Godt nyt fra Grønland: Kæmpe-gletsjer vokser for første gang i 20 år

Afsmeltningen fra Jakobshavn Isbræ har taget sig en pause. Desværre vil den snart tage til igen.

Et luftfoto fra Diskobrugen, hvor Jakobshavn Isbræ - også kaldet Ilulissat Isbræ eller Sermeq Kujalleq - hver dag kælver millioner af ton is ud i havet. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

Jakobshavn Isbræ er Grønlands største gletsjer. Hvert år bidrager den gigantiske ismasse alene til tre procent af klodens havvandsstigninger, og forskere holder nøje øje med, hvordan afsmeltningen fra gletsjeren udvikler sig.

Alligevel kommer de seneste års udvikling bag på Nasa-forskere, som netop har udgivet en undersøgelse i tidsskriftet Nature Geoscience.

Satellitmålinger viser nemlig, at Jakobshavn Isbræ siden 2016 har bevæget sig sig langsommere og er blevet tykkere, samtidig med at ismassen er rykket længere frem mod havet i stedet for at trække sig tilbage mod land, som den har gjort med stigende hast de seneste 20 år.

Skyldes to naturlige klima-fænomener

Gletsjeren, der er på Unescos Verdensarvsliste, er kendt for at være verdens hurtigst afsmeltende gletsjer.

Den hurtige afsmeltning de senere år skyldes blandt andet et naturligt fænomen kaldet den Atlantiske Multidekadiske Oscillation, AMO, som får varmere atlantisk havvand til at strømme til over en periode på nogle årtier.

Når gletsjer-isen nu bliver både tykkere og langsommere, er det takket være et andet naturligt fænomen: den Nordatlantiske Oscillation, NAO, som har bragt koldere tider til Nordatlanten.

Udover det koldere vejr er også koldere vand siden 2016 strømmet op langs Grønlands sydvestkyst og har ramt Ilulissat, hvor Jakobshavn Isbræ strømmer ud i Diskobugten.

Faktisk har vandet i de øverste 250 meter af Diskobugten ikke været koldere, end det er nu, siden midten af 1980’erne.

En illustration fra Nasa viser, hvor meget Jakobshavn Isbræ har trukket sig sig tilbage fra 1851 til 2009. (© Nasa)

Dårligt nyt for indlandsisen

Selv om Jakobshavn Isbræ nu får sig en pause fra den voldsomme afsmeltning, betyder det ikke, at vi kan afblæse hverken de smeltende ismasser eller de menneskabte klimaforandringer.

- Pausen er midlertidig. I det lange løb bliver havene varmere. Og netop det, at vi med den her undersøgelse kan se, hvor stor betydning havene har for gletsjernes afsmeltning, er dårligt nyt for Grønlands indlandsis, siger Josh Willis, en af forskerne bag undersøgelsen, fra Nasas Jet Propulsion Lab i en pressemeddelelse.

Så snart en varmere periode gør sit indtog, vil afsmeltning af gletsjeren igen tage til. Og selvom gletsjeren faktisk vokser ud mod havet på nuværende tidspunkt, er afsmeltningen længere inde på gletsjeren stadig større end tilførslen af ny sne.

Den bidrager altså trods sin gode periode stadig til stigende, globalt havniveau.

Facebook
Twitter