Glitter-snegl, truet fugl og dragetusindben: Her er tre nye dyr fra 2018

Nogle er farverige og glitrende, mens andre dufter af død. Bliv klogere på nye arter, der alle er undersøgt af danske forskere.

På havsneglen er bagdelen den blå del til venstre, mens hovedet er den gullige del til højre, hvor bløddyret har to små øjne.

Masser af nye spændende arter er blevet opdaget i 2018.

Der er ikke en præcis opgørelse over antallet af hele verdens opdagelser endnu, men på Statens Naturhistoriske Museum alene har forskerne i år været med til at beskrive 226 nye arter af dyr, svampe og planter.

Og det er gode nyheder, at vi er blevet endnu klogere på, hvilke arter vi lever sammen med her på Jorden.

- Men det er også vigtigt at huske, at der ikke pludseligt opstår en masse nye dyrearter. Det er arter, som har været der hele tiden, men vi ikke har undersøgt og beskrevet før, siger Henrik Enghoff, som er professor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, og fortsætter.

- Mange tror fejlagtigt, at det ikke gør noget, at dyrearter uddør, når der tilsyneladende kommer nye til hvert år - men vi har altså kun de arter, som vi hele tiden har haft på Jorden.

Med det in mente kigger vi her nærmere på tre dyr, som blev opdaget i 2018.

1

En glitrende havsnegl

(© M. Lavaleye)

Denne lille fætter er en ny potentiel kandidat til favoritdyr for enhver glitter-glad person. I havet ud for den indonesiske ø Ambon bor den farvestrålende havsnegl, der er blevet døbt Haminoea edmundsi.

Sneglen er flot med sine mange farver, men det kan være svært at hitte rede i, hvad der er hoved og bagdel på det lille bløddyr. Det kan Henrik Enghoff heldigvis svare på.

- Den del, som ligner en blå nattehimmel med stjerner, er bagdelen. Ude til højre, hvor det er mere gulligt med hvide prikker, kan man se to øjne, hvis man kigger godt efter. Der er nemlig to sorte prikker, der faktisk er øjne, siger han og fortsætter.

- Og det lyserøde i midten er en form for skal. Ligesom vi kender det fra skovsnegle på land, så er der også snegle i havet, der ikke har en skal, de kan kravle ind i.

Det er blandt andet en dansk forsker, Kathe Jensen fra Københavns Universitet, der har været med til at beskrive den lille glitrende sag.

Forskere fandt allerede sneglen på en ekspedition i 1990, men indtil nu har der ikke været nogen, der har kigget nærmere på den og beskrevet arten. Derfor ved man heller ikke meget om dyret endnu.

2

Et løgnagtigt dragetusindben

(Foto: Ruttapon Srisonchai © Chulalongkorn University)

Et tusindben er lidt af en løgner. Der findes nemlig ikke en tusindben-art, som faktisk har lige så mange ben, som navnet antyder.

Den nyopdagede art indenfor dragetusindben, Desmoxytes flabella, kan ikke engang prale af 100 ben.

- Den har faktisk kun 66 ben, forklarer Henrik Enghoff.

Han har i næsten 50 år studeret tusindben, og han har også været en del af det forskerhold, som har beskrevet den nye art.

Arten lever i Thailand, men de første dragetusindben blev opdaget i Kina. Det er også her, at de har fået sat ‘drage’ i navnet.

- Kina er jo dragernes land. Og man siger, at ham der navngav arten syntes, at den så så fantastisk ud, at den skulle kaldes et dragetusindben, siger han.

Hvis du skal en tur til Thailand og møder den nye art Desmoxytes flabella, skal du måske være lidt påpasselig med at hilse på den.

- Man ved faktisk endnu ikke, om den er giftig, men den gruppe af tusindben, som den tilhører, indeholder mange giftige arter. De producerer blåsyre som forsvarsmiddel, siger Henrik Enghoff.

Når forskere finder et tusindben, kan de i første omgang give et bud på, om det er en giftig art ved at lugte til det lille dyr.

- Der er mange tusindben, som dufter af bitre mandler. Og hvis man har læst kriminalromaner, ved man måske, at det kan være et tegn på, at der er blåsyre i nærheden, siger han.

Henrik Enghoff har dog ikke haft mulighed for at snuse til den nye art endnu.

3

En truet kolibri

(Foto: Sornoza-Molina © københavns universitet)

Denne lille kolibri på cirka 13 centimeter bor i Andesbjergene i Ecuador, hvor den holder den til ved bække med buske. Fuglearten har fået navnet Oreotrochilus cyanolaemus, men den kaldes også for den blå-halsede punastjerne.

Fuglearten blev først opdaget i 2017, men det er først i slutningen af 2018, at forskere fra blandt andet Københavns Universitet har beskrevet fuglen og fundet ud af, at det er en helt ny art.

Forskerne bag beskrivelsen forklarer til Sci News, at de vurderer, at der ikke er mere end 750 individer af arten.

Den lille fuglearts overlevelse kan derfor være truet, og trusler mod fuglenes naturlige levested er blandt andet ildebrande og minedrift.

Så hvis den blå-halsede punastjerne ikke skal ende på listen over ‘dyr, der blev udryddet i 2019’, skal der passes godt på dens levesteder de kommende år.

Facebook
Twitter