perfekt eller optimal, men den imødekommer udviklingslandenes grundlæggende krav, siger Sherry Rehman, der er minister for klimaforandringer i Pakistan.

Hun har spillet en nøglerolle på COP27 netop på spørgsmålet om en fond. Hendes hjemland er alene i år blevet ramt af først en voldsom hedebølge og efterfølgende en voldsom monsunregn, der oversvømmede en tredjedel af landet.

Store dele af landet står stadig under vand, og over otte millioner pakistanere er stadig hjemløse og kæmper med sult og sygdom efter katastrofen.

Som beslutningen på topmødet ser ud nu, er der ikke truffet beslutning om, hvem der skal spytte penge i den, og hvor stor den skal være.

Der har været diskussioner om, hvem der skal være berettiget til støtte fra fonden. I det udkast, der er offentliggjort, står der alle udviklingslande, men EU presser fortsat på for at få det ændret til "særligt sårbare lande".

Derfor er det heller ikke givet endnu, at et land som Pakistan vil være blandt modtagerne.

Men til trods for, at så væsentlige beslutninger udestår, er selve nyheden om en fond i sig selv banebrydende, mener Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og mangeårig iagttager af FN's klimaforhandlinger.

- At der kommer en fond til dem, der bliver ramt, er et stort skridt. Det betyder, at man faktisk sender et signal til for eksempel Pakistan og Nigeria om, at verdenssamfundet tager deres situation alvorligt, og man vil forsøge at finde penge, der kan komme dem til hjælp, siger han.

Overskygget alt

Diskussionerne om en klimafond har overskygget alt på klimatopmødet, og gruppen af udviklingslande - G77 og Kina - var tidligere på ugen så frustrerede over forhandlingerne, at de indkaldte til akut pressemøde for at udtrykke deres utilfredshed.

Det har hverken været et ønske fra EU eller USA om at få en klimakatastrofefond, men i forgårs skiftede EU holdning og kom selv med et forslag til en fond.

I deres forslag var det en betingelse, at lande som Kina også skulle spytte i kassen, hvilket ikke er givet i FN's klimaforhandlinger.

Kina har i COP-sammenhæng stadig status som udviklingsland, selv om de i dag er en stærk økonomi og desuden det land i verden, der har udledt flest drivhusgasser efter USA.

Derudover ville EU gerne sikre, at andre lande, der også går som udviklingslande i FN'systemet, ikke kan modtage penge. Det gælder for eksempel lande som Saudi-Arabien og Qatar.

Det forslag, der nu ligger på bordet, ser ud til at være spiseligt for alle, fordi det netop ikke specifikt udpeger, hvem der giver og får fra fonden.

Klimatopmødet i Egypten skulle officielt være sluttet i går, men lige nu forhandler landene stadig på livet løs for at kunne lukke en aftale.

Tidligere på dagen troede mange ellers, at man slet ikke ville få en aftale, og mange havde allerede døbt klimatopmødet "bad cop" og flop-COP".

- De seneste dage har jeg været mere og mere frustreret, og i morges ramte jeg bunden og tænkte, at nu var det tid til at pakke sammen og tage hjem. Så kom nyheden om en fond, og det viser jo, at diplomati kan fungere, siger Mattias Söderberg.

Frygt for at afgørende klimamål skulle dø

Uenighederne brød ud i lys lue, da EU truede med at forlade forhandlinger.

Angiveligt fordi det egyptiske formandskab presset af deres naboland Saudi-Arabien havde præsenteret en tekst for EU, der var et reelt tilbageskridt i forhold til sidste års aftale fra topmødet i Glasgow.

Klimapagten fra Glasgow opfordrer lande til hvert år at genbesøge og styrke deres klimamål med det formål at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Men i den tekst, som EU fik stukket i hånden, stod der pludselig, at en aftale ikke skulle opfordre landene til strammere klimamål.

Det fik EU's klimachef, Frans Timmermans, til at advare mod, at man med de formuleringerne ville dræbe det sidste håb om at nå 1,5 gradersmålet, hvilket ifølge videnskaben vil få store konsekvenser for mennesker og andet liv på jorden.

- EU er forenede i vores ambition om at bevæge os fremad og bygge videre på det, vi besluttede i Glasgow. Vores budskab er klart: Vi kan ikke acceptere, at 1,5 grader dør her i dag, skrev Timmermans tidligere på Twitter.

Siden er der kommet et nyt udkast, hvor den problematiske tekst er kommet ud, og de fleste forventer nu, at man rent faktisk får en aftale.

EU kæmper ifølge DR Nyheders's oplysninger for at få formuleringer med i den endelige aftale om, at udslippet af drivhusgasser skal toppe i 2025, og at man skal nedtrappe brugen af alle fossile brændsler.

I Glasgow fik man skrevet ind, at brugen af kul skal nedtrappes, og det vil man nu have udvidet til også at gælde olie og gas.

- Vi vil lave en aftale, der kan holde 1,5 grader i live, nedtrapper fossile brændsler, sikrer at de nationale klimamål kan blive hævet. Vi er her sammen for at få en fond til tab og skader, der kan beskytte de mest sårbare, og der er hvad vi har arbejdet for de sene timer, siger Jennifer Morgan, der er chefforhandler for Tyskland.